Kosmos 2004/9-10 side 227
REGNSKABETS TIME
Kommentarer til årsrapporterne for år 2003
Af Finn Bentzen
I forbindelse med udarbejdelse af årsrapporterne for Martinus Idealfond og Martinus Aktivitetsfond for året 2003 skal revisoren knytte følgende kommentarer til de udarbejdede årsresultater og fondenes balancer, idet vi samtidig skal gøre opmærksom på, at interesserede af bladets læsere altid er velkomne til at rette henvendelse til Instituttet eller direkte til undertegnede.
Revisorens bemærkninger er alene anført her nedenfor som revisorens kommentarer for år 2003.
MARTINUS IDEALFOND
(regnskabet/årsrapporten er udarbejdet 28. maj 2004).
Det driftmæssige resultat for fonden er i år 2003 – efter regulering af skatter m.v. – kr 4.204.802 mod kr 2.067.685 i år 2002
Det positive resultat, minus uddelinger og kapitaltilskud til Martinus Aktivitetsfond på kr 2.0 mio, er tillagt fondens kapital, således at fondens egenkapital pr. 1. januar år 2004 – udgør ca kr. 25,2 mio.
Det skal endvidere oplyses, at heraf udgør kr. 17,2 mio. anlægsaktiviteter som grunde og bygninger m.v. Der er ligeledes en mellemregningskonto med Martinus Aktivitetsfond på ca kr –220.000.
Indtægterne er realiseret med ca. kr. 6,1 mio. Her skal man være opmærksom på, at ca. kr. 4,51 mio. udgøres af bidrag, gaver og arv og ca. kr. 1,0 mio. udgøres af renteindtægter m.v., således at de faktiske indtægter kun er ca. kr. 600.000.
Udgifterne, d.v.s. lønninger, honorarer og administrationsomkostninger m.v. er ca. kr. 180.000 mindre end budgetteret.
Da Idealfondens næsten eneste indtægtkilde er bidrag, arv og gaver og afkast heraf, er det – med den faldende rente – absolut fortsat nødvendigt at der budgetteres og disponeres med megen omhu.
Der er til uddelinger i år 2003 henlagt kr. 2.150 mio.
Der er pr. 1. januar bevilget, men endnu ikke igangsat uddelinger på ca. kr. 3,0 mio.
MARTINUS AKTIVITETSFOND
(regnskabet/årsrapporten er udarbejdet 28. maj 2004)
Det driftmæssige resultat for fonden er i år 2003 efter regulering af skatter m.v. kr. 248.001 mod kr. 74.594 i år 2002.
Bruttoindtægterne er steget med ca. kr. 180.000, medens udgifterne iflg. de samme tal alene er steget med ca. kr. 50.000.
Det positive resultat er tillagt fondens egenkapital, der pr. 1. januar år 2004 udgør ca. kr. 4.5 mio.
Til egenkapitalen er som kapitaltilskud fra Martinus Idealfond i år 2003 modtaget kr. 2.0 mio., som selvsagt er inkluderet i egenkapitalen pr 31.12. 2003.
Der er alene konstateret en total driftbudgetafvigelse på kr. 202.101, hvilket må betragtes som meget tilfredsstillende. Af beløbets afvigelse er skatteafvigelsen alene kr. 75.000.
Martinus Center i Klint har fra år 2002 til 2003 igen forøget sin omsætning og indtjening, medens forlags-, trykkeri- og kursusvirksomheden stadig har vigende indtjening og et driftresultat på ca kr. –373.000, hvilket selvsagt ikke kan være tilfredsstillende.
Generelt
For begge fondes vedkommende gælder det, at resultaterne for år 2003 lever op til de udarbejdede budgetter for fondene, hvilket først og fremmest – igen, skyldes modtagne arve- og gavebeløb.
Igen skal det anføres, at revisionens og egne konkrete bemærkninger til årsrapporterne og overholdelse af fundatsernes indhold er foretaget overfor fondenes bestyrelser.
Revisoren har ordet: Hvor blev pengene af?
I tilslutning til de offentliggjorte regnskabstal for år 2003 melder sig, naturligt for mange, spørgsmålet:
Hvor bliver alle pengene af?
For at kunne besvare dette spørgsmål nogenlunde tilfredsstillende bør det først klargøres, om penge og moral kan trives sammen, eller om moral og økonomi overhovedet kan adskilles.
En kendsgerning, der er til at måle, er den enkle, at udbredelse af det markedsøkonomiske princip danner baggrund for øget vækst og velstand. Det beskrev økonomen Adam Smith allerede i 1776 i bogen Nationernes Velstand.
Bogen fremhæver især, hvordan markedet kan styrke arbejdsdeling og specialisering, hvilket naturligt giver stordriftsfordele i produktionen. Resultatet er bl.a. blevet – iflg. professor Jesper Jespersens artikeloplysninger – en produktionsfordobling hvert 30. år.
Det betyder, der er skabt en næsten umålelig velstand i verden, men –
Hvor blev pengene af?
Den skæve velstandsfordeling har medført mindsket naturgrundlag og en efterhånden erkendt forurening, hvilket vil sige en velstandsforøgelse på bekostning af ubalance blandt alle levende væsener.
Det er ikke lige den verdensøkonomi, som Martinus kalder "Den Ideelle situation" (Livets Bog 1 stk.114).
Grundlaget for arbejdsfordeling, levestandard og livspas, som Martinus beskriver det, er under fuld udvikling, det kan efterhånden de fleste mennesker se, men handle efter det mangler endnu et stykke på moralens vej. Trøste os ved Martinus ord om, at en ændring i det nuværende økonomiske system kun sker via menneskehedens åndelige vækst, DEV 2 stk.26, kan forhåbentlig få os til at tro på fremtiden.
Vender vi så blikket mod vor egen lille "institutverden" og stiller spørgsmålet
Hvor blev pengene af?
så kan det med tørre tal konstateres, at siden den "nye organisation eller struktur" blev en realitet, har rådet for Martinus Idealfond kunne uddele ikke mindre end
kr. 6.600.000
til Fondens formål, hvilket jo er ensbetydende med "udvikling af åndsfrihed, tolerance, humanitet og kærlighed til alle levende væsener" "og i hele sin virksomhed udelukkende tjene almennyttige formål som bevare Martinus samlede værker, oplyse om disse værker, gøre disse værker tilgængelige for alle samt drive de fysiske steder på Frederiksberg og i Klint" (forkortet udgave af FB)
Af alle disse uddelinger er mere end halvdelen allerede anvendt til oversættelsesarbejder, kursusophold for ubemidlede fra lande, hvor verdensøkonomiens afkast ikke er nået til, restaurering af de fysiske rammer for nutiden og ikke mindst for fremtiden, teknologi bl.a. computerudstyr, der gør det muligt at have kontakt med den verden, der i stigende grad interesserer sig for Martinus kosmologi.
Når spørgsmålet: Hvor blev pengene af?
blev artiklens overskrift, er det for at gøre opmærksom på, at de mange beviser for, at Martinus Idealfond de seneste år er blevet meget begunstiget af det hjertevarme gaveprincip, også har den årsag, at Fonden er blevet seriøst, alvorligt og ansvarsfuldt og først og fremmest med kærlighed administreret af Fondens skiftende bestyrelsesmedlemmer (rådsmedlemmer). Det er ikke altid let at tilpasse ønsker og drømme med høj moral, fri af spekulation og ingen unødig låntagning, men jeg tror nok, man bedst samler resultatet i rådets vurdering – skrevet i 2003 – og refereret i Samarbejdsstrukturen side 113.
Tilbage til forfatterregister
Forrige