Ældre årgange af Kosmos mv.

Martinus:

Fra Paaskeferien i Kolonien.

Som Læserne ved, var der arrangeret Tur til Kolonien i Paasken. I det herligste Maaneskinsvejr startede Koloniens lejede Turistbil Onsdag Aften ved 21-Tiden fra Slotskroen nedenfor Frederiksberg Bakke for at bringe en Gruppe af glade Feriegæster, alle Venner af Sagen og Arbejdet, op til nogle Dages herligt Samvær i Kolonien og dens skønne Omgivelser langt borte fra Storbyens Tryk paa Nerverne.

Hvis man nu havde tænkt sig, at man ligesom om Sommeren skulde op til nogle Dages herlig bagende Sol, høj blaa Himmel, magelig Liggestoletilværelse i Skyggen af kulørte Parasoller, med Sommervarmens Flimren hen over den fjerne Horisont, saa blev man naturligvis skuffet. Marts er ikke Juli, selv om den ogsaa undertiden kan skabe herligt Solskin, der kan varme i Læsiden og fremkalde Myggedans i Granplantagen. Dens Solskin og Mildhed er endnu kun et Lune, der kun opretholdes ved direkte Sol. Dens sande Natur er Nattefrost, er Kulde i [slut på side 46] Skyggen. Trods de mange Graders Varme i Solsiden, kan man undertiden kælke i Skyggesiden. Paa Skrænternes Nordside er sammenfrosset gammel Sne som Regel endnu dominerende og gør "Sommeren"s Tilstedeværelse i Marts synlig som interimistisk. At basere sine Rejseplaner og Ferieophold paa denne "Sommer" er unaturlig Optimisme her paa de skandinaviske Breddegrader.

Slutningen af Marts svarer jo i Følge den første Artikel i nærværende Nummer til Begyndelsen af Foraaret og bliver saaledes ogsaa Sindbillede paa "Udviklingsspiralen"s begyndende "Foraar". Her skal man ikke vente at finde, at det almengældende er permanent Frost og Kulde eller tilsvarende Solskin og Varme. Foraaret er jo netop Mellemstadiet imellem disse to Faktorers Reaktioner og maa ytre sig i skiftende urolige Vejrforhold. Vi er jo her paa et Stadium af Vinterens og Sommerens, Kuldens og Varmens Valplads, hvor den sig nærmende Sol i Virkeligheden har faaet Overtaget, men endnu ikke er færdig med at rydde Vinterens Efterladenskaber af Vejen. Og da dette Sindbillede paa "Spiralforaaret"s første svage Begyndelse, hvor den mentale Is og Sne, hvilket vil sige "Dyreriget"s eller den jordmenneskelige Egoisme ikke mere har nogen særlig Magt, og hvor "Foraarssolen": "Den kosmiske Verdensimpuls" eller "Verdensgenløsningen" er saa fremskreden, at Mennesket i Kraft af den ikke mere befinder sig i nogen virkelig permanent mental Frost. "Kuldezonen" har her mistet sin Magt og maa nu kapitulere. Og fysiske Smerter og Lidelser kan derfor heller ikke opstaa her, idet disse jo i Virkeligheden kun stammer fra mentale "Forfrysninger".

De af Sagens Venner, der holdt Paaskeferie i Kolonien, kom saaledes til at opleve i fysisk Vejrforhold et udtømmende Sindbillede paa den Variation af Kræfter, der finder Sted i den kosmiske "Spiral"s tidlige "Foraar". Den stille Maaneskinsaften, da Gæsterne kom til Kolonien, de følgende Dages kolossale skiftende Karakter mellem varmende sommeragtige Solstrejf med Myggesværmen i Plantagen og fygende Snestorm, Kulde og Slud, den stærke Brænding og Havblik, blaa Himmel og Graavejr viser et Røre i Kræfterne, der er fuldstændig analogt med det Røre, der er i de levende Væseners Mentalitet, naar de befinder sig i den første tidlige Del af det kosmiske "Foraar"s Begyndelse.

De nævnte Gæster kom til at opleve Sindbilledet paa de vældige Skaberkræfter, der udløser sig i Slutningen af det rigtige "Menneskerige" (Følelsesriget), hvor den menneskelige Egoisme eller Selviskhed forlængst er bastet og bundet, og "Den guddommelige Verden"s ("Intuitionsriget"s) umaadeligt lysende og varmende "Sommer" gennem sin Forløber: "Spiralforaaret" urokkeligt baner Vejen eller fjerner de sidste svage Hindringer for sit sejrrige Indtog i de levende Væseners mentale Sfære.

Jeg kan naturligvis ikke her gaa i nærmere indgaaende Detailler, men maa henvise til de kommende Bind af mit Hovedværk "Livets Bog", hvor Problemet vil blive specialanalyseret. Jeg har bare hermed ment at ville give Læserne et første svagt Indblik i, hvorledes han ved nogle Dages Ophold ude i Naturen om Vinteren, om Foraaret, om Sommeren og om Efteraaret kan faa Generalprincipperne i "Spiralen"s Aarstider aabenbaret af Naturen selv, synliggjort i rent haandgribeligt fysisk Materie og derved faa et nyt stort Felt af Bekræftelser paa Den guddommelige Verdensplans allestedsnærværende Enhed: som i det Store, saa i det Smaa, som i det Aandelige, saaledes ogsaa i det Materielle.

Naar man kommer op til Kolonien paa de forskellige Aarstider, er det saaledes ikke blot og bar nogle Dages Ferie eller Hvile, der er Adgang til. Der er altsaa ogsaa Adgang til at sætte sig ind i Naturens Sammenspil med de kosmiske Love eller "Spiralen"s materielle Genskin i Aarets Maaneder, i Storm og Stille, i Brænding og Havblik, i Frost og Tø, i Sol og Skyer.

[slut på side 47]