Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Da Martinus i 1932 udgav første bind af Livets Bog, mødte han forskellige former for kritik. Nogle mennesker mente fx, at bogen var kedelig på grund af de mange analyser og ikke mindst gentagelserne. Her følger et lille uddrag af en længere artikel, hvor Martinus svarer på denne kritik.
 

Fra et rent overfladisk eller flygtigt syn, hvor man endnu ikke er klar over den fundamentale betydning, Livets Bog vil få for kommende generationer, men derimod tror, at denne udgør et almindeligt dusinværk, der ikke afføder nogen besværlig eller uvant tænkning, men kun er beregnet på at behage og underholde, er det givet, at Livets Bog, der mindre er baseret på at behage og underholde end på at skabe helt nye tankeområder, med sine gentagelser og besværlige analyser vil virke kedelig. For personer, der ikke læser for at studere, men for at underholdes, vil navnlig gentagelser og analyser virke irriterende. Og jeg har da også fra sådanne personer, der næsten af vanvare er kommet til at læse i Livets Bog, mærket kritik over gentagelserne i nævnte bog. Jeg vil derfor gerne angående disse med det samme have lov til her at fremkomme med en lille orienterende bemærkning.

Da Livets Bog udgør et standardværk for en ny verdensimpuls eller den åndelige kraftbølge, der nu går hen over verden, og ud fra hvilken et altomfattende broderskab for alle levende væsener eller kærlighedsrigets manifestation på jorden vil komme til at udløses, har jeg været nødsaget til at omfatte mine i nævnte værk fremtrædende beskrivelser af tilværelsens højeste bærende realiteter med den størst mulige samvittighedsfuldhed. Jeg har følt mig nødsaget til at måtte gøre alt for at forebygge misforståelse. Og det er denne min samvittighedsfuldhed, der således har tvunget mig til atter og atter at måtte fremkomme med gentagelser i mine beretninger, for gennem hver ny gentagelse at kunne belyse nye momenter i de pågældende emner, således at disse på alle måder og fra alle sider kunne være fundamentalt underbyggede. Thi kun i tanken om at have gjort alt, hvad der stod i min magt for at forhindre misforståelse, har jeg kunnet befinde mig i kontakt med det Forsyn, på hvis bud jeg skaber Livets Bog. Og kun i harmoni eller samklang hermed kan jeg permanent være indhyllet i den kraft og styrke, der til sidst vil lade mine manifestationer uskadt gå gennem enhver form for kritik og modstand.
 

Uddrag af Martinus: "Fortolkning af"Livets Bog: Fortalen" fra Kosmos 1933, nr. 2-8. Sidste uddrag i denne serie blev bragt i Kosmos 2003, nr. 8. Se også Artikelsamling 1.