Ældre årgange af Kosmos mv.

Nu, da vi atter er i Nærheden af Solhverv og det nye Aar, vil jeg gerne som Afslutning paa "Kosmos" Aargang 1942 og som en kærlig Jule- og Nytaarshilsen bringe alle Sagens Venner nær og fjern min og mine Medarbejderes hjerteligste Tak for al den Interesse, Trofasthed og Kærlighed, De har ladet os blive til Del i det gamle Aar. De har med denne Deres Trofasthed og Kærlighed, der paa saa mange Maader har givet sig varmende og inspirerende Udtryk, ligesaavel i praktisk Handling som i Ord og Tanker, været med til at fjerne en Del af de Hindringer, der ellers vilde have gjort Vejen fremover for vort Arbejde i Lysets Tjeneste stenet og ujævn. De har derved været med til at skabe lysende Atmosfære omkring det absolut eneste, der kan være Verdens Frelse, nemlig: Retfærdiggørelsen og Opfyldelsen af det evige Bud "Elsker hverandre".

Og dette er af saa meget desto større Velsignelse, eftersom det store Mørke endnu raser i Verden. "Dommedagen" gaar endnu hen over Jorden, og Broderhadet bringer Menneskene til at vaande sig i Blod og Lemlæstelse, Dødsrallen lyder fra Pol til Pol, "Helvedes Ild" flammer i Øst og Vest, Kloden skælver i "Graad og Tænders Gnidsel".

Men midt i denne Lidelsernes sorteste Nat ser jeg Guds Befaling: "Der blive Lys", ske Fyldest. Og se! – Dyrerigets Verdensepoke i Menneskehedens Mentalitet synker i Grus. Paa dens Ruiner rejser sig et Kærlighedens Tempel, i hvis skønne Sale og Haller Guds Aand i overjordisk Straaleglans er aabenbaret for alle Mennesker. Freden gør alle Kontinenter og Have lysende. Guds Væsen funkler i alle Øjne, taler igennem alle Tunger og lever i alle Hjerter. Jordens Atmosfære er Kærlighed.