Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Martinus giver os en logisk forklaring på lidelsen. Vanskelighederne bliver lettere at bære, hvis vi forstår, at der er en mening med alting. Den viden vil vi gerne dele med alle andre. Det er dog vigtigt, at vi ikke øger belastningen for den svage – med større frygt og skyldfølelse til følge.

 

I min lille lokalavis kan man somme tider læse notitser fra videnskabens verden. Forleden studsede jeg, da jeg læste overskriften: "Placebo gør sig gældende også ved operationer". Det har tidligere været kendt, at sukkerpiller kan have samme virkning som "rigtig" medicin. "Troen kan flytte bjerge", som talemåden siger.

Nogle forskere i USA har udført ortopædiske operationer, hvoraf nogle ikke var fuldstændige. Det gjorde ingen større forskel på helbredelsen. Alle oplevede positive forandringer – færre smerter og mindre stivhed.

Martinus har fortalt os om tankens stærke kraft og magt. Vi kan påvirke vores liv i både positiv og negativ retning. Jeg har selv oplevet dette utallige gange. En svær barndom har sat sig dybe spor. Jeg er let at skræmme. Min tillid til livet har lidt et alvorligt knæk. For nogen tid siden blev jeg udsat for mange vanskeligheder. Det endte med, at mine forventninger blev overvejende negative. Jeg købte mig et par nye, fodvenlige sko. Men en tanke for gennem mit hoved: "Det skulle ikke undre mig, om jeg fik ondt i fødderne af disse sko". Det blev en selvopfyldende profeti. Jeg fik så ondt i mit ene ben, at jeg havde svært ved at gå. Jeg måtte lægge skoene væk. Der gik flere uger, før smerterne holdt op.

Lang tid efter begyndte jeg at liste skoene på igen. "Der kan ikke være noget i vejen med skoene", tænkte jeg. Jeg begyndte forsigtigt at bruge dem igen. Efterhånden er de blevet mine yndlingssko. Det var min frygt, der fremkaldte smerterne – altså en omvendt placeboeffekt!

Vi nærer alle sammen forskellige former for frygt: frygten for ikke at slå til, for at begå fejl, for at blive syge osv. Når vi er stærke, kan vi skubbe dette til side. Når vi møder mange vanskeligheder og bliver svagere, kryber frygten nærmere. Vi mødes dagligt med skrækrapporter af forskellig slags. Den ene dag er det farligt at anvende olivenolie i madlavningen, den næste dag er det noget andet. Der bæres hele tiden ved til vores frygt. Ind imellem orker vi ikke at værge os mod det alt sammen. Et frygtsomt menneske har heller ikke den samme kontakt med sin kærlighedsevne og logiske tænkeevne som en person, der føler sig tryg.

Alt det smukke i kosmologien, det kan vi ikke straks leve op til. Vi er, hvor vi er – med alle vores ufuldkomne sider. Hvor meget vi end anstrenger os, kan vi ikke straks blive 'bedre' mennesker. Jeg tror, vi har brug for igen og igen at minde os selv om, at vi er gode nok, præcis som vi er, og at vi faktisk ikke kan være anderledes lige nu; at vi er på vej, men at rejsen tager meget lang tid. Det skal den have lov til!!! At forsøge at lade som om man er bedre, end man er, fører ingen vegne. Måske kan vi bedre hjælpe hinanden ved at minde hinanden om dette og ved at opmuntre hinanden, end ved fx at tale alt for meget om karmaloven? Det er så let at føle sig frygtsom, underlegen og skyldbetynget, hvis kosmologien præsenteres på en forkert måde. Også kosmologien kan virke skræmmende!

Vi er alle unikke individer, som følger forskellige retninger i livet. En stor del af vores visdom befinder sig i det skjulte, for at vi kan øve os på det, der er vigtigt for vores videre udvikling. Efterhånden bliver vi alle som strålende diamanter med evnen til at være til glæde og velsignelse for alt og alle – men vejen er lang... "At gøre alle menneskehedens enkelte individer til genier i udfoldelse af hver sin særlige farveudstråling af kærlighedens funklende aspekter, således at den samlede jordmenneskehed kan blive en fuldkommen mental stjerneby med sole i enhver af uselviskhedens mest funklende, lysende og varmende farver, er den guddommelige vilje af i dag."
LB IV, stk. 1342
 

Oversættelse: LHC