Ældre Kosmos og Kontaktbreve

For rigtigt at kunne forstaa de Realiteter, der viser, at den retmæssige Ligbegængelse og dermed dette, at enhver Form for "Ligbrænding" i Realiteten er det samme som en katastrofal Undergang af et "Univers" og dermed betydende en unaturlig og smærtefuld Død for de i samme "Univers" eller Lig eksisterende Myriader af Mikrovæsener, vil det være nødvendigt for Læserne at sætte sig ind i Studiet af en Organismes Identitet som "Univers", hvilket sidste i dette Tilfælde altsaa ikke skal betyde Verdensaltet, men derimod et selvstændigt Stjerne- eller Mælkevejssystem, og jeg skal derfor her gaa over til at give et lille kort Omrids af de Kræfter, der udgør Hovedfaktoren i ethvert "Univers" saavel som i enhver Organisme og derved paavise de to Faktorers fælles Idenditet.

Som Læseren altsaa maa forstaa, udgør hans Organisme et "Univers", hvilket igen vil sige en Bolig, et Plan, en Skueplads for Udfoldelse af Betingelser for Millioner af levende Væseners Manifestation og Oplevelse af Livet. Disse Myriader af levende Væsener befinder sig naturligvis lige saa langt under ham i mikroskopisk Tilstand, som han selv i samme Tilstand befinder sig under det levende Væsen, for hvem det almindelige Univers er Organisme. Og ligesom dette sidstnævnte Univers har sine "Naturkræfter", sine Storme, sine Strømninger, Eksplosioner, vulkanske Udbrud, sine Oceaner og Kontinenter, sine Klode- og Planetcirkulationer o. s. v., saaledes har ogsaa det "Univers", der udgør vor egen Organisme, sine "Naturkræfter", sine Energiudfoldelser, sine skabende Vibrationer o. s. v. Naar det jordiske Menneske ikke plejer at kalde disse Realiteter for "Naturkræfter", skyldes det kun den Omstændighed, at det her har større Overblik over disse Kræfters planmæssige Mission, Rolle eller Opgave i deres egen Organisme og derfor har været i Stand til at give disse Udtryk eller Betegnelser, der svarer til deres Mission. Disse "Naturkræfter" i det jordiske Menneskes Organisme kender vi saaledes i den daglige Tilværelse under Begrebet "Blodomløb", "Aandedræt", "Fordøjelse". Foruden disse tre nævnte Faktorer er der yderligere en stor Kraftudfoldelse, som det jordiske Menneske i al Almindelighed endnu ikke i særlig Grad har noget indgaaende Kendskab til, men som ikke desto mindre i Virkeligheden er den "Naturkraft", der udgør den største skabende Faktor for al Bevægelse i Individets samlede Organisme. Denne sidstnævnte Faktor udtrykkes som – "Tænkning".

Hvad er da Tænkning, siden den spiller saa stor Rolle i Individets Tilværelse? – Tænkning er en gennem Individets Hjerne- og Nerveorganer koncentreret Udløsning af "overfysiske" Kræfter. I Henhold til "Livets Bog" er "overfysiske" Kræfter igen det samme som højere elektriske Bølger eller Vibrationer. Disse Bølgers Modtagelse og Afsendelse gennem Organismen fornemmes som "Tanker". Denne Fornemmelse er igen det samme som Oplevelsen af Livet. Naar et Individ tænker, vil det altsaa sige det samme som, at der gennem dets Nerver- og Hjerneorganer, der i dette Tilfælde vil være at betragte som et "Radioanlæg" af overordentlig fin Konstruktion, gaar en Strøm af elektriske Bølger, der i Forhold til de sædvanlige Radiobølger er overordentlig mikroskopiske. Medens denne Strøm indadtil opleves som Tanke, som Fornemmelse af Livet, viser den sig udadtil som – "Magnetisme", der igen i dette Tilfælde er det samme som det, vi kalder "Livskraft".

Idet Tankerne saaledes er det samme som fine elektriske Bølger, der gennemstrømmer Organismen, vil enhver Tænkning jo være identisk med en eller anden Form for – "Elektrisering" af Organismen, hvilket igen i dette Tilfælde vil sige det samme som en "overfysisk" Kraftpaafyldning. Denne "Elektrisering" eller Kraftpaafyldning udløses direkte i Blodet. Tænkningen bliver derved det højeste Fundament for Blodets Skabelse, og dets Kvalitet maa derfor staa og falde med Tænkningens Natur og Kvalitet. Da Blodet igen er udgørende det bærende Fundament for selve Organismens Skabelse, Vedligeholdelse og Velbefindende, bliver Tænkningen saaledes selve Livets allerhøjeste Manifestationsfaktor. – Det et Væsen tænker, det bliver det. Har det sygelige og abnorme Tanker, vil dets Organisme blive sygeligt eller abnormt magnetiseret, hvorved den i tilsvarende Grad maa fremtræde som usund og svækket, medens den ved lyse, sunde og normale Tanker uundgaaeligt vil komme til at fremtræde som Udtryk for det højeste normale Velvære.

At Tanken netop udgør en Kraft, der binder eller fastholder Organismen i en bestemt Tilstand kommer blandt andet til Syne i Individets Ansigtsudtryk. Alene det, at disse kan være forskellige, viser jo, at der bag Ansigtet eksisterer en Kraft, der er bestemmende for Ansigtsmuskulaturens Udfoldelse. Et Ansigt kan jo udtrykke Vrede og Had det ene Øjeblik og Mildhed og Kærlighed i det næste. At der bag Vrede er Vredestanker og bag Kærlighed er Kærlighedstanker er jo en Kendsgerning for ethvert normalt Menneske. Men hvis disse Tanker ikke var en Kraft, en Energi, kunde de jo ikke influere paa noget som helst, og dermed heller ikke paa Ansigtsmuskulaturen. De vilde saaledes ikke, som det nu undertiden er Tilfældet, kunde faa Blodet til at "skyde op i Kinderne", faa Hjærtet til at banke heftigere, faa Individet til at rødme eller blegne. Ethvert Ansigt vilde være stift som en Billedstøtte, ligesom det vilde være umuligt at bevæge Arme og Ben. Hvis Tanken var absolut "Intetbevægelse", absolut Stilhed, vilde den jo umuligt kunde indvirke paa Hjerne og Nerver og vilde dermed umuligt kunde fornemmes eller opleves, idet en Indvirkning umuligt kan finde Sted uden at være identisk med Bevægelse.

Uden Bevægelse eksisterer der saaledes ingen Tænkning, og uden Tænkning ingen Oplevelse af Tilværelse. En evig Stilhed, en evig Død vilde være i Stedet for Livet. Verdensaltet vilde være et uophørligt "Intet". Men da dette jo er det modsatte af, hvad der er en Kendsgerning, er Tanken altsaa urokkeligt identisk med Bevægelse. Al Bevægelse i Tilværelsen, det være sig Skyernes Flugt, Oceanets Brændinger, Klodernes Kredsløb, Blodets Brus i vore Aarer saavel som vor Tale, Handling og Fremtræden er saaledes Manifestation af Tanke, idet "Tanke" kun er Jegets Fornemmelse af dets omgivende Energi eller Bevægelse. Naar Energi fremtræder i Vibrationer eller Bølger af en saadan Natur, at den gaar direkte gennem Hjerne og Nerveorganerne og derved fornemmes som identisk med Bevidstheden, opleves den som "Tanke". Naar den derimod fremtræder i andre Former kan den kun opleves indirekte eller som noget, der er udenfor Tankeorganerne eller adskilt fra Bevidstheden og fremtræder da for Individet som "Bevægelse". "Tanke" udgør saaledes den inderste Fornemmelse af Bevægelse. "Bevægelse" udgør den yderste Konsekvens af denne Fornemmelse.

Da Tanken er den Magnetisme, den Livskraft paa hvilket Blodets Konsistens og Kvalitet og dermed Individets hele virkelige Lykke og Velvære er baseret, bliver Tankens Art, Natur og Kvalitet Hovedfaktoren i enhver Form for et levende Væsens normale saavel som unormale Fremtræden i Tilværelsen. Er de Tankearter eller Tankeklimaer, som passerer gennem Individets Tankeorganer og dermed skabende dets Villie- eller Handlemaade, af en unormal eller abnorm Karakter, bliver samme Individs Blodmagnetisering eller Livskraftoverføring og dermed dets Organisme som tidligere nævnt ogsaa unormal eller abnorm, idet nævnte Kraftoverføring jo er identisk med Tænkningen. Da de jordiske Menneskers Udvikling i de senere Aartier er gaaet uforholdsmæssigt stærkt frem, befinder de samme Mennesker sig i tilsvarende Grad i en Udviklingszone, hvis normale Tankeklimaer de endnu ikke rigtig er blevet fortrolige med. Følgen heraf bliver, at de i stor Udstrækning benytter eller betjener sig af ældgamle Tankeklimaer (Forestillinger), hvis energiudløsende Natur kun kan være at betragte som normal Magnetisme eller Livskraft for Organismer i lave primitive dyriske Stadier, som de jordiske Mennesker med den højeste Del af deres Bevidsthed faktisk forlængst har forladt. Mellem de jordiske Menneskers Organismer og Tankeklimaer er der saaledes i tilsvarende Grad en vis Disharmoni. En vis Form for unormal Tænkning og dermed Overføring af en tilsvarende unormal Livskraft til Organismerne vil altsaa være fremherskende. Disse Organismer kommer derved i samme Grad til at fremtræde som syge, som svækkede, som modstandsløse overfor Infection o. s. v. Organismerne er stemplede med Smærte og Lidelse. "Helvedes Ild" flammer over den jordmenneskelige Tilværelse. Og paa Basis af dette er Verdensreligionerne blevet til. Og paa samme Basis er deres Ophav blevet kaldt "Verdensfrelsere". De var nemlig Væsener, der i større Udstrækning end Almenheden betjente sig af det for Mennesket normale Tankeklima, betjente sig af den rigtige Livskraft, samtidigt med at de gjorde dette Tankeklima bekendt for Medvæsenerne. Nævnte Tankeklima blev saa i Form af Religioner og Moralforædling den første begyndende og ny retmæssig "Livskraft" eller Magnetisme for de jordmenneskelige Organismer. Og da Menneskene ved at beskæftige sig med dette Tankeklima, ved at lade det gennemstrømme deres Hjerne og Nerveorganer, ved at gøre sig til Aandsforskere, ikke kan undgaa at faa sit Blod elektriseret eller gennemstrømmet af dettes forfinede og for lavere Instinkter tilintetgørende Energier, og deres Blod og dermed alle øvrige organiske Detailler forfinede, gjort mere normale, og Tilværelsen mere lidelsesfri, og Livet mere identisk med Lykke, maatte al sand Religionsskabelse og dens Ophav nødvendigvis for Menneskeheden komme ind under Begrebet "Verdensfrelse" eller "Verdensgenløsning". Dermed er jo ikke sagt, at de kendte Religioners Identitet som "Normaltanker" eller "Normallivskraft" for det menneskelige Blod og den menneskelige Bevidsthed har været i Hundrede Procents Renkultur – tværtimod. Religionerne kan kun udtrykkes som nogle af lavere eller primitive jordmenneskelige Tankearter og Misforstaaelser fortyndede Overleveringer af deres Ophavs enkelte Hundrede Procents normale Tankeguldkorn eller virkelige Symbolik eller Analyser af de evige Fakta. Og som Følge heraf bliver de samme Religioner i tilsvarende Grad blottet for at kunne udløse den Hundrede Procents Blodelektrisering, der giver Individet den urokkelige og sande fuldkomne, sygdomsfri Lykketilstand. Individerne er gennem de til Dato eksisterende Religioner eller Moraltankeklimaer endnu kun delvis blevet "frelst", ganske uafhængigt af hvormeget de saa end selv maatte anse sig for at have opnaaet denne Tilstand i sin fulde Helhed. Derfor ser man jo ogsaa det Særsyn, at de saakaldte "gudfrygtige", "hellige", "rettroende" og "salige" Mennesker befængte med Sygdomme og Lidelser ligesaavel som de saakaldte "Ugudelige" og "Vantroende", "Røvere" og "Mordere".

Det endelige og absolut lykkeførende Tankeklima eksisterer kun i Renkultur, naar det repræsenterer en Hundrede Procents Oplevelse af Tilværelsens eller Livets egen Fornuft eller Intelligens reguleret af en til denne Intelligens tilpasset jævnbyrdig Følelse. Naar et Tankeklima af denne Art, der jo igen er det samme som "Den hellige Aand", bliver den daglige Energiudløsning gennem Individets Tankeorganer, bliver dets Blod og Organisme saaledes gennemstrømmet af den højeste Magnetisme eller Livskraft, der findes, og kommer derved til at være Udtryk for den højeste Sundhed. Men da denne Livskraft gennem Tankeorganerne bliver identisk med den allerhøjeste Videnskab, Visdom og Kærlighed, bliver Individets Aandslegemer ogsaa Udtryk for den højeste Sundhed. Det højeste Tankeklima giver saaledes ufejlbarligt "en sund Sjæl i et sundt Legeme", hvilket igen udgør den uomstødelige Hovedbetingelse for at opleve det virkelige Liv bag den illusoriske Verden. Kun "de rene" af Hjærtet kan "se Gud". Og Betydningen af det store Bud "Elsker hverandre" faar atter her sin uomstødelige Bekræftelse.

Som vi her har berørt udgør Tanken altsaa det samme som Individets Livskraft og er dermed Hovedfaktoren i Bestemmelsen af Individets Sundhed og Sygdom saavel legemligt som sjæleligt. Da Individets Organisme udgør et "Univers" eller en Bolig for Myriader af mikroskopiske Væsener, er det ikke alene for Individet selv, at denne Livskraft bliver sundheds- og lykkebestemmende. Den er ogsaa en stor medvirkende Faktor i Skabelsen af de smaa Mikrovæseners Skæbne. I deres "Univers" udgør den jo den højeste ydre Kraft, hvilket vil sige "Naturkraft". Her maa man jo huske paa, at de nævnte Væsener hver især ogsaa har en lille Organisme, der igen er Bolig eller "Univers" for Myriader af nogle i Forhold hertil fremtrædende Mikrovæsener. Da de saaledes har en Organisme, maa de nødvendigvis ogsaa udløse en Form for Tænkning og den dermed identiske Magnetisering af nævnte, thi ingen Organisme kan uden Magnetisering undgaa at udgøre et "Lig".

Her vil man maaske komme med den Indvending, at et Væsen tænker ikke, naar det sover eller paa anden Maade er bevidstløs, og dog udgør dets Organisme under en saadan Tilstand ikke noget Lig. Men hertil maa jeg bemærke, at alle Former for Bevidstløshed kun kan opretholdes paa Basis af et vist Livskraftoverskud i Blodet, og at enhver Organisme derfor i et saadant Tilfælde uvægerligt vil gaa sin Undergang i Møde, blive til et Lig, naar dette Overskud er opbrugt, hvis ikke Individets Tankeorganer inden dette Tidspunkts Indtræden igen er begyndt at fungere og en ny fortsættende Livskrafttilføring derigennem atter er bragt til Udløsning. Og det er jo netop i Henhold hertil, at man foretager Oplivningsforsøg i alle saadanne Tilfælde, hvor Bevidstheden, hvilket altsaa vil sige Tankefunktionen, ved katastrofal Paavirkning er sat ud af Stand til ved egen Kraft at vende tilbage.

Ethvert levende Væsen har saaledes altid et vist Livskraftoverskud, der betinger, at Tænkningen gennem det paagældende Legeme for en Tid kan standses eller sættes ud af Funktion uden at have Døden til Følge. Det faar derved en større Modstandsdygtighed i Kampen for Tilværelsen, faar Betingelser for at overleve Katastrofer, Lemlæstelser eller Paavirkninger, der ellers uundgaaeligt vilde have udløst dets Undergang.

Nærværende Tankestandsning kan ogsaa foregaa paa en Maade, der er naturlig og fremtræder da for os som det, vi kalder "Søvn". Søvnen udgør altsaa en Proces, ved hvilken Individet kan eksistere ved Hjælp af opsparet Magnetisme eller Livskraft til Fordel for en Tankestandsning. Ved Hjælp af denne Tankestandsning bliver Individets Tankeorganer indtil en vis Grad sat ud af Funktion. Men idet de saaledes bliver sat i Stilstand, bliver afspændet for den identisk med Tænkningen fremtrædende "elektriske" Strøm eller Udladning, opstaar der Betingelser for en "Reparation", Fornyelse eller Udbedring af de smaa mikroskopiske Brud eller Skader, som den nævnte "elektriske" Strøms Slid har forvoldt i hele Nerve- og Tankesystemet. Det er den samlede Fornemmelse af disse smaa Brud eller Skader, vi kender som "Træthed". Og det er den Styrke og Fornemmelse af Velvære, som nævnte Udbedring og Fornyelse giver Legemet, vi kalder "Hvile".

Inden jeg gaar videre, maa jeg dog gøre bekendt, at ethvert Individs samlede Organisme, saaledes som udtrykt i Livets Bog, bestaar af syv forskellige Legemer, hvoraf de seks er Redskaber for Individets Korrespondance med Tilværelsens tilsvarende Grundenergier. Disse Grundenergier udgør alle Tankeenergier, men er af en indbyrdes forskellig Natur, saaledes at Individets Korrespondance eller Vekselvirkning med hver enkelt af disse kun kan udløses gennem et for hver enkel Energi specielt tilpasset Legeme. Individets seks Manifestations- eller Tankelegemer er derfor tilsvarende forskellige. Jeg kan dog ikke her komme nærmere ind paa disse Legemers Analyser, men maa nøjes med at udtrykke, at enhver af disse Individets seks forskellige Vekselvirkninger med den samlede Verdensenergi i Realiteten udgør en selvstændig Tankeproces.

Ethvert levende Væsens samlede Tilværelse udløses saaledes gennem seks forskellige Tankeprocesser. Da en Tankeproces jo udgør en Form for Oplevelse af Livet, bliver Individet saaledes Genstand for seks forskellige Former for Oplevelse af Livet. Da en særlig Form for Oplevelse af Livet igen er det samme som et – "Tilværelsesplan", bliver Individets samlede Tilværelse udgørende en Oplevelse af seks forskellige Tilværelsesplaner. Af disse Tilværelsesplaner er det almene jordiske Menneske kun bevidst i eet, nemlig – "det fysiske Plan" eller "den fysiske Verden". Nævnte Individ lever nemlig i en midlertidig Tilstand, hvor det af dets seks Legemer, der er tilpasset til det fysiske Plan, hvilket altsaa vil sige "dets fysiske Legeme", er dets øvrige Legemer saa overlegen og dermed dets fysiske Tilværelse saa altdominerende, at dets Oplevelser fra disse nævnte øvrige Legemers Tilværelsesplaner meget vanskeligt eller næsten slet ikke kan fornemmes af samme Individ indenfor dets "fysiske Tilværelse". Kun naar den "fysiske" "Tankestandsning" er inde, hvilket vil sige, naar Individet paa "det fysiske Plan" befinder sig i dyb Søvn eller paa anden Maade er bevidstløs, oplever det Tankeprocessen og dermed Livet gennem de øvrige Legemer. Men da Erindringerne herom, for det i okkult Henseende primitive jordiske Menneske, endnu er altfor svage til at kunne gennemtrænge dets fysiske Tilværelse, vil samtlige Tilværelsesplaner udenfor denne, for samme Individ, være indhyllet i Mystik og Mørke. I dets vaagne fysiske Fremtræden tror det saaledes, at Søvnen er en bevidstløs Tilstand, og Døden en Tilstand, hvor alt Liv er udslukket, en Søvn hvoraf ingen nogen Sinde vil være i Stand til at vaagne. Og det er forstaaeligt, at en sand Rædsel for Døden dermed i samme Zone er almengældende.

Men midt i alt dette Mørke luer en lille svag og spæd Flamme. Det er Haabet om en evig Tilværelse. Dens blafrende Skin er intet mindre end svage Dønninger fra den Energiudløsning fra de paagældende Individers spæde Oplevelser fra de øvrige Tilværelsesplaner under den fysiske Tankestandsning, der engang skal blive til en fuldkommen alt gennemtrængende Erindring om Livet udenfor den fysiske Tilværelse, blive til den Udødelighedsfornemmelse, der gør Individets Opstandelse fra en fysisk Tilstand til en evig Tilværelse til en Kendsgerning.