Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1988/9 side 176
Glimt af sagens historie
 
Foto af Martinus
OM MARTINUS OG BERNHARD LØW:
 
Verdensbilledet vises for første gang
 
For 60 år siden boede Martinus på et lille tagkammer i Pile Allé i København. Bortset fra et par enkelte familier, han kom sammen med, var hans arbejde ikke nået udenfor dette lille tagkammer. Men nu skete der noget...
 
Det var i august 1928. I ca. syv år havde jeg da allerede været beskæftiget med mit åndelige eller okkulte arbejde og var just nået så langt med manifestationen af dette, at jeg var i stand til at kunne forklare verdensbilledet ved hjælp af en række af mig selv tegnede symboler, som jeg igen havde fotograferet og overført til farvelagte lysbilleder. Fra året 1921, hvor mine kosmiske evner pludselig begyndte at komme til udfoldelse og til året 1928 havde jeg altså været optaget af skabelsen af denne symbolik af selve verdensaltets grundanalyse. I nævnte tidsrum var jeg kun knyttet til nogle ganske få trofaste og hengivne venner, der efter bedste evne søgte at stimulere dette mit foretagende. Men efter at symbolerne var blevet færdige og overført til lysbilleder, og jeg således var blevet i stand til at kunne fremvise mit arbejde for en større forsamling, følte jeg nødvendigheden af at komme i forbindelse med nye og formående venner af åndeligt arbejde. Jeg satte mig derfor i forbindelse med hr. direktør Carl Vett, der jo var meget kendt som psykisk interesseret. Denne herre svarede mig omgående i et brev og lovede at sætte mig i forbindelse med mennesker, der vilde kunne forstå mig. Og dette løfte blev meget hurtigt indfriet. Kun ganske få dage efter fik jeg nemlig atter brev fra hr. Vett, hvori han bad mig om at komme ud til hr. Bernhard Løw, Kirkevej 23 i Ordrup, der, som han udtrykte i brevet "er en vismand og har forstand på hvad Deres arbejde er værd".
En septembersøndag umiddelbart derpå befandt jeg mig da med mine lysbilleder og mit lysbilledapparat på vej til Ordrup. Selvom jeg ikke nærede nogen som helst angst, idet jeg jo kendte sandheden i mit arbejde, var det naturligvis ikke uden en vis spænding, jeg imødeså denne min allerførste forevisning af mit arbejde for fremmede personer.
 

Bernhard Løw
 
En ældre herre med hvidt skæg og ualmindelig milde øjne lukkede op og tog meget venligt imod mig, da jeg ringede på på Kirkevej 23. Denne venlige herre var Bernhard Løw. Foruden hr. og fru Løw og nogle medlemmer af familien var direktør Vett og tre af hr. Løws disciple også til stede. Resultatet af dette mit første møde med hr. Løw blev omtrent tre uforglemmelige år, hvor jeg ikke alene blev omsluttet af hr. og fru Løws store sympati eller kærlighed, men hr. Løw gjorde sig også til en af mine allerstærkeste forkæmpere. Hr. Løw havde som Rudolf Steiners ven og discipel studeret antroposofi i Dornach i flere år og var af Steiner blevet indviet i forskellige ting, som gav hans sympati for min sag stor næring og styrke. Da hr. Løw selv havde en fremragende position, bevirkede dette at min vennekreds fra kun at udgøre en halv snes mennesker hurtigt voksede, således at jeg til mit første offentlige foredrag, som blev afholdt i Højskoleforeningens sal i Forhåbningsholms Alle den 1. december 1930, fik en tilslutning på langt over to hundrede mennesker.
Men det var ikke alene foredragsinteresserede, jeg opnåede gennem hr. Løw. Han forstod også nødvendigheden af, at mit arbejde blev manifesteret i bogform. Og da dette for en stor del udgøres af farvetegninger, vilde en bog med mit arbejde blive overordentlig kostbar. Men hr. Løw veg ikke tilbage fra også økonomisk at støtte mit arbejde, således at blandt andet trykningen af første bind af "Livets Bog" kunde påbegyndes. Dette skete i marts 1930. Og dermed begyndte hr. Løws 88 år lange arbejdsdag på det fysiske plan at være til ende. Han nåede kun at få set de tre første kapitler samt prøverne på farvetrykkene til nævnte bind. Dette blev således ikke færdig, mens hr. Løw var på det fysiske plan, men hans trofaste hustru Augusta Løw og nærmeste pårørende opfyldte med stor elskværdighed hans løfte til mig med hensyn til finansieringen af trykningen af et oplag på et tusinde eksemplarer af dette. Det må her bemærkes, at stor interesse og økonomisk velvillighed for min sag fra anden side bevirkede at oplaget blev forhøjet til to tusinde eksemplarer, hvorved det kostbare bind kunde sælges til den nugældende pris, der er ikke så lidt under den pris, der ellers vilde være blevet nødvendig. Og dette har da også bevirket, at mit arbejde breder sig ud til en i antal usvigeligt sikkert voksende skare af velvilligt interesserede.
Fra Kosmos nr. 3/1933