Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Men den voksende intelligens har forlængst bevirket og bevirker stadigt store frafald fra troen på og dyrkelsen af denne guddom. Disse frafaldne kender vi under begrebet "materialister". De tror ikke på nogen guddom. De søger kun realistisk viden. Men da kosmisk viden eller videnskab ikke kan tilegnes ved blot og bar intelligensmæssig forskning, men kun igennem intuitionsevnen, og de endnu ikke har denne udviklet, er disse mennesker således nødsaget til at være gudløse. Men i kraft af deres intelligens har de givet menneskene et overordentligt stort herredømme over materien. Da de endnu, som vi allerede i det foranstående har set, har et stort mentalt område, der er dyrisk, er denne store materielle viden og kunnen taget i den dyriske mentalitets tjeneste. Menneskene har mangfoldiggjort deres evne til at dræbe og ødelægge. Hvad er fortidens flitsbue mod det tyvende århundredes atom- og brintbomber. Hvad er dyrenes naturlige camouflage imod den camouflage, menneskene med deres intelligens er i stand til at præstere omkring forretningsverdenens isprængte oceaner af svindel og bedrag, men igennem strålende reklamer i film og plakater og pragtfulde farvebilleder udskreget næsten som kulminerende kærlighed overfor kunderne? – Hvad er pengesystemet? – Er det ikke fra oprindeligt at være et naturligt byttemiddel blevet til et kolossalt middel, ved hvilket den kloge totalt kan udnytte den mindre kloge, bringe ham til ruin og selvmord. Er det ikke et middel for den kloge til i allerhøjeste grad at kunne leve højt på andres bekostning, blive fritaget for at yde virkeligt arbejde. Er det ikke et middel, ved hvilket millioner af mennesker lever en overdådig luksustilværelse uden at yde nogen som helst nyttigt arbejde for menneskeheden? – Tror man, det er "menneskelige" følelser eller tankearter, der får dem til i så stor en udstrækning at leve på overtroen, at man ikke kan leve uden at skulle æde kød? – Tror man ligeledes, at det er en menneskelig tendens, der får menneskene til at opdrætte millioner og atter millioner af dyr for at føre dem til slagterier, blot for at tjene penge på disse små væseners henrettelser? – Tror man, det er en menneskelig tendens, der får menneskene til at oprette de mange pelsfarme og her opdrætte dyr i fangenskab blot for at tjene de mange penge, som uvidende mennesker hellere end gerne giver for de unge dyrs pelse for dermed at kunne opfylde et tåbeligt modelunes krav. I sandhed, disse mennesker vandrer trygt der, hvor engle ikke tør træde.

Det er absolut ikke nogen livsbetingelse for menneskene at skulle spise animalsk føde, tværtimod. Jo mere udviklet et menneske bliver, desto mere usund og sygdomsbefordrende bliver denne føde for dette væsen. Ligeledes er det absolut heller ikke nogen som helst livsbetingelse at skulle gå med animalske pelse, efter som man kan skabe vegetabilske pelse og klædninger, der er mindst lige så smukke og kan gøre den samme nytte. Hvorfor klæde sig "dyrisk", når adgang til at klæde sig "menneskeligt" er blevet så let tilgængelig. Hvorfor prale med "dyriske" tendenser, når "menneskelige" tendenser er lige for døren? – Hvorfor vise sig i et "hedensk" anstrøg, når man alligevel går under navnet "kristen"? – Hvorfor således i sin væremåde skabe handlinger, der er med til at sabotere ens fremtidige skæbne? – Har menneskene ikke i tusinder af år lært eller fået forkyndt den evige sandhed: "Det et menneske sår, skal det høste"?

Tror man ikke det passer? – Betyder denne guddommelige sætning ikke det samme som "årsag og virkning"? – Er det ikke således, at en hvilken som helst handling er en årsag til virkning? – Er det ikke således, at bestemte årsager har bestemte virkninger? – Man kan ikke søde noget med salt, ligesom man ikke kan salte noget med sukker. Hvis årsag og virkning ikke således var et uadskilleligt princip, en evig lov, hvordan skulle den materialistiske videnskab da være blevet til? – Er den ikke udelukkende baseret på årsag og virkning? – Hvordan skulle den kunne have skabt de store goder, den har givet menneskeheden? – Hvordan skulle en bil være blevet til, og hvordan skulle den kunne køre, hvis det ikke var på grund af loven for årsag og virkning? – Hvordan skulle et hus blive til, hvordan skulle klæder og sko blive til uden kendskabet til årsag og virkning? – Ja, hvordan skulle vor egen organisme være blevet til og opretholdt, hvis ikke den var baseret på årsag og virkning. Er ikke netop hele naturen baseret på årsag og virkning, sæd og høst? – Hvorfor skulle menneskehedens handlemåde, menneskehedens sæd og høst være en undtagelse? – Ser vi ikke netop en bekræftelse herpå i menneskenes daglige liv? – Sås der ikke mange ukærlige handlinger og opleves der ikke i tilsvarende grad ukærlige handlinger? – Skabes der ikke mange, mange årsager til sygdomme, og er hospitalerne ikke fulde af syge mennesker? – Er ikke læger og sygeplejersker fuldt optaget af at hjælpe disse? – Findes der arbejdsløshed indenfor dette område af den menneskelige tilværelse? – Lever menneskene ikke netop i dag i frygt for en kommende krig? – Hvordan skal denne krig komme, hvis ikke menneskene skaber dens årsag? – Hvordan skal sorger og bekymringer opstå, hvis menneskene ikke skaber disses årsager? – Hvordan skal fattigdom, nød og elendighed opstå, hvis ikke menneskene skabte deres årsag? – Hvordan skal en ond eller god skæbne kunne blive til uden årsag? – Intet bliver til uden årsag.

Og hvad er så årsagen til den mørke tidsepoke, menneskene lever i i dag, og til det synkende kulturniveau, der så åbenlyst viser sig for os i menneskenes daglige væremåde? – Årsagen er udelukkende kun denne ene, at menneskeheden i øjeblikket lever i en tilstand, hvor det religiøse instinkt, det der skulle holde den menneskelige tankegang indstillet på en kærlig Guddom, er degenereret og har tabt sin magt. Intelligensen, som er en "menneskelig" evne, der i forbindelse med menneskenes endnu meget fremtrædende dyriske anlæg er blevet den dominerende eller førende side ved mennesket. Intelligens evnen er en neutral evne. Den bliver ledet og styret af menneskets andre mentale evner. Er mennesket endnu ét meget primitivt, dyrisk menneske, bruger det sin intelligens til hjælp for sin opnåelse af sine primitive egoistiske begær. Er det et meget udviklet, humant menneske, bruger det sin intelligens til at få sine uselviske ønsker tilfredsstillet, hvilket vil sige ønskerne om at være til velsignelse for sin næste tilfredsstillet. Men jordens mennesker er endnu ikke nået så langt frem i udvikling af den humane evne, at den i forbindelse med intelligensevnen er blevet den førende. Og mennesket er derfor endnu ikke så præget af humanitet eller næstekærlighed som af intellektualiserede dyriske anlæg. Og derfor er verden i dag en opfyldelse af Kristi bebudelse af dommedagen, der skulle komme, og hvor mørket eller djævelen skulle rase i al sin vælde.

Det ufærdige, jordiske menneske er ganske vist i en krop, der selv om den endnu ikke er helt menneskelig, så dog er et fuldkomment redskab, ved hvilket det kan udvikle sig til at blive til det fuldkomne "menneske i Guds billede", men dets nedarvede dyriske tendenser behersker det endog i en større grad, end de gør hos selve dyret. Med de dyriske tendenser intellektualiseret bliver det jordiske menneske så at sige et væsen, der er værre end dyret. Det kan udnytte sine dyriske tendenser på en meget genial måde og er derfor også blevet dyret kolossalt overlegent. Man kan derfor ikke retmæssigt sige, at det er et dyr. Dets dyriske evner overstiger tusinder og atter tusinder af gange deres oprindelse således, som de forefindes hos dyrene. De ufærdige mennesker er således ikke blevet til mennesker, men de er vokset langt over dyrets stadium. Vi kan derfor kun give deres bevidsthed det samme navn, som Bibelen har givet et væsen, der er symbolet på det ondes kulmination, nemlig navnet efter "djævelen". Og vi vil kalde dette væsens bevidsthedslag "djævlebevidsthed". Dette stadium er sædet for udfoldelsen af det ondes kulmination. Det er dette stadium eller denne intellektualiserede, dyriske bevidsthed, Bibelen også udtrykker som "dyrets mærke". Vi vil kalde denne totale modsætning til "Guds billede" for "dyrets billede".

At de jordiske mennesker således er mere eller mindre ufærdige, kan de absolut ikke gøre ved. Et menneskes væremåde er mindre et viljespørgsmål end det er et udviklingsspørgsmål. For mange menneskers vedkommende er ånden redebon, men kødet er skrøbeligt. At være intolerant overfor menneskene af den grund er at så en ond sæd, som man så selv senere skal høste. Og når jeg her har fremført menneskenes ufærdige tilstand, er det naturligvis ikke for at bebrejde noget som helst enkelt væsen eller nogen som helst væsensgruppe, men derimod udelukkende for at give Dem et indblik i årsagen til menneskehedens nuværende skæbnetilstand. Og jeg tror, De vil være glad for, at jeg har nævnt tingene netop, som de er, og ikke har dækket noget under stolen. For det menneske, der virkeligt selv vil arbejde med på sin egen udvikling, er det absolut nødvendigt, at det kommer til at se tingene lige i øjnene, og får set dem lige akkurat, som de er. Og det må således forstå, at det ufærdige menneske er som ufærdigt levende væsen mere eller mindre i "dyrets billede". Og det er dette billede, det må bekæmpe. Uden denne bekæmpelse kan det ikke komme til at være i "Guds billede".

Og hvad er så Guds billede? – "Guds billede" er det menneske, der elsker Gud over alle ting og sin næste som sig selv og dermed opfylder hele livsloven. Guds billede er det menneske, der ikke kan blive vred, ikke kan blive skinsyg, ikke kan hade og forfølge, men tilgiver ethvert menneske en hvilken som helst ubehagelig påvirkning, det så end måtte have iværksat imod en. Guds billede er fuldstændigt total ærlighed. – Guds billede er den absolutte totale, fra al dyrisk tendens befriede bevidsthed og væremåde. Guds billede er det væsen, der som en sol oplyser, varmer og livgiver alle væsener omkring sig med en kulminerende kærlighed. Dette er således Guds mål og hensigt med ethvert levende væsen. Hvorfor ikke hurtigst muligt gøre plads for denne Guds indførelse af sit billede i vor hjerne og hjerte ved at være med til at fjerne de dyriske og livssaboterende tendenser eller "dyrets billede" fra vor væremåde? –