Kosmos 2009/4 side 112
Et spørgsmål om forbøn
1. pinsedag i 1967 holdt Martinus foredrag i Varnhem i Sverige, og næste dag besvarede han spørgsmål. Nedenfor gengiver vi et af dem.
Spørgsmål: "Kan man bede for et andet menneske med resultat, selv om vedkommende ikke selv beder?"
Martinus' svar: "Ja, det kan man udmærket. Man kan bede for andre mennesker, og man kan bede for dyr, ja, man kan bede for alle. Bønnen er jo en okkult kraft, det er den største okkulte kraft, der overhovedet eksisterer. Med bønnen kan man lave både sort magi og hvid magi. Det er den, der er til stede i så at sige al magi, men det er om at gøre, at man når frem til at lave hvid magi og ikke sort, og det at bede for et andet menneske er i hvert fald ikke sort magi, og det kan altså hjælpe. De væsener, som skal høre væsenernes bøn, er åndelige væsener, der har denne opgave, og de kan høre alle de bønner, der bliver manifesteret, og de tager så affære. Men problemet er så, om man kan få sit ønske opfyldt. Det kan man ikke altid. Det nytter ikke, at man beder om at blive fri for den og den karma, om man kan blive fri for den og den sygdom. Vi kan bede om det, men det er ikke det primære ved bønnen, at den befrier væsenerne for sygdomme, derimod er det det primære, at man ved bønnen kan få en vældig kraft og styrke til at tage sin karma. Har man en meget mørk karma og er melankolsk og ked af det, kan man med sin bøn få hjælp til at bevare sit almenbefindende og få en vældig klar følelse af, at den pågældende lidelse er noget, man skal igennem, noget der nødvendigvis skal forandre noget til det bedre i os selv. Man kan også bede for andre, og disse andre er måske væsener, der ikke selv kan bede, men det hjælper dem, når vi andre beder for dem. De kan jo ikke gøre ved, at de ikke kan bede selv, for det er ikke alle mennesker, der kan bede, de kan ikke koncentrere sig, men Gud er ikke så smålig, at han siger væk med jer, når I ikke kan bede. Det er jo netop dem, der trænger til at bede, og da er det godt, at de, der er stærkere i den åndelige tilstand, kan hjælpe dem, der er svagere. Det, vi skal bede om, er altså om hjælp til at tage vor karma, til at gennemgå vor karma og til at få bevidsthed om, hvorfor vi skal opleve denne karma, og hvad der er meningen med den. Det kan vi få ved hjælp af bønnen, og derfor er bønnen skabt til det. Når der kommer mennesker til mig, spørger jeg dem: "Beder De ikke til Gud?". "Bede til Gud, nej, sådan ud i luften?" Jeg tror da ikke, Gud er sådan en mand, der sidder oppe i himlen". "Det behøver De heller ikke at tro, der er Gud heller ikke, han sidder ikke oppe i himlen, han er alle vegne, men De skal bare bede alligevel, selv om De ikke tror på det, og det gør ikke noget, at De ikke kan koncentrere Dem. De siger også, at De ikke kan bede Fader Vor, men det behøver De heller ikke, Gud forlanger ikke en lang remse, men man har jo altid noget, man kan trænge til at bede om, og det skal man bare koncentrere sig om. Selv om man ikke engang kan forme det i ord, så har man det jo i sin tanke alligevel, og man skal bare tænke på at få hjælp. At man ikke tror på det, det gør ingen verdens ting". Vedkommende kan ikke gøre for, at han ikke kan bede. Man kan ikke gøre for, hvilke evner man har og ikke har, og derfor siger jeg altid til folk, at selv om de ikke tror, skal de bare bede alligevel, og se hvad der sker. De vil da komme til at opdage, at bønnen ikke er forgæves, hverken når man beder for sig selv, eller når man beder for andre. Det varer ikke længe, før man bliver fuldstændig klar over, at bønnen er en magt."
Referat af båndoptagelse. Første gang bragt i Kontaktbrev nr. 13, 1967.