Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Martinus var i 1955 på besøg i Island, hvor han holdt foredrag og viste lysbilleder. I det uddrag af hans dagbog, som vi her bringer, fortæller Martinus bl.a. om to store foredrag, som han holdt i Reykjavik.

 

Og hermed nåede vi frem til den 17. juni, Islands store nationaldag. Det er Islands største festdag. Der blev i flere dage truffet overordentlige store forberedelser. Flagstænger i det uendelige blev sat op. Efter at jeg om formiddagen havde skrevet breve hjem til mine venner i Danmark, var jeg med Vignir Andresson ude at se på festen. Det var den mest strålende folkefest, jeg har set. Skønt vejret ikke var særligt fint, der kom stærke regnbyger, så var både gader og skråningerne ved teatret fuldstændigt pakket med mennesker. Man kan ikke sige, at der var sort af mennesker, for menneskene strålede i et eneste stort farveorgie, hvad min film, som jeg optog af sceneriet, også viser. For kvindernes vedkommende var det nærmest de underskønne islandske nationaldragter, der prægede situationen. Der blev holdt taler af Islands førende mænd. Arelius Nielsen holdt festtalen til den tusindtallige forsamling. Denne fest, med dans på asfalten, varede hele den dagslyse nat igennem. Man kan ikke her sige «til den lyse morgen», da her ingen særlig nat eksisterer. Også denne oplevelse blev en af de uforglemmelige i mine erindringers land.

Næste dag var jeg sammen med fru Einar Jønsson, enken efter Islands store kunstner, samt kunstnerens søster, her hos min værtinde fru Haldora Samuelsdatter. Til stede var også søster til præsidentens frue. Sidstnævnte er meget spiritistisk indstillet, men var ligesom de øvrige damer meget elskværdig og behagelig at være sammen med. Einar Jønssons søster lignede sin broder meget og var ligeså elskværdig overfor og interesseret i min mission og sag, som hendes broder i sin tid havde været. Min værtindes trofasthed og store sympati for mit arbejde behøver jeg ikke at nævne. Hendes store indsats med at sørge for min forplejning og husly på hendes regning og øvrige store venlighed imod mig har jeg for længst udtrykt i denne min beskrivelse af opholdet på øen ved ishavet. At denne sammenkomst blev en mindeværdig oplevelse for mig er naturligvis en selvfølge. Man kan ikke være sammen med kultiverede og kærlige mennesker, uden at det varmer hjertet, glæder sind og tanke. Om aftenen var jeg sammen med Vignir Andresson. Vi besørgede forskellige forberedelser til mine storforedrag, som skulle begynde den næste dag. Disse skulle afholdes på en stor, moderne skole, hvor vi havde fået stillet en sal til rådighed. Denne sal, der var formet som et amfiteater, kunne rumme ca. 200 mennesker. Vi prøvede lysbilleder og ordnede, hvad der ellers var af småting at ordne. Og dermed sluttede en ny dejlig dag. Og jeg glædede mig til, efter den lille pause, jeg i nogle dage havde nydt, atter at komme i gang med foredragene.

"Ærværdige danske filosof !

Jeg har den ære at byde Dem velkommen til Island. De har jo været her før og ved nok, at vort land er sagaernes ø med ild og is, men det er også de lyse nætters land. Og vi ønsker alle sammen, at Island skal blive solens ø, hvor lyset har den største magt, landet hvor sandheden og kærligheden bor nu og i fremtiden, ja, i tid og evighed. Men jeg vil særlig gøre Dem opmærksom på, at Island er og vil være frihedens hjemsted. Vort folk blev til og har sit ophav i kærlighed til og trang efter friheden. Vores litteratur, vores tankegang og sprog viser denne trang og kærlighed, ja, hele folkets historie er fortællingen om kampen for frihed.

Alt, hvad vi har hørt om Dem og Deres virksomhed, fortæller os om Deres frie tankegang. Deres store og vide følelse for frihed og sandhed, Deres kærlighed til sandheden og Deres dybe forståelse af de hellige skrifter, som er den største kilde til vores kultur.

Deres forståelse af evangeliet er i mange henseender en af de skønneste og dyrebareste, jeg har læst. Vi er derfor glade for, at De vil berige vort land med Deres visdom.

Vi tror, at De må være en god repræsentant fra vort brødrefolk danskerne, som vi ser op til med inderlig venlighed, som venner og brødre og som vi så gerne lærer meget af, skønt vi først og fremmest vil være islændinge.

Jeg tror, De har den nådegave at være en af de store danskere, som dog for det meste var skjult for sin samtid f.eks. Kierkegaard, Andersen og Bang. Deres skrifter overbeviser mig om, at De er en stor vismand og en af de store frihedselskere, som vi islændinge synes så godt om og sætter så højt.

Den islandske præstestand er trods sine usle kår liberal i det hele taget. Men det må De også vide, at vi sætter vor fornuft meget højt og lytter til dens domme. Vi venter at lære meget af Dem og glæder os vældigt til at høre Deres budskab.

Vær derfor hjertelig velkommen. Jeg håber, Island vil være Dem varmt og solbeskinnet og folket venligt og inderligt, og vi ønsker Deres virksomhed må vokse og blomstre ved Guds velsignelse og give hele verden et åndepust fra den herlige Guds nærværelse, visdom og kærlighed.

Gud velsigne Deres ord og give Dem den gode jord, som giver hundredefold grøde."

Efter denne smukke og kærlige velkomsttale til mig holdt jeg mit storforedrag "Reinkarnation og skæbne". Foredraget, der blev ledsaget af lysbilleder, fortolkedes samtidigt til islandsk med overordentlig stor rutine og inspiration af Vignir Andresson. Med en så glimrende tolk kunne foredragene ikke undgå at vække stor interesse og glæde blandt tilhørerne. Dette blev yderligere understreget igennem dette, at tilhørerskaren til de næste foredrag voksede til op over halvandet hundrede.

Den næste dag fik jeg en masse kærlige breve fra venner i Danmark og tilbragte en dejlig stund med læsning af disse. Ligeledes var jeg også sammen med Vignir Andresson rundt i byen for at gøre forskellige småindkøb. Om aftenen holdt jeg mit andet kursusforedrag «Hinsides døden». Foredraget blev meget vellykket og understregedes ligeledes med Vignir Andressons glimrende fortolkning til islandsk. Interessen for mit arbejde voksede stærkt og blev mere og mere inderlig, kunne jeg mærke på de mange hjertelige håndtryk og venlige smil, jeg fik fra mange af deltagerne. Efter foredraget var jeg sammen med nogle af mine islandske venner i et privat hjem og fik således en dejlig afslutning på en vellykket dag.

Næste dag, tirsdag den 21. juni, skulle der ikke holdes foredrag. Der blev derfor lejlighed til denne dag at skrive breve, samt give samtaler til mennesker, der havde anmodet derom. Derefter et samvær med Vignir og en ældre mand, der var rejst langt for at få en samtale med mig om nogle for ham særligt vigtige åndelige spørgsmål. Disse blev besvarede til hans store glæde og tilfredshed. Samværet var hos min værtinde, fru Haldora Samuelsdatter.