Ældre årgange af Kosmos mv.

1:26    >>

Martinus:

LOGIK

En Faktor, der efterhaanden vil blive den allerstørste og vigtigste i den menneskelige Fremtræden, er den Realitet, vi kender under Begrebet "Forstand". Denne Realitet er igen det samme som Evnen til at opfylde den Lovmæssighed i Tænkning, som enhver Art Tænkning maa være underkastet for at kunne udgøre et Hundrede Procents nyttefrembringende Formaal, for at være absolut fuldkommen. Denne Lovmæssigheds Opfyldelse er igen det samme som det, vi kalder "Logik". Den fuldkomne og absolute Logik eksisterer altsaa kun i Form af Tankelovens totale Opfyldelse.

Men denne totale Opfyldelse eksisterer ikke hos det jordiske Menneske i Dag. Den er endnu noget vordende, noget der er under Udvikling. Dette vil igen sige, at det nævnte Væsen endnu ikke har en absolut fuldkommen Forstand, kan endnu ikke handle absolut logisk.

Dette betyder naturligvis ikke, at jeg dermed vil stemple ethvert jordisk Menneske som sindssygt eller abnormt. Tværtimod, den her nævnte Ufuldkommenhed eller Mangel er en ganske normal Tilstand og har intet som helst tilfælles med de almindelige Former for Sindssygdom og Aandssvaghed, idet disse skyldes Sygdomme i allerede udviklede Dele af Forstandsevnen.

Medens disse Sygdomme er Virkninger af Omstændigheder, jeg ikke kan komme ind paa her, men er nærmere defineret i "Livets Bog", er den almindelige Ufuldkommenhed ved det jordiske Menneskes Forstand kun et Udviklingsspørgsmaal. Forstanden er noget, der ligesom saa meget andet vedrørende det levende Væsen er under Udvikling, er under Opbygning og Fuldkommengørelse. Den vil derfor aldrig i Nuet være paa Højde med det, den skal blive i Fremtiden.

Ethvert levende Væsen er saaledes underkastet Forstandsudvikling. Denne Udvikling er igen i særlig Grad fremherskende hos Mennesket.

Da en Nation eller et Folk bestaar af enkelte Individer, vil nævnte Nations eller Folks Kultur eller samlede forstandsmæssige Fremtræden ligeledes være under Udvikling. Ligesom de enkelte Individer ikke er ligelangt fremme i Forstandsudviklingen, saaledes er Nationerne eller Folkene heller ikke ligelangt fremme. Ligesom vi har Individer, der er foran andre i Kultur og Fremtræden, saaledes har vi ogsaa Nationer [slut på side 129] eller Stater, ja endog religiøse Sammenslutninger, der er længere fremme end andre. Alle levende Væsener, enkelte saavel som Grupper eller Sammenslutninger repræsenterer saaledes forskellige fra lavere til højere Former for Trin i Forstandsudviklingen.

At have en udviklet Forstand betyder altsaa at have en fremragende Evne til at konstruere Planen i sin Handle- og Væremaade til størst mulig Fordel for Opfyldelsen af et ønsket Formaal.

Men da et ønsket Formaal undertiden kan være af en saadan Natur, at det kun er baseret paa at være til størst mulig Fordel for dets Ophav paa en hensynsløs Bekostning af andre levende Væsener, det være sig Mennesker eller Dyr, ligesaavel som det ogsaa udelukkende kan være baseret paa Manifestation af uselviske Handlinger, kan en Forstand saaledes ligesaa godt bruges i det "Ondes" som i det "Godes" Tjeneste.

Da det "Onde" er det samme som udløste Aarsager, hvis Virkninger tilsidst er smerte- og lidelsesfrembringende, medens det "Gode" er udløste Aarsager, hvis Virkninger udelukkende skaber Glæde og Lykke for Alt og Alle, bliver Forstanden igen den udløsende Faktor i enhver Skæbnedannelse, i enhver Livsførelse, i enhver Oplevelse.

Imellem Livets Oplevelse og Individets Forstand er der saaledes et vist Sammenhæng. Som Forstanden er, saaledes ogsaa Verden, Livet eller Tilværelsen for dens Ophav. Forstanden er de "Briller" igennem hvilke Verden ses. Den "Farve", disse "Briller" har, bliver afgørende for deres Ophavs Syn paa Livet, Individet og Skæbnen.

*   *   *

At det netop forholder sig saaledes som her paapeget, bliver en Kendsgerning gennem alle de vidt forskellige Former for Livssyn, de vidt forskellige Opfattelser af Livets Mening, som Verden er fuld af. Hvad er vel Alverdens Biblioteker med deres Tusinder af bindstærke Værker andet end en paa Tryk overført umaadelig Samling højst forskelligartede Opfattelser af een og samme Ting, nemlig - "Virkeligheden".

At denne "Virkelighed" kan betegnes som identisk med Meninger om Livet, med moralske Begreber, der undertiden er af en højst modsat Natur, og dog hver især paaberaabt som Sandhed, som urokkelige Udtryk for Virkeligheden, viser jo dog ufejlbarligt, at deres respektive Ophav kun har set Virkeligheden gennem forskelligt "farvede Briller". De er affødte af Individer eller Personer, hvis Forstand har været af tilsvarende højst forskellig mere eller mindre udviklet Tilstand.

Men naar Verden er fuld af Verdensanskuelser, Livsopfattelser, moralske Begreber, dogmatiske Paastande, der indbyrdes viser sig at være Modsætninger, ja, selv "videnskabelige" Paastande er undertiden modsat andre "videnskabelige" Paastande, hvad skal saa det moderne Menneske af 1935 holde sig til. Nogle af de førende Personer i Verden i Dag holder paa, at Krig, Tvangsmilitarisme, Erobring af Landomraade og Undertrykkelse af samme Omraades Folk og retmæssige Besiddere, Diktatur, Justits ved Gevær, Guillotine, Galge, elektrisk Stol, legemlige Pinsler og Lemlæstelse er moralsk berettiget, er den eneste Vej til et Folks sande Sammenhæng, Lykke og Velstand; og at enhver Afvigelse herfra i Retning af større Humanitet, fredelig Afgørelse og Overenskomst er Taabelighed, Naivitet og Svaghed.

Andre ligesaa anerkendte eller berømte Personer kæmper netop for større Humanisme, for fredelige Løsninger paa alle Spørgsmaal, paa Afskaffelse af Krig, Dødsstraffe og Lemlæstelser, erkender Anvendelse af Brutalitet i Moralens Tjeneste som noget, der er Menneskene ganske uværdigt, som lovstridigt mod al højere Kultur og Civilisation, og betragter enhver Afvigelse herfra som identisk med Barbari, Hedenskab eller Primitivitet.

Hundreder af Reformatorer, paa saavel religiøse som materielle Omraader, fremstaar og paaberaaber sig hver især sine Ideer som det "højeste" ideelle, som det særlige udløsende Moment, der skal frelse [slut på side 130] Verden. Næsten alle tror de at have fundet "De Vises Sten" og forfægter deres formentlige Idealer med en Haardnakkethed, Paatrængenhed og Intolerance, der i Retning af Humanitet eller virkelig Menneskekærlighed endnu lader meget tilbage at ønske. Resultatet bliver, at Reformatorerne bekriger hverandre, søger at faa flest mulige Tilhængere, hver for sit Parti. Ærgerrighed dominerer Bevidsthederne, Reklame og Overtalelseskunst florerer, Overdrivelse blomstrer. Og i Midten af dette Virvar fødes nye Generationer. Dette Kaos danner Skole for Piger og Drenge, der engang skal blive Forældre, Børneopdragere, Folkeførere, Borgere i Samfundet. Den opvoksende Ungdom skal her finde den Livsbasis, den urokkelige Tillid til Livets Retfærdighed, Humanisme og Kærlighed, uden hvilken det virkeligt vil være umuligt at overvinde Sorg, Modgang, Katastrofer, Lemlæstelse og Lidelse. Intet Under at denne opvoksende Ungdom bliver præget af denne ejendommelige Skole, disse ufuldkomne Forhold og Tilstande. Intet Under at den bag alle disse Disharmonier, bag al den Ulogik dens Individer fra deres spæde Alder har været Vidne til, ikke kan finde Livets virkelige Mening.

Nogle Børn bliver saaledes opdragne i Velstand og Luksus, bliver Vidne til, at de selv saavel som deres Forældre og deres ligestillede kun er til for i Kraft af deres store Besiddelser, deres Ekstravagance paa de mest mondæne Steder i Verden, deres Villaer ved Revieraen, deres Palæer, Lystejendomme og Jagtslotte, deres elegante Vogne, Luksusskibe eller Lystyachter, deres kostbare Smykker og fine Klæder, deres store Tjenerstab o. s. v. at blive opvartet, feteret og dyrket næsten af alle Mennesker Verden over, hvor de saa end maatte komme frem. Hvordan ser den nøgterne Virkelighed ud for Børn i dette Niveau? - Maa de ikke nødvendigvis suggereres til at tro, at de er en Slags "Overmennesker", hvem alle har at bøje sig for, hvem alle har at lystre og tjene? - Maa de ikke nødvendigvis tro, at alle mindrebemidlede Væsener, blandt andet deres opvartende Tjenerstab og underordnede Personale er ringere Væsener i Tilværelsen, er en Slags laverestaaende Individer, en Art "Slaver", netop fordi de er nødte til at lade sig købe til at arbejde, til at tjene? - Og bestyrkes de ikke netop yderligere i denne Tro derigennem, at de opdrages til at tiltale Personer i deres underordnede Personale med "Du" og ved "Fornavn" uden at dette paa nogen som helst Maade maa være gensidigt? - Er der ikke netop en høj kinesisk Mur mellem disse Børn og den virkelige Sandhed? Hvorledes skal de komme til at tro paa, at man er kommen til Verden - "ikke for at lade sig tjene, men for at tjene"? -

Men hvordan med Tjenerstabens, Arbejdernes eller de ubemidlede og underordnede Klassers Børn og Unge, har de lettere ved at se Virkeligheden? - Det vil ikke være særligt egnet til at skabe Sympati for Luksustilværelsens Damer og Herrer, hver Dag indtil en vis Grad at skulle leve i et Niveau, hvor Forældre og Paarørende er Offer for et stort økonomisk Slaveri, en evindelig given Afkald paa mange retmæssige og sunde Længslers Maal, en stadig Bristen af Haab og skønne Drømme om Frihed og Uafhængighed, en permanent Indemuring i mørke Værksteder, larmende Fabriker, en vedvarende Begravelse i Kontorlokaler, Tal og Regnskaber, en Overbelastning af Nerver med Ansvar og Pligtfølelse resulterende i efterfølgende Ophold paa Sanatorier og Sygehuse, krumbøjede Rygge, rystende Hænder, svækkede Aandsevner, en altfor tidlig Alderdom i kummerlige økonomiske Kaar, der lige næppe nok er tilstrækkelige til at forhindre en Sultedød, altsammen kun for at frembringe de økonomiske Værdier den besiddende Klasses førnævnte Luksustilværelse koster plus det lille Beløb, som netop maa forbeholdes den arbejdende Klasse, for at den lige akkurat kan opretholde Livet saa meget, at den stadigt kan anvendes til at holde Luksustilværelsens økonomiske Fundament vedlige for Overklassen eller de førnævnte Damer og Herrer.

At der findes Undtagelser, at der findes Personer fødte i Luksustilværelsen, der kan være overordentlig sympatiske, skabe blide [slut på side 131] Kaar for deres Underordnede, ligesom der kan være Underordnede, der kan have stor Sympati for deres Overordnede og være tilfreds med deres underordnede Lod her i Livet, forandrer naturligvis ikke ovennævnte Analyses Sandfærdighed, forandrer ikke den Kendsgerning, at i Tusinder og atter Tusinder af Tilfælde er Forholdet som ovenfor beskrevet. Og maa Børn i denne i Virkeligheden stærkt økonomisk udbyttede Klasse derfor ikke stadigt i deres Hjem, i deres Omgivelser, gennem deres Kammerater eller ligestillede blive Vidne til stærk Kritik og nedværdigende Omtale af denne "Overklasse"? - Bliver der ikke her opflasket en Foragt, en Slags Had til denne Stand? - Hvordan skal den opvoksende Ungdom i denne Sfære blive stimuleret til i "den rige Mand" eller Kvinde at se den "Næste", som man skal "elske som sig selv".

At den overordnede Stands Repræsentanter i deres ekstravagante Fremtræden alligevel undertiden er i Stand til at imponere Medlemmer af den underordnede Stand, saaledes at disse meget gerne vil indsmigre eller indynde sig hos de førstnævnte, skyldes jo kun den Omstændighed, at de gennem de nævnte Repræsentanters Gunst øjner en økonomisk Fordel, eller dette at de samme Repræsentanter er Udtryk for de Gunstsøgendes egne hemmelige Længsler og Drømme om Rigdom og Uafhængighed. Og dette ophæver naturligvis ikke den Kendsgerning, at Luksustilværelsen kun eksisterer paa Basis af Misbrug eller uligelig Fordeling af Arbejdsoverskud. Hvordan skulde der ellers blive Mulighed for "Fattigdom", for Eksistensen af en økonomisk "Overklasse" og "Underklasse"? -

Og det gør naturligvis ikke Situationen bedre, at Tusinder af Mænd og Kvinder slet ikke kan faa noget som helst at bestille og saaledes rent økonomisk er lukket ganske ude fra Samfundets almindelige og naturlige Liv.

Da Penge jo endnu i stor Stil regerer Verden, og Adgangen til alle livsfornødne Goder, saavel til de der skal opmuntre Sindet, som til de der skal nære Legemet, maa et Menneske, der saa at sige ingen Adgang har til Penge, jo komme til at opfatte Livet, Moral og Tilværelse ganske anderledes end dem, der netop har disse indtil Overflod. I et saadant Menneske eksisterer jo ganske naturligt de samme Længsler og Drømme som i andre Mennesker. Men hvordan skal det opnaa at faa disse opfyldt? -

Der eksisterer ganske vist i nogle Lande "Socialhjælp", men denne strækker næppe nok til til Husly og Føde. Og Livet kræver mere. Det unge Blod, det energifyldte Menneske kan ikke leve for blot at sove og spise.

Men da et Liv ud over denne Grænse koster mere, end hvad "Socialhjælp" kan byde paa, og Arbejde ikke kan opnaas, er den naturlige eller juridisk anerkendte Vej til et saadant Liv for den Subsistensløse jo ganske spærret. Men hvordan skal et saadant Menneske, der en kold Vinterdag eventuelt maa gaa i Pjalter og bundløse Sko samtidigt med, at det bliver Vidne til, at der findes andre Mennesker, som ejer Værdier til flere Millioner Kroner, Mennesker i hvis Garderobe der maaske findes halvtreds Sæt Tøj og tyve Par Sko, forstaa, at det er syndigt fra denne Garderobe at tage et Par Sko til sine forfrosne og vaade Fødder, efter at det forgæves hos nævnte Garderobes Ejermand har anmodet om Hjælp i sin uheldige Situation? - Hvorledes kan man forlange at dette Menneske skal forstaa det syvende Bud "Du skal ikke stjæle?

Er man ikke i et saadant Niveau nødsaget til at være i en stadig Aktivitet og Opfindsomhed for at finde Udveje til at komme til Penge? -

Da alle lovmæssigt anerkendte Veje er spærrede, maa denne Opfindsomhed jo gaa ud paa at finde Metoder til at omgaa Lovene. Denne Omgaaelse er ikke altid lige vellykket, og de Situationer, et saadant Menneske da kommer i, bliver i Henhold til deres juridiske Mangelfuldhed stemplet som "forbryderiske". Det fattige Menneske er blevet en "Forbryder" eller "Forbryderske", mister sine borgerlige Rettigheder for yderligere efter udstaaet Straf hovedsageligt igen at være henvist til kun paa "ulovlig" Maade at kunne ernære sig, idet Fængselsopholdet jo er det samme som et sort [slut på side 132] Stempel i dets Papirer, en Advarsel til alle de Arbejdsgivere, det eventuelt maatte henvende sig til. Hvorledes skal et Menneske, der først er kommen ud paa et saadant Skraaplan, komme til at "elske" Samfundet? -

At der findes Individer, der ved Solderi, Laster og Dovenskab er kommen i den samme Situation, er kommen paa det samme Skraaplan, gør jo ikke Sagen bedre. Fra et Kammeratskab fra dette Niveau kommer jo ikke særlig Inspiration eller Opmuntring til at anvende Princippet "at vende den højre Kind til, naar man bliver slaaet paa den venstre"; og navnlig ikke overfor et Samfund, der saaledes "slaar" sine egne Individer ved at skabe uheldige Situationer og Skraaplaner, hvorigennem det i stedmoderlig Ubarmhjærtighed kommer til at udelukke mange af sine egne Børn fra Civilisationens og Kulturens virkelige moralske Goder, holder dem bundne i en Underverden af Forbrydelse, Nedværdigelse og Haabløshed.

Hvad lærer Børn, født i dette Plan, om Gud? - Hvad forstaar de ved Moral, Ærlighed og Religiøsitet? -

Intet Under at de mest mærkværdige og modstridende Forestillinger om hvad, der virkeligt er sundt, moralsk eller berettiget, opstaar. Det store Livsproblem "Hvad er Sandhed" er stadig Mystik. Men hvorledes skulde ogsaa de opvoksende Generationer, der er fødte i ovennævnte modstridende Tankeklimaer, have Evne til at forstaa eller komme til det rigtige Svar paa dette universale Verdensspørgsmaal? - Hvorledes skal de tro paa Næstekærlighed, Sandhed og Retfærdighed, naar alt omkring dem i saa stor Stil synes at være Uretfærdighed, Brutalitet og Tilfældigheder? - Hvorledes skal Verdensaltets store Generalfacit, "Alt er saare godt", blive sandsynligt, troværdigt eller akceptabelt i dette Milieu? -

*   *   *

Som Svar paa Foranstaaende vil man maaske henvise til Religionerne. Men hvordan staar det egentlig til med disse eller de Kilder og Veje gennem hvilke en naturlig og sund Opfattelse af Livets Mening, en urokkelig Tillid til en bag alle Ting eksisterende ufejlbarlig Retfærdigheds- og Kærlighedslogik eller førnævnte Generalfacit netop skulde blive tilgængelig? - Er det ikke netop som om, disse Kilder er ved at være tørlagte og de nævnte Veje ved at være ufremkommelige, spærrede af Tvivl, Misforstaaelser og Intolerance? -

Da disse Kilder udgøres af de religiøse Sekter og Samfund i Verden, og Vejene er det aandelige Materiale gennem hvilket disse søger at forklare Tilværelsen, vil vi et Øjeblik lade vort Blik strejfe disse Kilder og Veje, der jo igen er det samme som det samlede religiøse Omraade i Verden. Og hvad bliver vi saa Vidne til? -

Vi bliver Vidne til, at Svaret paa det store Spørgsmaal "Hvad er Sandhed", udtrykkes gennem meget forskellige, ja ganske modstridende Opfattelser ligesaavel som Erklæringen af "Det ene Fornødne".

Nogle Mennesker slutter sig sammen om den Formening, at det er særlig vigtigt, hvilken Ugedag man gør til Hviledag, og at "Det ene Fornødne" maa være dette, at "holde Lørdagen hellig". Andre grupperer sig om den Opfattelse, at Daab, Konfirmation og Nadver er uundværlige Realiteter for Adgangen til "Himmeriges Rige", medens andre danner Forening paa den modsatte Opfattelse.

Nogle Mennesker danner Samfund paa den Tro, at Vejen til Lyset gaar gennem Forbindelser med forudgaaende "Afdøde" og har Seancer, Visioner, Telepati, Clairvoyance og Materilisationer som uundværlig Basis for Vejen til de evige Regioner, medens atter andre forener sig i at gøre deres Livsbasis til en Bekæmpelse af de nævnte psykiske Fænomener.

Nogle Mennesker ser særligt Troen paa "Dommedag" og "Kristi Genkomst i Skyerne" som Livsbasis, medens andre finder en saadan Livsbasis ganske latterlig. Og saaledes kan vi blive ved. Der findes i Hundredvis af religiøse Sekter, Bevægelser eller Foreninger Verden over, som lever i ganske modstridende Opfattelser samtidigt med, at de hver især har Medlemmer, der [slut på side 133] udløser umaadelige Kraftanstrængelser for i Form af Propaganda, Blade, Bøger og Foredrag at bekendtgøre deres Partis særlige Opfattelse eller Livsbasis som "eneste saliggørende".

Men naar den samlede Menneskehed Verden over saaledes baade religiøst og materielt bestaar af Grupper, der har modstridende Opfattelser af det absolut Virkelige, det absolut Retmæssige i Tilværelsen, og de hver især forfægter sin særlige Opfattelse som Livets sande og virkelige Mening, er den samme Menneskeheds totale Mentalitet jo uden noget virkeligt Holdepunkt. Stik modsatte Svar paa det samme Problem lader jo stadigt den Kendsgerning blive tilbage, at mindst en af Parterne maa have forkert Opfattelse. Og Spørgsmaalet bliver saa, hvem af Parterne der repræsenterer Sandheden. Og her er der saa skabt Basis for Tvivl, Mistillid og Haabløshed.

Og det gør naturligvis ikke Sagen lettere, at der indenfor mange af de religiøse Sammenslutninger findes mere eller mindre gode Betingelser for i de nævnte Sammenslutningers Navne at udløse Bedrageri eller stor Udnyttelse af Godtroenhed til Fordel for materiel Berigelse eller økonomisk Velvære. Talrige retslige Afsløringer taler sit eget bekræftende Sprog herom.

*   *   *

Disse modstridende Forestillinger eller Opfattelser af Tilværelsen giver sig da ogsaa igen Udslag i Opstaaen af mange forskellige nye Sekter, religiøse Foreninger, politiske Partier, der ogsaa hver især har sine særlige Idealer, Dogmer eller Leveregler, som de haardnakket opfatter som de absolut eneste berettigede, og maa derved nødvendigvis opfatte alle andre Opfattelser som umoralske og lovløse. Dette gælder i stor Udstrækning ligesaavel indenfor de religiøse Grupper som indenfor de politiske eller materielle.

Verden er en Samling Partier eller Grupper, der hver især paaberaaber sig at være reformatorisk. Dette gælder navnlig indenfor den saakaldte civiliserede Del af Menneskeheden. Næsten ethvert Barn, der kommer til Verden, fødes bogstaveligt talt i en eller anden mental Strømning, hvis særlige Karakteristik er denne, at den er fjendtlig eller krigerisk stemt overfor Repræsentanterne for andre mentale Strømninger. Det bliver saaledes allerede fra den spæde Alder stimuleret til Intolerance, Indignation og Kamp imod anderledes tænkende Partier og Grupper. Men det sker ogsaa, at Børn vokser ud af den religiøse eller materielle Strømning, de er opdraget i, for paa entusiastisk Maade at finde Udløsning for deres Intolerance eller primitive Natur i Forsvaret for en ny Strømnings Principper eller Ideer, de er blevet grebet af.

Da disse Strømninger i saa stor Stil er modstridende, kan de jo ikke alle være identiske med den absolute Sandhed, med den absolute Virkelighed. Nogle maa absolut være mere eller mindre usande, være mere eller mindre i Uoverensstemmelse med det absolute Retmæssige i Tilværelsen, være Udtryk for en mere eller mindre aandelig eller materiel Underverden.

Men Strømninger, der er mere eller mindre usande, mere eller mindre virkelighedsfjerne er jo det samme som "Fanatisme". Menneskehedens nuværende Førelse er saaledes ikke helt udelukket fra indtil en vis Grad at være i Hænderne paa "Fanatikere", der prædiker Død og Undergang over alle anderledes tænkende saavel paa det religiøse som paa det materielle Omraade. De mest mærkelige Paastande florerer, mangfoldiggøres og udbredes gennem Film, Radio, Presse, Bøger og Foredrag. Aldrig før har "Overtroen" haft saadanne Magtmidler til sin Raadighed som netop nu.

Men naturligvis vil de samme Magtmidler efterhaanden gaa over i Sandhedens Tjeneste, mere og mere tages i Brug til Udbredelse af den rette Opfattelse af Virkeligheden.

Men foreløbig er denne Virkelighed ikke fundet af Masserne. Svaret paa det store Spørgsmaal "Hvad er Sandhed" ses endnu af Flertallet kun igennem Fanatismens, Overtroens, Egoismens og Misforstaaelsens [slut på side 134] farvede Briller, er endnu et Diskussionsemne, er endnu et Stridens Æble, er endnu Krigens, Lidelsens, Modgangens og Livsledens sande Aarsag.

Saalænge en Menneskehed skaber Betingelser for, at nogle af dens Medlemmer kan fødes i Fattigdom, Udbytning og Nedværdigelse, saalænge den skaber Betingelser for, at andre af dens Medlemmer kan fødes i Luksus, Ødselhed og Dovenskab, saalænge den skaber Betingelser for, at en Persons Ære, Magt og Værdighed kun er et Pengespørgsmaal, er et Afhængighedsforhold til hans Bankkonto, saalænge vil den samme Menneskeheds Mentalitet savne Logik, dens Manifestationer være Fejlgreb, og dens Skæbne blive Lidelse.

(Fortsættes). >>