Ældre årgange af Kosmos mv.

Martinus:

Forfatteren

Lars Nibelvang

in memoriam

Torsdag den 8. Januar døde Forfatteren Lars Nibelvang efter en længere Tids svær Hjertesygdom. For den store Offentlighed er Lars Nibelvang kendt igennem sine Oplæsninger i Radioen og sine Noveller i Politikens Magasin. Men hans store Livsinteresse var Aandsforskning. Hans utrættelige Søgen efter Sandheden kendte ingen Grænser. Her var der ingen Anstrengelser, der var for store eller uovervindelige. Som et Eksempel kan nævnes, at han, som ikke havde lært engelsk i Skolen, for at kunne studere et engelsk okkult Værk paa flere Bind sled en engelsk Ordbog op. Men Resultatet heraf blev, at han siden hen kunde slaa op og læse i nævnte Værk, hvor det skulde være. Et saa utroligt Selvstudium, baade af Sprog og Aandsmysterium, ved Siden af sin daglige Gerning (Lars Nibelvang var oprindelig Musiker, før han naaede igennem som Forfatter) tør vist siges at være temmelig enestaaende, og i Særdeleshed naar man erindrer sig, hvor vanskeligt tilgængelig Aandsforskningens Objekter og Stof i sig selv er.

Med denne Ihærdighed havde Lars Nibelvang lige fra sin pure Ungdom sat sig ind i alle de førende Aandsretninger: Spiritisme, Teosofi og Antroposofi, og hvad der ellers er tilgængeligt paa dette Omraade for en Forsker i Danmark. Men denne hans Forskning havde ikke givet ham det sjælelige eller aandelige Fundament, som han var klar over maatte eksistere, og som han vidste fra sit Studium af Verdenslitteraturen, at visse enkelte Personer havde fundet eller oplevet. Og midt i denne hans Søgen havde Forsynet bestemt, at vi skulde mødes. Mit Møde med ham var et Svar fra Forsynet paa min egen Søgen efter aandelig Klarhed. Man maa her erindre, at dette vort Møde fandt Sted umiddelbart før, den aandelige Afklaring af min Bevidsthed blev udløst, jeg har skitseret i min Bog "Omkring min Missions Fødsel", den Oplevelse af de evige Fakta, som blev Fundamentet for min Mission og Skabelse af "Livets Bog" og de hermed forbundne supplerende Skrifter, der i saa urokkelig en Grad blev det tilfredsstillende Svar paa Lars Nibelvangs Søgen efter Sandheden. Lars Nibelvang blev saaledes mit aandelige Arbejdes første Discipel. Han blev det første Menneske, der fandt sit Livsfundament i den sammenhængende, kosmiske Analyserække, som min Manifestation af det evige Verdensbillede kom til at udgøre, og som han saa haardnakket igennem Resten af sit Liv forsvarede.

Men ved mit første Møde med Lars Nibelvang, der fandt Sted en Dag i Februar 1921, var jeg saaledes et ganske ubeskrevet Blad med Hensyn til Aandsforskning, medens han var en fremragende og skarpsindig Aandsforsker med mange Aars energisk Studium bag sig. Jeg spurgte spagfærdigt den fremskredne Forsker, om man i de højere, intellektuelle religiøse Opfattelser, som han jo havde saa stort et Kendskab til, og som jeg eventuelt gerne vilde sætte mig ind i, forkastede Bønnen og Opfattelsen af en Guddoms Eksistens. Da Svaret blev dette, at hverken Bønnen eller Guddommen blev annulleret i disse nye Anskuelser, var jeg tilfredsstillet. Havde Svaret været en Fornægtelse af disse to højeste Faktorer i Livet, var dette vort første Møde sikkert ogsaa blevet vort sidste. Men nu blev min Tillid til Aandsforskningen vakt, og jeg var blevet en Indstilling i min Bevidsthed kvit, der ellers vilde have forbudt mig at læse eller lytte til [slut på side 13] de nye religiøse Fortolkninger eller Opfattelser. Ved dette vort første Møde var jeg saaledes Lars Nibelvangs Discipel. Men ved Afskeden overrakte han mig en teosofisk Begynderbog, som jeg egentlig var kommet for at laane, med de Ord: "De skal se, De vil snart blive min Lærer". Hvordan dette skulde gaa til var for mig paa dette Tidspunkt ganske ufatteligt. Jeg maatte jo regne med hans store Forspring i Forskningen, det mangeaarige, ihærdige Studium, han allerede havde bag sig, medens jeg stod ved de første Blade af Aandsforskningens "A.B.C.".

Men Forsynet gav ham Ret. Det viste sig nu, at min Bane ikke skulde blive Forskningens eller Læsningens møjsommelige og trange Vej. Inden den laante Bog var læst til Ende, indtraadte de Begivenheder eller aandelige Oplevelser, der gjorde al Læsning og Studium overflødig for mig og samtidigt blev Fundamentet for min Mission. Og allerede ved vort næste Møde var vore Roller ombyttede. Jeg var blevet den talende og Lars Nibelvang den lyttende. Og nu fulgte tre dejlige Aar, hvor vi næsten dagligt kom sammen og drøftede mine Analyser af Verdensbilledet, alt eftersom de blev skabt. Men selv om denne min Forvandling for Lars Nibelvang vakte en næsten lige saa stor Begejstring og Glæde som for mig selv, maa man ikke tro, at han blindt accepterede mine Analyser. Han var den fødte Skeptiker og lod sig ikke paa nogen som helst Maade overbevise af mine Analyser eller Beretninger, før de var saa afklarede, at de for ham ikke var til at komme udenom. Og her maa man huske paa, at Lars Nibelvang havde et ualmindeligt stort Materiale fra Aandsforskningens store Kapaciteter at kunne holde op imod mig eller mine Paastande. Ja, han var næsten Inkarnationen af den skeptiske Menneskeheds samlede Spørgsmaal paa det rent sjælelige eller religiøse Omraade.

Samtidigt med, at jeg skabte Analyserne af Verdensbilledet, kunde jeg saaledes, igennem Lars Nibelvangs Reaktion overfor disse, afkontrollere deres Bærekraft. Kunde de ikke overbevise ham, var jeg klar over, at de var utilstrækkeligt klare og derfor heller ikke vilde kunne overbevise andre intellektuelle, skeptisk indstillede Forskere. Og jeg maatte da se at faa fjernet de Uklarheder i Analyserne, der kunde vække Misforstaaelse. Og saaledes kan alle de af "Livets Bog"s Læsere, der i Dag finder Løsningen paa Livsmysteriet igennem dens kosmiske Analyser, i nogen Grad takke Lars Nibelvang for denne deres Oplevelse. Thi uden hans Skepticisme og Protest vilde Analyserne i stor Udstrækning sikkert være kommet til at ligge paa saa højt et Plan, at de vilde have været uopnaaelige for almindelig intellektuel Fatteevne.

Vort Møde var saaledes ikke en tilfældig overflødig Sammenkomst. Begivenhederne har vist, at Gud havde ført Lars Nibelvang til mig, for at han kunde være den Model paa den jordiske Menneskeheds nuværende intellektuelle Niveau, efter hvilken den ny Terminologi paa det evige Verdensbillede kunde udformes og tilpasses og derved blive tilgængelig for den kommende Almenhed.

Men rent bortset herfra var Lars Nibelvang et meget kærligt Menneske, der øjeblikkelig tilbød mig økonomisk Støtte, da min aandelige Bevidsthed brød frem, saaledes at jeg helt kunde hellige mig den, ligesom han førte mig sammen med sin Familie og et Par enkelte af hans Barndomsvenner, der forøvrigt blev hans Venner for hele Livet. Disse faa Mennesker blev ogsaa min Sags første Venner. Den lille kærlige Kreds sluttede op om mig i min Missions første Aars spæde Begyndelse. Og takket være denne lille Kreds blev mit aandelige Arbejdes første vanskelige Aar mildnet, og Skabelsen af Fundamentet for min Mission: Klarlæggelsen af Verdensbilledet, gjort mulig.

Men efterhaanden blev Verdensbilledets Analyser færdige, og Forsynet iværksatte andre Menneskers Møde med min Mission, Mennesker der ligeledes hver paa sin Maade fik sin store eller lille Rolle at spille i min Sags Vækst og begyndende Udbredelse. Og med denne Vækst vokser ogsaa Arbejdet indenfor Sagen. Bjærge af Opgaver taarner sig op og venter paa sin Løsning. Tusinder af Mennesker er nu i Færd med at studere eller tilegne sig Verdensbilledets kosmiske Analyser. Breve fra mange Lande er begyndt at strømme hertil, ligesom vi dagligt har Besøg af ulykkelige Mennesker, der søger Sagens Raad og Vejledning i deres nedbrudte Sjælstilstand. Min Sag er saaledes forlængst vokset ud over den lille intime Vennekreds, der saa kærligt sluttede op om mig ved min Missions Fødsel. Men saa længe mine Analyser bestaar, og hvor som helst de vil brede sig ud over Verden, vil de gøre Mindet om Lars Nibelvang og alle de andre af min Sags trofaste Venner lysende.

Fra Indien, fra Persien, fra gamle Ægypten – Pyramidernes og Sfinksernes Hjemland – fra de muhamedanske Moskeer, fra de gamle Grækere, fra Kvækerne, fra Indianernes Løvhytter, fra Øst til Vest, fra Nord til Syd straaler den samme Grundtanke mejslet med Ildskrift: AAND er evig hinsides Ild, Vand, Staal, Bly og øvrige materielle Foreteelser, Fødsel og Død er kun Krusninger paa det evige Oceans Overflade!

(Fra Lars Nibelvangs Bog: Er Døden en Illusion?)