Ældre årgange af Kosmos mv.

Sommersæsonen begynder.

Med mit sidste Foredrag den 23. Maj afsluttede Vinterarbejdet for denne Sæson. Og jeg vil derfor gerne her udtrykke min hjerteligste Tak for den overordentlig store og venlige Tilslutning, som blev mit Arbejde til Del i nævnte Sæson. Den Kærlighed og Mødetrofasthed, Studiedeltagerne har udvist overfor Studiekredsene og overfor mine Foredrag har været til stor Glæde og Inspiration, saavel for mine Medarbejdere som for mig selv. Og vi glæder os til Vinter arbejdets Fortsættelse, naar Sommeren er overstaaet, og vi atter kan begynde Samarbejdet herinde i Studiet af Livets største Problemer.

– – –

Nu staar Sommeren imidlertid for Døren. Og Livets vidunderlige Kredsløb gør sig ogsaa her gældende. Vort daglige Livs Baner skal helst være i Kontakt med dette Kredsløb, thi nævnte Kredsløb er "Guds Villie". Det hedder jo i det bibelske Ord: "Herefter skal, saalænge Jorden staar, Sæd og Høst, Kulde og Hede, Sommer og Vinter, Dag og Nat ikke aflade". At forandre dette lader sig ikke gøre, thi det er det samme som at ville lave Universet om.

Den guddommelige Villie udtrykker sig mest synlig i Kredsløbet. At være i Kontakt med Kredsløbet er derfor det samme som at være i Kontakt med Livet. Og det er i Virkeligheden ogsaa det, alle Mennesker stræber efter, men de ved bare ikke altid, hvilken Vej Kredsløbet gaar. Og det er i saadanne Situationer, at de kommer til Kort med Tilværelsen. At klæde sig tyndt paa eller gaa med Sommertøj om Vinteren er ligesaa unaturligt, som det vilde være at gaa med Pelsværk paa solvarme Sommerdage. Men det er ikke alene med Hensyn til Beklædningen, at det saaledes kan lade sig gøre at være i Disharmoni med Kredsløbet, det er saa at sige muligt i hver eneste Ting, vi foretager os. Men vi skal dog ikke komme ind paa dette her. Jeg har kun nævnt Kredsløbet, fordi et Arbejde som Aandsforskning ogsaa kan være med eller imod Kredsløbsprincippet. Vi ved alle, at Kredsløbet her i vort nordlige Himmelstrøg skaber temmelig kontrastrige Aarstider. Vi har ikke Sommer hele Aaret. Vi maa derfor om Vinteren hygge os i, eller redde Livet ved opvarmede Huse eller Boliger, medens vi til Gengæld kan færdes i fri Natur, sove i Telte, ja, maaske endog i visse Tilfælde sove under aaben Himmel om Sommeren. Men samtidig bevirker Kredsløbet ogsaa, at den fri Natur er gold og øde og ikke til at opholde sig i om Vinteren uden ved Hjælp af særlige varmegivende Foranstaltninger, Sport eller haardt Arbejde. Kredsløbet stiller saaledes sine Betingelser eller Krav til de levende Væsener.

Under saadanne Omstændigheder virker det vidunderligt at kunne arbejde med de evige Problemer, komme sammen til Foredrag i hyggelige, opvarmede og oplyste Rum om Vinteren. Da er Sommeren og Lysets Principper indenfor vor Dør. Men helt anderledes forholder det sig om Sommeren. Da kan det [slut på side 7] næsten blive omvendt, saaledes at den naturlige livgivende Varme er udenfor. Om Sommeren er Menneskenes Lyst og Længsel derfor stillet i Retning af at komme ud i den fri Natur til det naturlige Lys og den naturlige Varme.

Og her i Solens lysende og varmende Favntag ved Skov og Strand finder vi den naturlige Baggrund for alt højere Aandsliv. Og det er da ogsaa i Kraft heraf, at jeg paa et meget tidligt Stadium af mit Arbejdes Historie blev klar over Nødvendigheden af, om Sommeren, at føre Aandsarbejdet ud til den sollyse Natur med Strand, Mark og Skov.

Og her skal vi, takket være det Omraade, der er blevet vort, den Koloni vi, ved Hjælp af mange Venners oprigtige Forstaaelse, har været i Stand til at skabe, og som i Virkeligheden stadigt er under Skabelse, nu fortsætte vort Samarbejde, vor videre Klarlæggelse af de evige Problemer, vor Udvikling i Forædling af vort eget Væsen.

Og her midt i Naturens egne Kærtegn: Det blaa Hav, de friske Vover, de varme Sommerdage, de grønne Marker, Lærkens Sang, Gøgens Kuk, Biens Summen, er Menneskets sande Mission: Kærlighed.

Og ud til Deltagelse i denne vidunderlige Symfoni ønsker jeg alle Koloniens Gæster hjertelig velkommen.

Martinus.