Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kontaktbrev 1959/26 side 12
Jeg vil gerne her have Lov til at udtrykke vor hjerteligste Tak til de af Sagens Venner, der dannede Administrationsraadet og Onsdagsholdet, for det kærlige Arbejde, De i en vanskelig Periode udførte for Sagen under Gerner Larssons første Indiensrejser, indtil vi atter kunde overkomme Tingene ved egen Hjælp. Jeg føler ogsaa Trang til at sige Dem inderlig Tak for den fortsatte Hjælp til Revision og Regnskab samt for den økonomiske og manuelle Hjælp til Oversættelsesarbejdet, De stadig yder Sagen. Dette Arbejde har allerede forlængst begyndt at være til uvurderlig Gavn, Glæde og Inspiration for Sagens Udbredelse i det Fremmede. Det er ogsaa til stor Glæde og Inspiration for os at vide, at vi atter kan henvende os til Dem om Assistance, hvis Arbejdets Vanskeligheder og Krav eventuelt atter skulde taarne sig lidt for højt op for os.
Med min kærligste Hilsen
Martinus