Ældre årgange af Kosmos mv.

Martinus:

ERIK GERNER LARSSON

- et tilbageblik


Omkring mit første møde med Gerner Larsson.

I efteråret 1932 startede min førstesekretær, Erik Gerner Larsson, studiekredsarbejdet over Livets Bog i København. Han var da 25 år og havde kun tre års forudgående studium og samvær med mig bag sig. Da det således i år er 25 år siden, dette arbejde påbegyndtes, og indeværende år også på anden måde er et mærkeår for Gerner Larssons tilknytning til min mission og sag, har jeg følt trang til, i taknemlighed over hans trofaste og kærlige medarbejderskab igennem de mange år, at give et lille kortfattet tilbageblik over dette vort samarbejde.

Jeg traf Gerner Larsson første gang, da vi begge en dag i året 1928 var gæster i et privat hjem i Hillerød. Det var på et tidspunkt i min mission, hvor jeg allerede længe havde følt, at jeg skulle møde en ung mand, som af Forsynet var udset til at skulle være min medarbejder i den videre befordring af min mission. Og da jeg mødte Gerner Larsson, vidste jeg, at det var ham. Og livet har til fulde bekræftet siden, at jeg ikke tog fejl. Gerner Larsson var den gang 21 år. Han var hundrede procents modtagelig for mine kosmiske analyser og var ikke på nogen som helst måde påvirket af ideer, forestillinger eller dogmer fra nogen sekterisk eller religiøs bevægelse, ligesom han forlængst var færdig med at kunne tro på den kirkelige fortolkning af livet. Han var, åndeligt set, et ubeskrevet blad, på hvilket jeg kunne prente livets store analyser og mening til glæde og velsignelse for alle de mennesker, Gud havde bestemt ham til senere at skulle undervise.

Gerner Larsson ved arbejdet i feriebyen.
 

Studiekredsarbejdet.

I august 1929 kom Gerner Larsson til København, og vort samarbejde kunne begynde. I den første tid havde han en stilling og kunne derfor kun beskæftige sig med sagen i sin fritid. Men senere kunne han, takket være støtte fra venner af min mission, frasige sig sin stilling og helt hellige sig sit studium og samarbejde med mig. Og dette samarbejde blev en meget lang vandring både igennem lys og mørke. Men Gud lagde sin velsignelse deri. Og store felter af min [slut på side 13] mission blev fuldbyrdet. Gerner Larsson var en ualmindelig energisk og trofast medarbejde igennem alle de nævnte år, der i virkeligheden har været sagens fødselsepoke. Det viste sig hurtigt, at han var lige så inspireret og energisk, når det var rent grove og ikke helt behagelige, materielle arbejder, han måtte udføre, som han var inspireret på talerstolen, når han skulle fortolke livets store analyser. Denne hans store mentale elasticitet eller evne til at skifte indstilling fra det materielle til det åndelige og fra det åndelige til det materielle, blev til en uvurderlig fordel for et meget stort område af sagens skabelse. Jeg tør nok sige, at uden ham ville vi næppe have haft sagens dejlige ferieby, som igennem årene har været til megen stor glæde og velsignelse for mange mennesker. Den enorme skabetrang, der var Gerner Larsson medfødt, var en borgen for, at der aldrig var noget, der fik lov til at stagnere, når blot der var den ringeste, ja, næsten kun mikroskopisk mulighed for, at det kunne gennemføres. Det gjorde ikke altid sagen lige let, men det sikrede, at tingene blev gennemførte. Sin studiekreds og foredragsarbejdet passede han punktligt og havde succes med det. Og da vi også fik adskillige studiekredse i provinsen, sorterede de også under ham og krævede, at han måtte ofre megen af sin tid på rejser.

Feriebyens gartneri færdigbygget.
 

Feriebyens skabelse.

Med studiekredsene og vor foredragsvirksomhed samt udgivelsen af bladet »Kosmos« voksede sagen støt og roligt videre og videre. Vi fik påbegyndt skabelsen af »Kosmos Ferieby« ved Klint, Nykøbing S. Og her ofrede Gerner Larsson al sin energi og kraft lige fra om foråret, når vinterens studiekredsarbejde og foredrag var forbi, og til om efteråret, når dette vort arbejde atter skulle begynde. Og her kunne hans store skabeevne og skabetrang komme til udfoldelse. Der var nok at tage fat på. I 1935 åbnede vi første gang feriesæsonen i Kosmos Ferieby med syv sommerhuse, som var blevet opførte vinteren forud. Fra den lille begyndelse voksede feriebyen frem til sit nuværende stadium. Der blev efterhånden købt flere jordarealer, og der blev bygget flere huse. Der blev bygget foredragssal, så undevisnings- og foredragsarbejdet kunne fortsætte om sommeren. Sagens intereserede og venner fik dermed adgang til at kunne følge nævnte arbejde i deres ferie. Da Gerner Larsson var af gartnerslægt og tillige havde både praktisk og akademisk uddannelse i dette fag, så han straks, at der kunne skabes et gartneri på et stykke af de indkøbte jordarealer. Og trods det meget arbejde, han havde i forvejen, gik han alligevel meget energisk i gang med at skabe et gartneri, hvorfra feriebyens gæster, der hovedsageligt [slut på side 14] er vegetarer, kunne få deres grøntsager. Endvidere skabte han købmandsbod, garageanlæg og meget andet vigtigt i feriebyens favør. – Her vil jeg gerne rette en hjertelig tak til alle de af sagens venner, der frivilligt og trofast hjalp ham med det ofte meget grove arbejde, der måtte udføres, og således viste, at de ikke var bange for at tage fat. Uden denne kærlige hjælp ville der umuligt kunne være skabt så meget, som tilfældet blev. I mange år blev Gerner Larssons arbejdsprogram: Studiekredsarbejde og foredrag om vinteren og vedligeholdelse og nyskabelse i feriebyen om sommeren, rent bortset fra ferieforedragene, han også måtte være med til at afholde. Der har således ikke for ham været tid til at holde nogen virkelig sommerferie i de mange år. Han gav sagen al sin energi og arbejdskraft.

Martinus og Gerner Larsson på villa Rosenberg.
 

En ny epoke i Gerner Larssons indsats og medarbejderskab i sagens tjeneste.

I kraft af vort urokkelige samarbejde i den mission i menneskehedens tjeneste, Gud har givet os, voksede Sagen mere og mere frem. Den fik efterhånden mange nye, trofaste og kærlige venner, der ikke veg tilbage for at yde den hjælp og støtte. Og Gud lagde sin store velsignelse deri. Sagen fik eget hus, blev en selvejende insitution, fik afdelinger for dens forskellige manifestationsfelter, såsom: Kontaktafdelingen, forlaget for udgivelse af vore bøger, esperantoafdelingen, afdelingen for regnskab og bogholderi, rotaprintafdelingen og foredragsafdelingen. En meget stor part af arbejdet indenfor disse afdelinger ydes gratis af en stab af trofaste og kærlige medarbejdere, for hvem sagen også er blevet deres liv. Her må også tilføjes, at det store arbejde, at oversætte sagens hovedværk. Livets Bog, til engelsk, ligeledes udføres gratis af vor trofaste og kærlige medarbejder i Indien, Anna Ørnsholt. I kraft af en så enorm stor interesse og kærlighed har sagen ikke kunne undgå at vokse med en tiltagende større og større kraft. Og den er da også vokset så meget, at den forlængst er blevet kendt langt udenfor Danmarks grænser. Vi har fået kærlige venner og forbindelser blandt indflydelsesrige kredse både i Japan og Indien, ligesom vi også er ved at få forbindelse med interesserede kredse i Amerika. Dermed er der indtrådt en ny epoke i Gerner Larssons og mit samarbejde. Krav og invitationer fra disse fremmede kredse kan vi ikke sidde overhørige. Og takket være sagens mange trofaste venner blev det muligt for mig at kunne modtage en invitation til en verdensreligionskongres i Japan 1954. Og her viste der sig megen interesse for vort arbejde. Ligeledes fik jeg på grund af denne rejse også lejlighed til at besøge vore venner i Indien og kom her til at holde foredrag i forskellige byer, hvorved vi fik nye venner. Ligeledes har jeg også efter invitation to Gange været på Island og holdt her både kursus og foredrag, baseret på mine kosmiske analyser af verdensbilledet. Og nu ligger der igen for tredie gang en invitation til mig om at komme igen til september næste år. Ligeledes har jeg fået invitation til atter at komme til Japan. Det er en ny kreds derovre, der gerne ønsker samarbejde med os. Men da jeg nu først og fremmest skal have mit hovedværk gjort færdigt, kan jeg ikke modtage denne invitation før senere. Den samme kreds har også inviteret Gerner Larsson til et besøg hos den på hans tilbagerejse fra Indien. Vi havde i sommer besøg af vicepræsidenten og en anden herre af ledelsen for denne store bevægelse, hvis navn er »Oomoto«. [slut på side 15]

Da Gerner Larsson, som nu er en moden mand og har været min nærmeste medarbejder igennem de mange år og indtil genialitet trænet i fortolkningen af livets kosmiske analyser, er det selvfølgeligt, at arbejdet i de nye kredse derude i det fremmede kommer til at sortere under ham. Og som før berørt er han for tiden i Indien og i forbindelse, ikke blot med vore tidligere venner der, men også med helt nye indflydelsesrige kredse og skal holde en række foredrag for dem. Og dermed er der lagt et meget stort ansvar på hans skuldre, men da det er i kontakt med Guds villie, vil hans arbejde i det fremmede blive til samme store velsignelse og glæde for sagen, som hans arbejde igennem de mange tilbagelagte år blev det for sagen herhjemme. Men selv om han fremtidig vil være meget på rejse om vinteren, vil han dog stadig være med i den faste ledelse og administration af sagen.
 

Hvorfor jeg føler tryghed og glæde ved Gerner Larssons arbejde i det fremmede.

Når jeg ser tilbage på Gerner Larsson som min nærmeste medarbejder gennem de mange år, kan jeg ikke noksom takke Gud, fordi han førte os sammen og lagde så stor en velsignelse i vort samarbejde, at den fredens videnskab den vej til verdens frelse, der blev betroet mig at klargøre for menneskeheden, nu er begyndt at blive kendt mange steder på jorden. Ligeledes kan jeg ved dette tilbageblik ikke undgå, at mit indre også er fyldt med taknemlighed overfor Gerner Larsson, som har båret så mange af sagens svære byrder og dermed taget dem fra mine skuldre. Man må her ikke glemme, at hele hans medarbejderskab i min åndelige mission, som han gav sit liv til, og de byrder, han derved måtte bære, har han befordret samtidigt med, at han ligesom andre mennesker havde sine private skæbnemæssige byrder at bære. Men Gud gav ham kraft og styrke, så han har til dato løst de ham pålagte opgaver i sagens tjeneste med overvældende glans. Det er derfor med stor tryghed og glæde, at jeg ser ham i hans nye epoke arbejde for sagen i det fremmede. Jeg ser, at Guds velsignelse vil følge ham der, ligesom den igennem årene har fulgt ham herhjemme. Den vil give ham kraft og styrke til at bringe det guddommelige budskab, den guddommelige videnskab om verdens frelse, til at funkle, lyse og varme for menneskene derude på de fjerne kyster, ligesom den gav ham stor inspiration til at give det samme budskab lys, liv og virkelighed i hans hjemlige forkyndelse.

Ved afrejsen til Indien. 
Familie og venner ønsker god rejse.