Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Hvad betyder så denne dommedagsepoke, som verden her i det tyvende århundredes krige og revolutioner er blevet vidne til Hvad var det for rædsler, vi er blevet vidne til i den anden verdenskrigs brutale erobringstogter, koncentrationslejre med deres tortur- og gaskamre, sultedød og andre kulminerende rædselsprocesser og raceforfølgelse, som man påførte værgeløse mennesker, børn såvel som voksne, gamle såvel som unge? – Var hele denne dommedags epoke ikke en total ignorering af alle kosmisk kristne idealer? – Var det ikke praktiseringen af en kulminerende overtrædelse af de samme guddommelige idealer? – Det var en verden af kulminerende "antikristendom", der her, i det tyvende århundrede, lyslevende blev åbenbaret for jordens mennesker. Det var en demonstration i materie, kød og blod af, hvorledes det går i en verden af højintelligente mennesker, der ikke bruger deres begavelse til at opfylde de kristne idealer således, som det blev direkte påbudt fra verdensgenløserens mund, men derimod ligefrem bruger deres begavelse til at skabe en kulminerende overtrædelsestilstand af netop disse livets højeste kosmiske idealer. Uden overholdelse af disse idealer kan intet som helst væsen komme til at opleve det absolut virkelige liv, der er det samme som den evige fred og den heraf følgende lykke og salighed.

I dette vort lille udsyn over den såkaldte "kristne verden" blev vi vidne til, at menneskene mere og mere frafalder deres tilslutning til kristendommen. Og noget lignende finder også sted i de øvrige verdensreligioner. I samme grad som intelligensevnen udvikles, svækkes væsenernes religiøse instinkt. Og med denne svækkelse mister væsenerne evnen til at tro på de overleverede, religiøse idealer og bliver nu mere og mere førte i kraft af politiske idealer. Hvad forstår man nu ved "politik"? – Politik er kun en ny variation af det religiøse princip. Denne nye udløber af det religiøse princip er materialistisk. Den holder sig væsentligst til almindelige fysiske idealer, forbedring af regeringsformer og samfundsforhold, højnelse af kultur og skabelse af samfund s goder, forsorg for invalider og gamle mennekser, befordrer skolevæsen, sundhedsvæsen og mange andre kulturgoder og lignende samt politi- og retsvæsen og dermed lov og orden i staten eller nationen, samt forbindelserne med andre lande, eksport og import, militære forhold, aftaler og overenskomster i stor udstrækning. Vi ser her, at denne variation af religiøsitet er meget mere aktiv, selv om den er mere materialistisk end religionen. Medens religionen mere er instinktmæssigt befordret, er politikken derimod intelligensbefordret. Og det er således intelligensevnen, der har skabt den nye variation af religiøsitet. Den måtte udvikle sig før den humane evne kunne nå frem til udvikling, efter som denne kun kunne udvikle sig og vokse eller affødes af lidelsesoplevelserne. Men dette at væsenerne således fik intelligens, inden de fik nogen særlig humanitets- eller kærlighedsevne, bevirkede netop, at væsenerne blev eksperter i udfoldelse af mørket eller det dyriske princip i overdimensioneret form, så de kom til at fremtræde som væsener, der hverken hørte til dyrene eller til de fuldkomne mennesker. Og vi har her for os væserne med djævlebevidsthed. Denne djævlebevidsthed bevirkede så igen, at de stærkeste folk kunne undertrykke de svageste folk. Og livet kom i virkeligheden til at forme sig under princippet "den stærkeres ret", selv om der nok blev skabt et lov- og retsvæsen. Men da dommedags epoken således er en livsbetingelse for væsenernes udvikling til at blive det fuldkomne kærlighedsvæsen, ser vi således her en guddommelig verdensplan komme til syne. Og de mange samfundsgoder, som politikken har skabt og stadig vil skabe flere og flere af, er altså de begyndende humane frugter af dommedagens rædsler. Vi ser, at et lands politik ikke mere kan være isoleret fra andre lande, men bliver mere og mere knyttet sammen med disses politik. Og politikken bliver således en verdenspolitik. Det er denne verdenspolitik, vi ser virkningerne af i form af F.N. og alle de mange politiske sammenslutninger i form af forretningsanliggender, i form af turismeaftaler, i form af fredsaftaler og mange, mange andre former for sammenslutninger og samarbejde. Verden er allerede ved at blive en samlet nation, i hvilken alle nationer, såvel stormagter som små nationer, er provinser. Omvæltningen i Afrika, Asien, Kina o.s.v. er kun led i skabelsen af den balance, som alle stater til slut må komme i overfor hverandre. At dette ikke kan ske uden krig og lidelser, skyldes væsenernes manglende humanitet. Men det er jo netop den, de får udviklet igennem deres krigsindstilling og uforstand eller manglende viden om den guddommelige verdensplan. Der er ingen grund til for de mennesker, der ikke vil krig, at bekymre sig for deres fremtid, for så vidt de da selv lever uden at skabe mord og drab på dyr og mennesker. Man må her huske på, at det ikke er nogen livsbetingelse for mennesket at dræbe dyr for at leve.