Ældre årgange af Kosmos mv.

Julemysteriet

 

af Martinus

 

Julens budskab og mening er udfoldelse af næstekærlighedsprincippet

Nu er det atter jul, og over hele den kristne verden fejrer man den hellige fest til minde om Jesusbarnets fødsel. Måske forsvinder den oprindelige årsag til julefesten tilsyneladende midt i al travlheden. Forretningsmentaliteten dominerer jo på så mange områder, også på julens. Men alligevel kan den ikke overvinde det, der egentlig er julens budskab og mening, udfoldelsen af næstekærligheds- og gaveprincippet og den særlige feststemning og glæde, der følger med disse princippers udfoldelse. Julen er en vældig modsætning til den energiudfoldelse, der skaber krig, forfølgelse, had og død blandt menneskene. "Fred på jorden og blandt menneskene en velbehagelighed", sådan lærte vi jo også i vor børnelærdom, at englene sang for hyrderne julenat. Men det er jo bare en myte eller et eventyr, siger mange mennesker, ligesom de også regner juleevangeliets øvrige beretning om det fattige barn, som fødtes i en stald og blev lagt i en krybbe, for en smuk gammel legende eller et eventyr. Det lyder også sådan, når man hører om jomfrufødslen, om de hellige tre konger, der fulgte stjernen og ofrede rige gaver til Jesusbarnet, om Herodes' forfølgelse af det lille barn, fordi han havde hørt, at en ny konge var født, og om barnemordet i Bethlehem og flugten til Ægypten, hvorved Jesusbarnet undgik sin forfølger og voksede op for at blive en verdensgenløser, en model for menneskeheden på, hvad det vil sige at være et menneske i Guds billede.

Juleevangeliet er i sin dybeste analyse en fremstilling af principper

Hvis der nu ikke havde eksisteret noget juleevangelium, ville menneskene så ikke have oplevet denne særlige julestemning med trang til at give gaver og tænde lys [slut på side 227] i mørket? Jo, det ville man alligevel. Julens specielle atmosfære er udtryk for et kosmisk eller universelt princip, som også findes i mennesket, ligesom krigens princip, det dræbende princip eller det såkaldte onde også findes i dette væsen. Begge principperne er naturlige anlæg, der er til stede i mennesket akkurat som dette at have øjne, øren og andre sanseapparater, der er til stede i væsenets struktur ganske uafhængigt af, om det har kendskab til religionen eller ej. Det menneske, der i dag ikke kan nænne at gøre et levende væsen fortræd, ville have denne struktur i sin mentalitet, selvom det i denne inkarnation aldrig havde hørt tale om juleevangeliet eller nogle af de andre evangelier eller nogen anden human religion.

Juleevangeliet er som al anden religion, hvor det ikke drejer sig om dogmer, i sin dybeste analyse en fremstilling af principper, der kommer til udfoldelse i det levende væsen. Principperne er således ikke et produkt af juleevangeliet, men dette evangelium fortæller på sin særlige måde om et princip, som nu mere og mere kommer til udfoldelse hos det jordiske menneske, men må udfolde sig under et andet princips voldsomme modstand og forfølgelse. Men hvorfor fortæller juleevangeliet da ikke ligeud, at det forholder sig sådan? Fordi menneskene igennem de århundreder, hvor juleevangeliet har haft betydning for millioner af mennesker, overhovedet ikke ville have forstået det. Betyder det så, at juleevangeliet ikke mere vil have betydning for mennesker i fremtiden? Det betyder det absolut ikke, menneskene vil komme til at se på de religiøse beretninger i et andet lys og større perspektiv, så de tværtimod får endnu større betydning for den enkelte end før, fordi de ikke blot skildrer en begivenhed, som virkelig engang har fundet sted, men også en udviklingsproces, som foregår i det enkelte menneskes bevidsthed.

Evangeliernes dobbelttydighed gør dem til mysterier

Al viden, menneskene kan komme i besiddelse af, kan i sin første instans kun tilegnes ved, at man kan opleve naturens åbenbaringer, læse i selve den livets bog, som er naturens bog, eller høre naturens tale. Men for at kunne gøre det, må et menneske være højt udviklet, og det er sådanne udviklede mennesker, man har kaldt "de vise". Det er væsener, som har været langt forud for deres samtid her på jorden. De har i naturens processer set de herskende principper og love, både de der udfolder sig i den fysiske verden, og de der udfolder sig i den bag den fysiske verden eksisterende psykiske stråle- og bølgeverden. De har fortalt om disse principper for deres uvidende medmennesker på en sådan måde, så det kunne virke inspirerende på disse netop på det udviklingstrin, hvor de befandt sig. Det de har fortalt om, har også fundet sted, idet naturprincipperne gang på gang afspejler sig i historiske begivenheder, men i de vise mænds beretninger, og deriblandt evangelierne, er de ydre begivenheder blevet iklædt en bestemt form, der er så genial, at de, samtidig med at berette om begivenheder som er hændt som menneskelige handlinger og tildragelser, også beretter om naturprincippernes eller de kosmiske princippers udvikling i det enkelte menneske. Denne dobbelttydighed gør disse evangelier til mysterier, og man kan derfor kalde juleevangeliet for julemysteriet.

Den atmosfære af hjælpsomhed, gavmildhed og næstekærlighed, som hører julen til, vil en dag komme til at strække sig over hele året

Når mange mennesker i dag blot tror, at juleevangeliet er en legende eller et eventyr, viser det, at de er vokset fra den tilstand, hvor mysteriets suggestive kraft påvirkede deres religiøse instinkt og følelse. Men juleevangeliets budskab: [slut på side 228] "Fred på jorden og blandt menneskene en velbehagelighed" er de ikke vokset fra, det er tværtimod blevet flere og flere menneskers inderlige ønske. Den atmosfære af hjælpsomhed, gavmildhed og næstekærlighed, som på så mange måder kendetegner julen, er jo egentlig den mentalitet, som burde strække sig over hele året, så blev den også knap så forceret, forjaget og fortravlet, som den er nu. Men menneskene er endnu ikke modne til at repræsentere en sådan tilstand i længere tid, specielt ikke en sådan samlet eller kollektiv udfoldelse af næstekærlighedsprincippet. Naturligvis er der mange mennesker, som i årets løb ved deres individuelle bevidsthedsudfoldelse og væremåde manifesterer julens princip adskillige gange, det er som små spredte lys i mørket, og det er den vej, udviklingen kommer til at gå. Men en sådan samlet manifestation, som vi møder ved juletid, kan menneskene endnu kun præstere i forholdsvis kort tid. Herodesmentaliteten er endnu den stærkeste, og den mentalitet, som det lille svage barn repræsenterer, må flygte til Ægypten, til mysteriernes land.

Julemysteriet foregår på den scene, som er det jordiske menneskes egen bevidsthed

Men juleevangeliet skal ikke vedblive at være et mysterium, noget man både føler og ikke føler sandheden i. Mystikken må hæves for de mennesker, der er vokset frem til at kunne se de skjulte sandheder om mennesket, som dette evangelium rummer, og det er jo netop de mennesker, som bærer selve julebudskabet som en længsel og en begyndende manifestation i deres mentale struktur, men som synes, at juleevangeliet med al sin naive skønhed egentlig blot er for børn og barnlige sjæle. Juleevangeliet er absolut ikke naivt, når man kommer bagved dets ydre form, tværtimod, da beretter det om den forvandling fra naivitet og primitivitet til høj intellektuel væremåde og skabeudfoldelse, som det jordiske menneske er ved at undergå. Julens mysterium foregår på den scene, som er menneskets egen bevidsthed, og personerne i julemysteriet er mentale kræfter eller principper, som tilsammen danner dets psyke eller mentalitet.

Hovedpersonen i julemysteriet er jo det lille Jesusbarn, og de andre personers roller er baseret på deres tilknytning til dette lille væsen, denne passive hovedperson. Jesusbarnets betydning består ikke så meget i, hvad det i øjeblikket er, men i, hvad det skal blive, i de store muligheder, der rummes i det lille barn, som derfor må beskyttes, hjælpes og værnes mod de farer, der truer det, personificeret i Herodes, magtens, brutalitetens og diktaturets repræsentant. Det jordiske menneskes bevidsthed er for det selv endnu et mysterium, men gennem afsløringen af julemysteriet vil samtidig en afsløring af de kosmiske principper og energier i denne bevidsthed finde sted, thi også der findes en endnu passiv kraft, som rummer store muligheder for fremtiden, den slumrende kristusbevidsthed, som skal gøre det jordiske menneske til et rigtigt menneske, et menneske i Guds billede.

Humanitet og næstekærlighed er ikke et produkt af religionerne, men af menneskets lidelseserfaringer

I juleevangeliet fortælles, at Jesusbarnet blev født i en stald og lagt i en krybbe. Også dette sceneri passer som symbol på det jordiske menneskes egen tilstand. Stalden er den verden, der rummer dyrene, det er dyreriget, og deri findes krybben, der rummer det lille Jesusbarn, som er af en anden verden end stalden og dyrene. De jordiske menneskers enpolede fysiske organismer er alle sammen "krybber for et Jesusbarn" eller hylstre for en kristusbevidsthed i [slut på side 229] sin spæde tilstand. Den onde magt i julemysteriet, kong Herodes, efterstræber denne vordende rival til kongedømmet, som han har hørt er blevet født i Bethlehem.

Akkurat det samme går for sig i det jordiske menneskes indre verden, den stærkeres ret eller magt-for-ret-princippet, dvs. vreden, hadet, bitterheden, irritationen, egoismen m.m. vil ødelægge de humane egenskaber, som endnu kun eksisterer i en passiv og spæd tilstand. Men i julemysteriet undslipper Jesusbarnet Herodes' soldater, således er det også hidtil gået med de humane kræfter i menneskenes bevidsthed, de kan kun tilsyneladende holdes nede. Herodes kan triumfere en tid og tro, at han har magten, fordi alle børn i Bethlehem er blevet dræbt; han ved ikke, at de vise mænd eller tre hellige konger, som han selv hyklede venskab for, har givet barnet og dets forældre rige gaver og derved hjulpet dem til at flygte til et sted, hvor Herodes ikke kan nå dem. Hvilke kræfter repræsenterer de vise mænd eller hellige tre konger i de jordiske menneskers bevidsthed? De repræsenterer de kræfter, som er blevet inspireret af og har fået impulser fra de store verdensreligioner. Nu nævnte jeg før, at det menneske, som ikke kan nænne at gøre et levende væsen fortræd, ville have denne struktur i sin mentalitet, selvom det i denne inkarnation aldrig havde hørt tale om juleevangeliet eller nogle af de andre evangelier eller nogen anden human religion.

Humaniteten og næstekærligheden er ikke et produkt af religionerne, men af de erfaringer, specielt lidelseserfaringer, et menneske har gjort gennem mange inkarnationer gennem selve sin livsoplevelse eller livets egen tale. Men på grund af denne forandring i bevidstheden, der på erfaringsbasis får mennesket til at vende sig bort fra brutalitet og vold og længes efter humanitet, vokser de evner frem, som kan tage imod religionernes gaver, og det er jo netop jesusbarnet i bevidstheden. Ved hjælp af gaverne føres det til Ægypten til mysteriernes land, og de religiøse mysterier giver det beskyttelse og hjælp mod verdens ondskab en tid, indtil det begynder at blive modent til med sin voksende og nu mere og mere aktive kristusbevidsthed at modstå de mørke kræfter uden mystik, men med sin logiske dagsbevidstheds udfoldelse af næstekærlighed i tanker, ord og handlinger. Mange jordiske mennesker har nået netop dette stadium i deres udvikling. Kristusbevidstheden er modnet så meget i deres sind, at de ikke mere hører hjemme i "mysteriernes land", og det vil sige det samme som, at religionerne ikke mere kan inspirere dem, uden at deres mystik bliver afsløret, så de ser de kosmiske love og principper, som var skjult under mysteriets klædebon. Da er det "dåben i Jordan" og "Helligåndens komme", som er den næste fase i Kristusvæsenets udvikling, og det er mødet med åndsvidenskaben, der hvor dette møde virkelig resulterer i, at mennesket arbejder med sin moralske og intellektuelle udvikling. Men da er vi allerede kommet ind i de udviklingsområder, som julemysteriets afsløring fører frem til, og det er ikke emnet for dette foredrag. Her vil jeg blot, inden jeg slutter, omtale, at også det af så mange mennesker misforståede udtryk "jomfrufødsel" har sin forklaring, når det ses i lys af de kosmiske love og principper.

Kristus var ikke jomfrufødt, det var derimod hans kristusbevidsthed

At Jesusbarnet i julemysteriet omtales som "jomfrufødt", betyder ikke, at Jesus fra Nazareth ikke havde nogen jordisk fader. Og han er absolut ikke mindre guddommelig af den grund. Tværtimod må man jo sige, at det, at et menneske, som på alle måder har måttet dele sine medmenneskers vilkår i denne verden, alligevel viser sig at være noget ganske exceptionelt, [slut på side 230] det er guddommeligt! Det guddommelige viser sig ikke ved at gå imod naturlovene, men ved at udfolde bevidsthed og evner, som kender lovene til fulde, og derfor er i stand til at arbejde med dem på en måde, som det almindelige jordmenneske ikke formår, fordi det endnu ikke kender mere end en brøkdel af disse love. Hvad var det da, der var jomfrufødt? Det var kristusbevidstheden, den er udviklet gennem mange inkarnationer, og den har ingen jordisk far. Det samme gælder for den kristusbevidsthed, der er under udvikling i hvert eneste jordisk menneskes bevidsthed, den er ikke arvet fra hverken moder eller fader, den får man ikke forærende, den må udvikles på basis af erfaringer fra liv til liv. Men det jordiske menneske får hjælp under denne udviklingsproces.

Englene, som sang for hyrderne om "Fred på jorden og iblandt menneskene en velbehagelighed", repræsenterer som redskaber og organer for den evige Guddom den for sanserne utilgængelige del af verdensgenløsningen. "Lønligt iblandt os de gå", synger vi i en smuk julesalme, og heller ikke det er blot legende eller overtro. En usynlig skare af væsener, som ikke just behøver at have hvide vinger og gevandter, (det er nærmest det, som er overtro), er rede til at give os impulser, inspiration og hjælp, når vi beder om den og samtidig prøver at indstille vor bevidsthed og væremåde på den bølgelængde, som er universets grundtone og julens grundtone, dette at være til gavn og glæde for andre levende væsener.

Englenes forjættende sang: »Fred på jorden og iblandt menneskene en velbehagelighed« bliver til virkelighed i en fysisk verden

Juleevangeliet har altså et budskab til hvert eneste menneske, endda et højst personligt budskab, som, når mysteriet hæves, fortæller om store og afgørende begivenheder i menneskets liv på vej frem mod kristusbevidsthedens udfoldelse. Josef og Maria, juleevangeliets repræsentanter for det maskuline og det feminine princip, har deres store roller at spille i julemysteriet, som den maskuline og den feminine pol endnu har sin rolle at spille blandt de jordiske mennesker som hankønsfunktion og hunkønsfunktion. Hvorfor har evangelieforfatteren anbragt dem i stalden? Fordi de endnu hører dyreriget til. Men i kristusbevidstheden vil det maskuline og det feminine princips udfoldelse smelte sammen til en rent menneskelig udfoldelse, og da først vil englenes forjættende sang blive til virkelighed i en fysisk verden. Det vil tage sin tid, men den tid vil komme, da der virkelig bliver fred på jorden og iblandt menneskene en velbehagelighed, og hvert eneste menneske vil engang blive en medskaber af denne strålende verdensfred, som vi ved at fejre julen fejrer det forjættende budskab om.

Fra et foredrag på Martinus Institut
søndag den 20. december 1953
Bearbejdet af Mogens Møller