Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Hvad er det, vi ser, når det regner og sner, når det lyner og tordner, når vandet strømmer ned til de lave steder som bække, elve og floder, når kulde, frost og mørke skaber vinter, og solen lyser og varmer, skaber sommer og får livet til at gro frem? – Hvad er det, der sker, når stormen jager hen over verden, når cykloner, oversvømmelser og jordskælv finder sted? – Hvad er det, der sker, når kornmarker en sommerdag bølger i brisen, og blomsterengen sender sit strålevæld af farver og duft imod de levende væsener, og skovens løvsale genlyder af lovsange fra tusinder af struber til livets pris? – Hvad er det, vi ser, i polområdernes tilfrosne have, evige is og sne? – Hvad er det, vi ser i tropernes utrolige overdådighed af plantevækst? – Hvad ser vi i de milevide ørkeners og klippeterræners store stilhed og ubeboethed? – Hvad er det, vi ser i nattens lysende stjerner, sole og mælkeveje? – Hvad er det, vi ser i alle de mange forskellige dyreformer, deres levevis, deres hårde livsbetingelser, deres eksistens som føde for mennesker og dyr? – Hvad er det, vi ser i de forskellige menneskeracer, deres forskellige fremtræden lige fra primitivitet til højintellektualitet, lige fra had til kærlighed? – Hvad er det, vi ser i deres krige og blodsudgydelser, deres tortur og hævnakter, deres misundelse og jalousi? – Hvad er det, vi ser i de meget kærlige og humane mennesker og i de meget brutale, inhumane med drabs- eller morderiske tilbøjeligheder? – Hvad er det, vi ser i de mange sygdomme eller lidelser i mangfoldige variationer og de heraf følgende sorger og livslede, der igen afføder selvmord? – Hvad er det, vi ser i de mange forskellige modsætninger og disharmonier imellem mennesker og stater? – Hvad er det, vi ser i form af religioner, sekter og trossamfund? – Hvad er det, vi ser i form af vrede, bitterhed og intolerance? – Er ikke alt det, vi ser omkring os, et eneste stort kaos? – Er det ikke et sammensurium af højst forskellige kræfters tilfældige berøringer med hinanden? – Ja, er disse berøringer ikke i en overvejende grad kortslutninger, eksplosioner, affødende ødelæggelser, død og undergang? – Ja, hvad er alt det, vi overhovedet bliver vidne til i den fysiske verden? – Er der virkelig en mening med alle disse både rædselsfulde foreteelser og gode foreteelser? – Ja, det er jo netop dette spørgsmål, der for overordentligt mange mennesker er det fundamentale og mest brændende, der eksisterer i dag, fordi man i virkeligheden slet ikke kender svaret. Og når man ikke kender svaret, kan man ikke se nogen som helst mening eller retfærdighed i det daglige liv, hvilket vil sige: i de levende væseners skæbner.

Hvorfor kan man ikke finde svaret på hele det daglige væld af mange forskellige foreteelser eller hændelser og i særdeleshed menneskenes ulykkelige skæbner? – Det er rigtigt, at religionerne har givet menneskene forestillinger om en kærlig Gud og om retfærdigheden i verden. Men det, religionerne eller deres ophav har givet menneskene, er ikke analyser, er ikke intelligensmæssige udredninger, der kan eftertænkes eller kontrolleres af menneskene. Da menneskene var på de stadier, hvor de har kunnet ledes ved hjælp af religionerne og deres ophav, havde de ikke den store intelligensevne, de har i dag. De var derfor ikke i stand til at foretage nogen som helst kontrollering af religionernes forkyndelse. De havde ingen som helst anelse om, at religionernes kernepunkter virkeligt kunne efterforskes og kontrolleres og dermed blive til vågen dagsbevidst viden. Når verdensgenløserne havde den religiøse viden, troede man, det var fordi, de var særlige, hellige mænd, der var direkte inspireret af de højeste kræfter, af guder eller guddomme eller den ene sande Gud, ligesom troen på Jesus Kristus i stor udstrækning var baseret på, at man opfattede eller troede på, at han var Guds enbårne og ligefrem kødelige søn. Derfor kunne han jo sagtens præstere en prisværdig og kærlig væremåde. Og af samme grund kunne han også vide besked med hensyn til de store sandheder om livet. Det var en tilstand, som man troede var absolut utilgængelig for det almene menneske. De måtte derfor tro på religionerne og deres ophav. I kraft af deres instinkt og ringe intelligens var de netop prædestinerede til at tro.

Det er med menneskeheden i dens barndom, som det er med de mindreårige børn. De må tro på autoriteter. De mindreårige børn tror på forældrenes autoritet, men menneskene i deres barndom eller primitive tilstand tror på verdensgenløsernes eller religionsstifternes autoritet. De kunne umuligt selv finde vej igennem livsmysteriets løsning. Men den løsning, religionerne kunne give menneskene, var således ikke en løsning på selve verdensgåden. Den var kun en vejledning i menneskenes væremåde og i, hvordan de skulle forholde sig overfor deres næste og Guddommen. Selv indenfor kristendommen var det relativt meget lidt, Jesus kunne forkynde menneskene netop fordi, de endnu ikke havde den intelligensbegavelse, der kunne forandre tro til viden. Jesus kunne ikke forklare menneskene om deres reinkarnation, deres særlige skæbneløsning, fordi de ikke havde nogen spørgsmål i den retning. De var tilfreds med enkelte korte svar eller facitter på dette område. Forklaringer med indviklede, intellektuelle detaljer kunne de ikke modtage. Vi ser, at Kristi forkyndelse ikke engang i dag er forstået. Kristendommen blev baseret på en helt anden måde end den, Kristus anviste. Hvorfor? – Fordi den væremåde, som Kristus forkyndte, og som er den absolut sande kristendom, lå på et alt for højt plan til at kunne blive forstået af Jesu samtid og de efterfølgende generationer. Derfor bebudede han også, at der skulle komme noget, der skulle lære menneskene det, de ikke på hans tid forstod.

Det, der således skulle komme, var "Talsmanden den hellige ånd". Den hellige ånd er ikke en person, der skulle komme i fysisk iklædning, men derimod en videnskab, som kan tilfredsstille menneskenes intellektualitet. Ånd er netop det samme som tanker og viden. Hellige tanker og viden kan jo kun være den absolutte sandhed om Guddommen, livet og tilværelsen fortalt i form af verdensaltets kosmiske analyser. Dette vil igen sige en videnskab om alt, hvad der kommer ind under begrebet bevidsthed, mentalitet og ånd. Det er en videnskab om de levende væseners udødelighed, det er en videnskab om Guddommens eksistens. Det er en videnskab om skæbnedannelse. Det er en videnskab om åndelige foreteelser, ligesom den fysiske eller materialistiske videnskab er en videnskab om de fysiske eller materielle foreteelser. Når disse to videnskaber bliver jævnbyrdige, så vil verdensfreden begynde at vise sig. Og menneskene vil blive til én hjord og én hyrde, som Kristus har bebudet. Menneskene vil komme til at udgøre en eneste stat, i hvilken alle verdens nuværende stater eller riger er forenede, og jorden vil udgøre en verden, i hvilken retfærdighed bor.

Det er igennem denne videnskabs åndelige område, menneskene vil få besvaret alle de spørgsmål om, hvad det er, de ser omkring sig, som vi nævnte før. Igennem denne videnskab eller hellige ånd vil menneskene således komme til at se baggrunden for og hensigten med alt, hvad der sker omkring os. Den lærer menneskene selv at se på livet og opleve, hvad det siger, eller hvilken guddommelig åbenbaring nævnte liv er på det jordiske, fysiske tilværelsesplan. Igennem denne åbenbaring bliver Kristi ord og Bibelens store sætninger til videnskabelige facitter. Vi lever altså i en epoke, hvor menneskehedens religiøse liv overgår fra at være en trossag til at blive en videnssag. Det overgår fra at være et instinkt- og følelsesområde til et intelligens- og intuitionsområde. Det overgår fra at være et uintellektuelt eller primitivt til et højintellektuelt og suverænt område.

Hvordan er så det svar, som denne videnskab vil give på alle de før nævnte spørgsmål om, hvad det er, man ser. Der er kun ét eneste stort svar, og det er dette, at "Gud skaber bevidsthed". Hver eneste bevægelse, hver eneste farve, lyd, lys- og mørkemanifestationer, både mellemkosmiske, mikrokosmiske og makrokosmiske er et aldeles uundværligt led i denne Guddommens skabelsesproces. Hele jordklodens nuværende tilstand er Guddommens værksted for skabelse af mennesket i sit billede efter sin lignelse. Alt, hvad der overhovedet på det materielle plan er tilgængeligt eller synligt for de fysiske sanser, er udelukkende bevægelse. Denne bevægelse kan ikke eksistere uden at være forvandling. Forvandling er igen skabelse. Denne skabelse er logisk. Alt, hvad den frembringer, er til glæde og velsignelse i sit slutfacit for levende væsener. Når der her er tale om bevægelse, er det ikke blot den bevægelse, der består i en tings befordring fra et sted til et andet, det er også den bevægelse, der forekommer i selve det stof, tingene består af. Alt, hvad vi synes, der er fast stof, sten, granit, marmor, jern, stål, guld og sølv eller lignende, er ikke udtryk for bevægelse, der er tilgændelig for det fysiske sansesæt. Men i disse materier eller stoffer eksisterer som bekendt kolossale bevægelsesarter. Der forekommer således ikke noget som helst for de fysiske sanser tilgængeligt stof, som ikke er bygget op af bevægelse, alt er således i realiteten bevægelse. Alle skabte ting er i virkeligheden kun kombinationer af forskelligartede bevægelser. Alle skabte ting er således kombinerede bevægelsesarter. Evnen til at kombinere bevægelsesarterne er altså det samme som skabeevnen.

Men skabeevnen kan umuligt være andet end et redskab for en skaber. Hvordan skulle en skabeevne kunne eksistere i sig selv? – Den kan i sig selv hverken tænke eller planlægge. Bag ved denne skabeevne eksisterer altså ophavet til den. Dette ophav, der således er ophavet til alle eksisterende skabelser, kan absolut kun være identisk med det ene almægtige, alvise og alkærlige væsen, vi har lært at kalde "Gud". Gud er altså bag alle bevægelsesarter, styrer og leder alt, hvad der overhovedet eksisterer i form af bevægelse eller skabelse. Når vi ser klipper, fjelde, bjerge og dale, floder, søer og have, så udgør de alle bevægelsesarter eller skabte ting, der er bygget op ved hjælp af andre bevægelsesarter. Når vi ser blomsterengene, de grønne skove, de gule kornmarker, de modne frugter og andre planter, så er det igen bevægelseskombinationer, der er opbygget af andre bevægelsesarter. Disse bevægelsesarter udfører igen en kombination af bevægelsesarter, der fører de vegetabilske livsformer frem til de dyriske livsformer. Dyrenes og menneskenes fysiske organismer er hver især også kun en kombination af bevægelsesarter, bygget op af andre bevægelsesarter. Disse bevægelsesarter kalder vi organer, celler, molekyler, atomer o.s.v.