Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kontaktbrev 1959/23 side 12
REVISIONSBERETNING:
Ovenstående regnskab er et sammendrag af instituttets hovedregnskab, som vi har revideret udfra de foreliggende bilag, og som vi har fundet i overensstemmelse med de af instituttet førte autoriserede bøger. Beholdningernes tilstedeværelse er konstateret.
Til regnskabet som helhed kan vi iøvrigt knytte følgende kommentarer:
Det forløbne år har endnu engang vist en glædelig fremgang i instituttets økonomi. Indtægten ved salg af bøger har ganske viet været noget mindre end i det foregående år, men de øvrige indtægter har været stigende, specielt på grund af de forøgede udlejningsmuligheder i feriebyen. Det samlede beløb for modtagne bidrag og gaver har ligeledes været væsentlig større end i det foregående år.
Som følge af den forøgede aktivitet har der naturligvis også været større udgifter, men det er dog lykkedes at få dækket de løbende udgifter ved hjælp af instituttets forøgede indtægter.
Derimod er det stadig ikke lykkedes at skaffe dækning for de regnskabsmæssige afskrivninger, hvilket vil sige, at det ikke har været muligt at sætte de beløb til side, som vil blive nødvendige til nyanskaffelser, efterhånden som instituttets inventar og maskiner bliver slidt op.
Da der samtidig foreligger en lang række vigtige opgaver, som f.eks. udgivelsen af instituttets bøger og kontaktbreve på fremmede sprog og en fortsættelse af kontaktarbejdet med interesserede i udlandet i det hele taget, som det slet ikke har været muligt at løse i det fornødne omfang, vil det være klart, at instituttet stadig har brug for, at alle interesserede står sammen om at støtte den fremtidige virksomhed.
I denne sammenhæng vil vi gerne endnu en gang henlede opmærksomheden på, at alle interesserede, som er i stand til at afse et løbende tilskud, stort eller lille, til støtte for instituttets virksomhed, har mulighed for at trække dette tilskud fra i deres skattepligtige indtægt, når blot de forpligter sig til at yde deres tilskud på de særlige vilkår, som er fastsat i de gældende skattelove.
Instituttet har udarbejdet en vejledning og forskellige standardformularer til dette formål, og alle interesserede vil kunne få disse papirer tilsendt ved henvendelse til instituttets kontor.
Som konklusion af gennemgangen af instituttets regnskaber for 1958 kan vi udtale, at instituttets økonomiske forhold efter vort bedste skøn er i stadig bedring, men at det også fremover vil være nødvendigt, at alle interesserede hver efter sin evne yder aktiv støtte til at sikre videreførelsen og udbygningen af Martinus' livsværk.
Frederiksberg i april 1959
Som revisorer:
Thomas Nørrelund, revisor.
Hans Vinter, civilingeniør.