Ældre årgange af Kosmos mv.

Martinus skriver
- om Gud

 

 

Du vil se, hvorledes jeg lader alle slutfacitter, alle færdige resultater af min altomfattende skabelse udelukkende være til velsignelse, fred, skønhed og glæde for de levende væsener. (LB, 2092)

Der eksisterer således en urokkelig sammenknytning af alle verdensaltets levende væsener, der bevirker, at disse udgør en absolut urokkelig fast sammenhængende enhed, der igen bevirker, at verdensaltet udgør et eneste stort levende væsen. Det er dette væsen, der udgør den evige guddom eller alle levende væseners alfader. (LB, 2472)

Og dette ophav til ønsket om menneskenes fuldkommengørelse igennem kærligheden kan kun være identisk med det absolut eneste væsen i sin slags, vi har lært at kende som den alvise, almægtige, alkærlige og altomfattende evige guddom. (LB, 2394)

Hele jordklodens nuværende tilstand er guddommens værksted for skabelsen af mennesket i sit billede efter sin lignelse. (14a, 6)

Guddommens bevidsthed kan ligeså lidt som andre former for bevidsthed fungere uden organer, og hvorledes skulle guddommens organer kunne eksistere uden at være identiske med de levende væsener? - (11, 9)

Guddommen er livets faste punkt. Alt er guddommens livsfunktioner. Og da vor organisme er et lokalt felt i guddommens organisme, og vor bevidsthed ligeledes er et lokalt felt i guddommens bevidsthed, og vort jeg er eet med guddommens jeg, bor guddommen således i os alle. Hvad vi gør imod den eller den næste, gør vi imod guddommen. Alle levende væsener er således i virkeligheden organismemæssigt eet med guddommen. (LB, 2334)

"Gud er kærlighed" (LB, 2339)

Kærligheden er guddommens egen indre strålende ild, som gennemstrømmer alt og alle, ja er selve verdensaltets inderste bærende ånd og kraft. Det er guddommens fornemmelse af gudesønnen. (11, 7)

Der er intet som helst væsen eller gudesøn, der er nærmere ved eller fjernere fra guddommen end andre væsener. (E, 21:6)

Der, hvor vi ikke elsker vor næste, elsker vi ikke Gud. Det, vi gør imod vor næste, gør vi imod Gud. Men da vort eget liv også er Guds liv, bevirker livsloven også, at det, vi gør imod næsten, gør vi imod os selv. Det behagelige eller ubehagelige, vi påfører vor næste, påfører vi indirekte og slutteligt os selv. (LB, 2235)