Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Når mennesker kom til Martinus med deres problemer, spurgte han dem ofte: "Beder De aldrig til Gud?", og deres svar var gerne, at det havde de prøvet, men at der blandede sig så mange andre ting i bønnen, fx når de forsøgte at bede Fader Vor. Hertil svarede Martinus: "De behøver ikke at bede Fader Vor. Brug blot Deres egne ord". Nogle havde aldrig bedt til Gud, og til dem sagde Martinus: "Det skal De gøre, selv om de ikke tror på det. Det virker alligevel. Det er som med en vandhane. Vandet kommer, når De åbner for hanen, uden hensyn til om De tror på det eller ej".

Engang bad en af Martinus' medarbejdere om råd med hensyn til nogle vanskeligheder, denne var kommet i på sin arbejdsplads. Her anbefalede Martinus en bøn, som jeg senere fik et meget kort maskinskrevet referat af. Det lød i al sin korthed således: "Fader vor, du som er i himlene, jeg beder om, at din vilje må ske i mit liv hele denne dag og nat, og at der må blive lagt hindringer i vejen, hvor jeg ikke må komme, og åbnet en vej, dér hvor jeg skal komme". Videre er der forklaret, at man skal gøre sig sagen klar i tankerne og bede om hjælp til at fremstille den, og om at den, man skal tale med, er velvilligt indstillet over for den sag, man kommer og forelægger.

Med denne bøn er man sikret, at der umuligt kan ske andet end Guds vilje den pågældende dag, og at man vil få al den nødvendige hjælp til problemernes rette løsning. Når det anbefales at gøre sig sagen klar i tankerne, er det af hensyn til Guds lytteorganer eller hjælpere, de åndelige væsener, der skal aflæse vore ønsker, og hvis vi er uklare i vores ønsker og tanker, kan de heller ikke give os det klare svar eller den løsning, som vi har behov.

Martinus skrev og talte meget om bøn. Han fortalte engang, at han anvendte en lille kort bøn, "når noget mørkt pludseligt kom imod ham" (når han fx gik sine aftenture i byen). Den lød sådan: "Vær hos mig". Disse tre ord på tre bogstaver hver kan man altid nå at tænke eller fremsige.

Når Martinus skrev sine værker, disse tusinder af sider i kladdeform og renskrift, var han altid i fuld kontakt med Gud. Han sagde: "Alt, hvad jeg har skrevet, er skrevet i bøn til Gud". Det er den samme nære kontakt, vi må søge at opnå gennem vore bønner.

Martinus mindede os ofte om, hvad Jesus sagde til sine disciple: "I skulle altid bede og ikke blive trætte" (af at bede). Selv sagde han: "Jeg forstår ikke, at mennesker tør leve uden at bede til Gud". Det daglige samarbejde med Guddommen gennem vore bønner og handlinger er således helt uomgængeligt nødvendigt i den tusindårige omskabelsesproces fra dyr til rigtigt menneske, en omskabelse, vi nu selv kan medarbejde på i vor bevidste stræben, tænkning og handlinger, inspireret og vejledet af den åndsvidenskab, der er stillet os til rådighed af Martinus gennem hans nedskrivning eller udarbejdelse af Det Tredje Testamente.