Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1984/1 side 8
Foto af Martinus
Læseren spørger – Martinus svarer
 
Brev nr. 8/1950.
 
SPØRGSMÅL:
Kan sådanne store problemer som f.eks. forsyn, reinkarnation og udødelighed hæves ud af mystikkens regioner og åbenbares som virkelige uomstødelige kendsgerninger eller acceptable videnskabelige facitter, tilgængelige for intellektuel efterforskning analogt med andre videnskaber? –
 
SVAR:
Ovennævnte problemer kan ligesom alle andre åndelige problemer af den indviede eller intellektuelt udviklede, kosmisk bevidste iagttager klarlægges i form af videnskabelige facitter, der i sig selv er uomstødelige beviser for den, der kan følge med i analyserækken. Men da problemer eller foreteelser af så høj rang som disse, der er verdensstrukturens bærepiller og følgelig må blive al højeste kulturskabelses faste urokkelige fundament, udgør de foreteelser, der hæver sig udenfor tid-rumdimensionel tænkning og opfattelse. Disse emners dokumentation eller bevisførelse i form af videnskabelige facitter eller åndsvidenskab må derfor afvige fra den almindelige kendte videnskabs facitter derved, at de ikke som disse kan erkendes ved almindelige fysiske sanser og den heraf følgende materialistisk betonede intelligens.
De kan kun erkendes igennem en højere udviklet bevidsthedsmæssig eller åndelig struktur. Men en højere åndelig struktur eksisterer udelukkende som et resultat af en højere udviklet etisk eller moralsk tænkning og imaginationsevne. Når de højeste mysteriøse problemer således kun kan løses igennem en på humanitet og sandhedskærlighed baseret sansning, skyldes det netop den omstændighed, at de ikke direkte fysisk kan ses eller opleves, men kun igennem tænkning, intuition og imagination, altså evner der kun bliver fuldkomne igennem et væsens totale fuldkomne åndelige eller mentale suverænitet, altså en tilstand der umuligt kan eksistere hos det væsen eller menneske, hvis tanker i altfor høj grad beherskes eller formes af personlige eller egoistiske begærs tilfredsstillelse. Et væsen, hvis tankefunktion er kastebold for alle mulige selviske begær, kan umuligt opleve eller udforme den absolutte analyse af den evige virkelighed eller sandhed.
De lave dyriske eller selviske begær kan ikke blænde eller forvanske den fysiske sansning. Et træ ses lige så godt af en tyv som af et ærligt menneske. Det samme er tilfældet med det fysiske solskin. Det opleves lige såvel af banditten som af helgenen. Sådanne sanseformer har menneskets moralske struktur ingen som helst indfyldelse på. Først der, hvor væsenet jonglerer med oplevelsen eller sansningen på det intellektuelle eller åndelige plan, kommer den moralske struktur til at udgøre en medvirkende faktor i skabelsen af det endelige facit i oplevelsen. Så længe væsenets stærke egoistiske begær eller ønsker behersker mentaliteten, vil det forme sin åndelige oplevelse eller sansning og dermed sine erfaringer, dets intelligens og imaginationsevne mere til fordel for opnåelsen af disse begærs tilfredsstillelse end for virkeligt at afsløre sandheden. Dets åbenbaring af sandheden bliver derved mere et billede af væsenets mentale svaghed eller ustabilitet end på den virkelige sandhed. Kun det væsen, der er totalt hævet eller ophøjet over alle egoistiske begær i sin bevidsthed, kan derfor opleve og meddele sandheden i dens strålende renkultur.
Der forekommer således to slags sansesæt: et fysisk og et åndeligt. Igennem det fysiske oplever væsenet kun de fysiske reaktioner og disses analyser igennem intelligensen, hvilket danner grundlaget for den moderne materialistiske videnskab. Dernæst kommer den åndelige sansning, der er baseret på intuition og total uselvisk tænkning og imaginationsevne. Det er på denne sidste sanseform, at det evige verdensbillede og en nu begyndende ny verdensepokes kulturskabelse og den heraf følgende varige fred på jorden vil blive baseret.
At livsmysteriets højeste facitter ikke kan bevises for det materialistiske eller selviske menneske turde her være selvfølgeligt, da dets åndelige struktur er bundet i dets egoistiske begærs fangarme, der piner væsenet til at forme sine tanker og opfattelser i disses favør.
Anderledes stiller det sig med det frigjorte eller suverænt tænkende åndsmenneske. Fri for alle selviske begær kan dets sanseinteresse kun have et eneste formål, nemlig dette at afsløre sandheden i sin absolutte guddommelige strålende virkelighed. Og for væsener, der er nået frem til at aspirere til denne strålende værdighed eller til dette liv i sandheden og virkeligheden, kan livsmysteriets analyser teoretisk bevises og de store evige fakta blive til kendsgerninger.