Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1968/20 side 229
MARTINUS
MARIENDALSVEJ 94-96
KØBENHAVN F
 
 
 
GUD PÅ ANKLAGEBÆNKEN
"Gud på anklagebænken" er titlen på en ny bog af Per Bruus-Jensen. Den er hans hidtil største og udgives fra Forlaget Logos. Titlen er ikke helt almindelig, men det er bogens indhold sandelig heller ikke. Det er stærkt inspireret af den ny kosmiske verdensimpuls, der er i færd med at føre menneskeheden over i en helt ny verdenskultur, en verdenskultur, der i lys og humanitet vil hæve sig højt over den nu i krigs- og drabsmoral eller hedenskab døende kultur. Læseren vil i denne bog på en helt ny måde møde de første gryende impulser fra en kommende ny verdensepoke, hvis fødselsveer dagligt opleves over hele verden som et kolossalt kulturopbrud eller en eksplosionsagtig udvikling i kulturændringsforhold, der aldrig før har haft sin lige på jorden. Gamle faste moralbegreber på alle områder er i stærk opløsning, det være sig på det materielle, politiske, seksuelle og religiøse område. Gud som livets faste punkt er blevet borte fra menneskeheden i vantroens, tvivlens og gudsbenægtelsens natsorte skygger. Og menneskeheden klamrer sig derfor i ubegrænset udstrækning til krig, lemlæstelse og drab af sin næste og tror, at dette skal skabe den af alle mennesker længselsfuldt ventede varige fred, harmoni og lykke.
Menneskene er også blevet afsporet fra kristendommen. Hvem regner med Jesu ord: "Stik dit sværd igen på dets sted; thi alle de, som tage ved sværd, skulle omkomme ved sværd" (Mt. 26.52)? Hvorfor bliver dette kærlighedens og retfærdighedens guddommelige påbud ikke praktiseret af magthaverne i verden? Hvorfor bliver det ligeledes af Jesus fremførte påbud: "Dersom nogen giver dig et slag på din højre kind, da vend ham også den anden til" (Mt. 5.39) ikke praktiseret mand og mand imellem i dagliglivet? Hvorfor er det sande menneskelige tankeklima "enhver er sin næste nærmest" ikke det herskende i den jordmenneskelige væremåde, men snarere ligefrem betragtes som abnormt, medens derimod det dyriske tankeklima "enhver er sig selv nærmest" betragtes som naturlig og i en overvejende grad behersker den menneskelige karakter og væremåde? At den virkelige næstekærlighed, der skal gøre væsenet til mennesket i Guds billede, her endnu er et uforståeligt begreb er ganske vist helt naturligt. Men hvordan skal livet kunne forme sig kærligt, hvor der ingen kærlighed eksisterer?
Er det ikke netop af mangel på næstekærlighed, at millioner af mennesker dør af sult, nød og elendighed? Ser vi ikke millioner af mennesker pines til døde af andre mennesker i koncentrationslejre og dødskamre? Ser vi ikke, at millioner af mennesker er hjemløse, lever i flygtningelejre uden nogen som helst inspiration og normal glæde ved at være til? Hvordan skal mennesker, voksne og børn, der lever bag pigtrådsspærringer og i alskens uhumskheder og fornedrelser forstå menneskelig kultur og væremåde? Hvordan skal disse mennesker kunne fatte eksistensen af en alkærlig Gud bag hele menneskehedens skabelse og tilværelse?
Det er ikke så mærkeligt, at der hver dag fra et sådant ragnerok eller helvede udgår en både åbenlys og skjult anklage mod verdensaltets ophav. Hvor er denne Gud henne? Hvor ses den alkærlighed, han skal være begavet med? Og hvis han har den almagt, han påberåbes at besidde, hvorfor befrier han så ikke menneskeheden fra vansmægtningen i dette jordiske helvede eller ragnerok? Er det fordi kan ikke vil det, hvordan kan han så være kærlig? Og ved han ikke, hvordan han skal gøre dette, hvordan kan han så være alvidende? Og formår han ikke at befri menneskeheden fra lidelserne, kan han da være almægtig? Og hvor bliver i så fald den kristne verdensreligions og de andre humane religioners livsfundament af? Er det ikke netop en sådan almægtig, alvis og alkærlig Guddom, der i årtusinder er forkyndt som de levende væseners livsfundament? Men hvor findes beviserne for dette guddommelige væsens almagt, alvisdom og alkærlighed? Hvorfor lader en Gud, der er udrustet med en sådan altoverstråelnde mentalitet og skabekraft menneskene vansmægte i en verden af kulminerende lidelse af enhver art, så deres liv nærmest er at betragte som et ragnerok eller helvede?
Netop dette står for det fremskredne menneske som en uløselig gåde, og det er denne for menneskene uforståelige tilstand, der som en anklage imod guddommen i form af millioner af menneskers dødsrallen, skrig og pine fra krigens dødsterræner og torturkamre, fra ulykkernes og lidelsernes mangfoldighed og fra sorgens og livsledens tåreoceaner råbes ud i det store ukendte. Gud er blevet et mysterium for menneskene. Den ulykkelige "søn" råber mod sin ubegribelige og uransagelige fader.
Og her er det, at Per Bruus-Jensens bog, der er baseret på et indgående kendskab til mine kosmiske analyser, kan være til stor hjælp og vejledning. I et meget klart og letfatteligt sprog henvender den sig til alle de mennesker, som begivenhederne i verden gør urolige og forvirrede, og som i deres bevidsthed råber efter noget, der på en fornuftig og intellektuelt akceptabel måde forklarer Guds tilknytning til disse begivenheder.
Den indleder med en logisk kritik af Gud som ophav til den lidelsesverden, alt levende på jorden befinder sig i, og som Gud i Bibelens skabelsesberetning erklærer sig for såre tilfreds med. Denne afdeling er ledsaget af et udsøgt og højaktuelt billedstof, som uimodsigeligt demonstrerer, at det ud fra en jordisk menneskehorisont betragtet virkeligt er berettiget at rette anklager imod Gud. Herfra fortsætter bogen (stadig ledsaget af et talende billedstof) over i en række vigtige kosmiske analyser, der med urokkelig logik viser forholdet mellem Gud og de levende væsener, således som det i henhold til kosmisk bevidsthed virkeligt er, og som ligeledes viser hovedlinierne i Guds plan med menneskeheden. Denne del af bogen fører læseren frem til den erkendelse, at alt i verdensaltet er såre godt, selv trods alle de grusomme og forfærdelige ting, som frister det kosmisk uerfarne menneske til at sætte Gud på anklagebænken.
Endelig slutter bogen med et efterskrift, hvor Per Bruus-Jensen henleder læserens opmærksomhed på de muligheder, som de kosmiske analyser indeholder med hensyn til dette at komme til en dybere forståelse af livet og den herskende verdenssituation.
Der er ingen tvivl om, at denne bog er det bedste, der hidtil er frembragt af Per Bruus-Jensen, og jeg ser i den en stor mulighed for at bringe en helt ny kreds af mennesker i berøring med livets evige realiteter eller sandheder. Det er mig derfor en glæde at give den min bedste anbefaling, ikke mindst som en bog, der giver min sags venner mulighed for varsomt og hensynsfuldt at bringe deres omgivelser i en første berøring med den ny verdensimpuls' kosmiske vibrationer.
Som et fortrin bør også nævnes bogens ydre udstyr, der især er præget af tegneren Børge Hambergs interessante og usædvanlige omslag noget helt nyt for vor litteratur.
64 sider; 14 illustrationer; udstyret med fremmedordforklaring samt marginalstikord. Kr. 9,00 incl. moms. - Bestilling kan ske gennem indsendelse af vedlagte girokort eller gennem henvendelse til vort kontor: (01) 34 62 80, hverdage 9 - 16, lørdag lukket. - - - Medfølgende tofarvede introduktion kan rekvireres gratis i ubegrænset omfang.
MARTINUS INSTITUT