Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Tak og undskyld er to små ord, som kan betyde utroligt meget for os at høre. De kan glæde et medmenneske og give det nyt håb.

"Giveevnen er den hovedhjørnesten, hvorpå al absolut lykke beror." (1. kapitel)

"Udviklingens mest ufejlbarlige kendetegn viser sig ikke i form af, hvor meget man ejer, men derimod i form af, hvor megen glæde man er i stand til at føle ved at yde sin næste noget af det, man ejer. Vort forhold til dette "at give" er vort forhold til udviklingen." (5. kapitel)

Endvidere beskriver han, at vi ikke skal forvente at få noget igen, ikke engang en tak, for da er det ingen rigtig gave. Dette er ikke så let at leve op til, selvom man anstrenger sig for det. Hvis man ikke får noget som helst gensvar på sin gave, kan det føles svært. Man kan føle sig usikker eller underlegen.

Jeg vil gerne slå et slag for det modsatte – evnen til at tage imod en gave. En giver har forhåbentlig et ønske om at glæde en anden person. Han/hun har brug for at blive set og påskønnet for det, han gør. En TAK kan sprede glæde og inspirere til fortsat given. Vi kan somme tider tage det som en selvfølge, at vi får forskellige former for gaver. At sige TAK er at vise respekt for et medmenneskes bestræbelser for at glæde os. At tage imod en gave på en kærlig måde er også en gave.

"Vi må hver dag ransage os selv og finde ud af, hvordan vi, i stedet for med vor uvidenhed og naivitet at slukke lys i vore medvæseners tankegang og væremåde, kan være en lysende og varmende fakkel eller sol i deres tilværelse. Kun således kan vi blive i Guds billede efter hans lignelse." (Livets Bog 6 stk. 2296)
 

Oversættelse HL