Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Når vi følger nyhederne i TV, kan vi tydeligt se, at menneskeheden er opdelt i to modsatrettede grupperinger. Vi hører og ser dem, der går ind for krig, terrorhandlinger og diktatoriske principper, og vi hører og ser dem, der er imod krig, som deltager i store fredsdemonstrationer og i stedet for ønsker demokrati og den størst mulige beskyttelse af individets frihed til fordel for intellektuel udvikling og kulturskabelse. Da vi som regel ikke forstår, hvad der foregår i verden, tror vi, at det er den eller den diktator eller den eller den demokrat, der er skyld i forholdende. Det overraskende svar, Martinus giver er, at det, der står bag de to store grupper, der i dag synes at true verdensfreden, er intet mindre end jordklodejeget eller – jordens ånd. Jordkloden som levende væsen er altså nu i gang med at gøre op med sig selv, sin egen tankeverden og sin moralske holdning, svinger imellem selviskhed og uselviskhed, mellem egenkærlighed og næstekærlighed. Jordklodens tankeklima manifesterer sig således i den fysiske verden som ovennævnte grupperinger. Det samme gælder for enhver af os. Vi bliver hver især stillet over for samme dilemma. Egenkærlighed eller næstekærlighed. Her har vi den største mulighed for at påvirke verdens udvikling ved at vælge, hvilken gruppe vi vil tilhøre. Vælger vi næstekærlighedens vej, kommer vi lettere igennem de vanskeligheder, der begynder at tårne sig op, eftersom Martinus mener, at jordjeget allerede har bestemt sig for at overvinde alle lavere tendenser i dets bevidsthed og at opmuntre de lyse tendenser.

(Se evt. Kosmos nr. 1, 1998).
 

Oversættelse HL