Ældre Kosmos og Kontaktbreve

For menneskene eksisterer der i virkeligheden kun ét bud, nemlig Bibelens femte bud: "Du skal ikke dræbe". Alle overtrædelser af de andre af Bibelens ti bud er hver især kun en variation af overtrædelsen af det femte. I samme grad som man kan overholde det femte bud, i samme grad bygger man sig en lykkelig skæbne op. I samme grad er man udviklet som "menneske". I alle de situationer, hvor man dræber, er man endnu uudviklet og afslører menneskets nedstamning fra dyrene. Det ufærdige menneske er således ikke et menneske i renkultur, men det er heller ikke mere et dyr i renkultur. Selv det mest primitive menneske har visse felter i sin bevidsthed og væremåde, i hvilke det overholder det femte bud samtidigt med, at det i andre og mere omfattende felter dræber. For dyrene derimod er det en livsbetingelse af dræbe. Det kan ikke hævde eller forsvare sig på anden måde.

Nu vil de fleste mennesker sikkert hævde, at de aldrig har dræbt noget menneske og derfor ikke kan være morder eller overtræder af det femte bud. Men dette, at man ikke har dræbt noget menneske, udgør ikke den fulde eller totale overholdelse af nævnte bud. Hvis man f. eks. dræber dyr, ligegyldigt af hvilken årsag, er man overtræder af det femte bud. I det femte bud hedder det kort og godt: "Du skal ikke dræbe". Der forekommer ikke nogen som helst undtagelse. Der står ikke, at det kun er mennesker, man ikke må dræbe. Men selv om man hverken dræber mennesker eller dyr og ikke spiser animalsk føde kan man alligevel godt være overtræder af det femte bud. Dette at dræbe er nemlig ikke blot det at dræbe menneskers og dyrs organismer. Alle brutale handlinger, vold og beskadigelse af andre væseners organismer befordres af nøjagtigt den samme energi som den, ved hvis hjælp mord og drab udløses, nemlig vrede, had eller bitterhed. Denne energi udgør altså drabsenergi i renkultur. Alle handlinger udløst af denne energi tilsigter absolut kun beskadigelse eller ødelæggelse af andre væseners liv. En sådan beskadigelse eller ødelæggelse af andre væseners liv vil betyde en tilsvarende forringelse af disse væseners oplevelse af livet. Men en sådan forringelse af livsoplevelsen er det samme som, at den er blevet til et tilsvarende dødt område. Har man ødelagt et menneskes øjne, har man altså dræbt den del af dets oplevelse af livet, der var baseret på dets øjne. At ødelægge et andet væsens øjne eller andre dele af dets organisme og sanser er således også det samme som at dræbe. Og selv om denne form for drab kun er partiel og ikke rammer hele organismen, så er den dog en overtrædelse af det femte bud i samme grad, som den har ødelagt dele af det andet væsens organisme og påført det et større eller mindre tab af livsoplevelsesevnen.

Men det er ikke blot ved totale eller partielle drab på andre væseners fysiske organismer, at man overtræder det femte bud. Man kan også påføre et andet væsens mentalitet eller psyke partielle drab eller en invaliditet, ved hvilken det mister en større eller mindre del af sin førlighed, får nervesammenbrud, bliver et sjæleligt vrag. Sådanne partielle drab befordres blandt andet af pengeafpressere, ågerkarle, hensynsløse og ublu kreditorer, rygtesmede eller bagtalere og mange andre primitive mennesker, der i de givne situationer endnu er totalt blottet for humanistisk talent over for de væsener, der er blevet deres ofre. Som man her vil kunne forstå, spænder overtrædelsen af det femte bud over et meget større område, end man i den daglige tilværelse ellers plejer at regne med. Og da næsten intet almindeligt menneske kan sige sig fri af denne overtrædelse, vil de fleste derfor i større eller mindre grad være sjæleligt i familie med morderen. Det menneske, der virkelig vil fremad og opad mod humanitetens og kulturens tinder, må tænke lidt over dette sit familieskab med livets sabotører.

Nu vil man naturligvis her over for indvende, at en sådan total overholdelse af det femte bud er ganske umulig for menneskene. Millioner af mennesker verden over lever af jagt og fiskeri. Andre millioner lever af opdrætning af dyr til slagtning for på denne måde at skaffe føde til utalte millioner mennesker. Og endelig, når det er en overtrædelse af det femte bud at forsvare sig over for forbrydere, der vil røve og plyndre, bedrage, øve vold og undertrykkelse eller forfølge en til døde, vil der umuligt kunne opretholdes orden eller justits i samfundet uden denne overtrædelse. Alle forsvarsinstitutioner, såsom militær-, politi- og retsvæsen, fængsling og straf vil efter det her nævnte også være en overtrædelse af det femte bud. – Tænk, hvilket kultur sammenbrud og anarki der ville opstå, hvis disse institutioner i dag blev ophævede, fordi de strider imod det femte bud. Det er da en urokkelig kendsgerning, at disse institutioner umuligt kan undværes.

Den mentale og enevældige proces, vi kender som "udvikling", har hidtil igennem forskellige særlige epoker forvandlet både jordkloden og alt det liv, der forekommer på den. Intet er så at sige i dag, som det var for årtusinder siden. Og intet vil i fremtiden være, som det er i dag. Denne altomfattende forvandlingsproces fører i form af logisk skabelse alt liv frem fra ufuldkommenhed til fuldkommenhed, fra primitivitet til intellektualitet, fra brutalitet til humanitet, fra had til kærlighed. Denne forvandling eller skabelse holder naturen eller Gud i sin egen hånd. Menneskene kan absolut ikke ændre den, hverken ved revolutioner, krig, diktatur, tortur, politik eller religiøs sektdannelse. Den har blandt andet omdannet jorden fra at være et ildocean til at være en for myriader af levende væseners udvikling eller fuldkommengørelse formålstjenlige verden. Den samme guddommelige skabelse har med urokkelig sikkerhed gennemført denne skabelse eller fuldkommengørelse af livsoplevelsesevnen. Fra kun at udgøre svage bevidsthedsløse impulser i mineralmaterie blev den af nævnte skabelse eller udvikling ført videre, blev til en svag antydning af begyndende bevidsthed igennem planteorganismerne. Og herfra førte udviklingen livsoplevelsesevnen videre imod en langt større kapacitet. Planteorganismerne blev forvandlet fra vegetabilske til animalske organismer, og væsenerne blev til "dyr". Med disse organismer blev væsenerne velsignet med en meget udvidet dagsbevidsthed og bevægelsesfrihed. Men fuldkommengørelsesprocessen fortsatte.