Kontaktbrev 1965/13 side 11
MARTINUS
Mariendalsvej 94-96
København F.
Frederiksberg, den 24/6 1965
Til bogen "Det levende væsen og livets oplevelse" har Per Bruus–Jensen nu på opfordring udarbejdet og udgivet et vigtigt tillæg, der udkommer i et meget smukt udstyr. Dette tillæg er en endnu mere udførligt klarlagt og underbygget analyse af livets største problem: "Det levende væsens grundanalyse" (det treenige princip), end i selve bogen.
Med genial klarhed fremfører forfatteren her de meget svære detaljer i analyserne af de to højkosmiske realiteter: Det levende væsen og livets oplevelse. Nævnte analyser er intet mindre end selve toppunktet af livsmysteriets løsning. For den kosmisk interesserede, intellektuelle sandhedssøger eller livsforsker er nævnte lille bog med tillæg af overordentlig stor betydning. Den fører ham på kendsgerningernes vej direkte til selve livs gådens løsning. Jeg kan kun med glæde anbefale dette tillæg til enhver, der virkeligt ønsker at trænge til bunds i livsmysteriets løsning.
Hefte, 15 sider, format som org. udgaven.
Pris: d.kr. 2,75
Bestilling kan ske ved indsending af vedlagte indbetalingskort.