Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1989/7 side 123
 
Stjernesymbolet
 
Livsbeskyttelse og livsgaranti
 
af Martinus
 
»Livsforsikring« er ikke menneskets opfindelse
Overalt i naturen, i planteriget, i dyreriget og blandt menneskene ser man viljen og trangen til livsbeskyttelse. Alle levende væsener søger enten bevidst eller ubevidst at gardere deres liv. Ved studier i naturen kan man lægge mærke til mange forskellige specialer, hvorved de forskellige plante- og dyrearter søger at opretholde deres liv og formere arten, og ofte ser man, hvorledes det sker i kamp med andre arter eller individer, så der bliver tale om en eksistenskamp, hvor enten de stærkeste, de hurtigste eller de bedst camouflerede overlever. Naturen viser mange forskellige former på "livsforsikring", det er ikke noget, menneskene har opfundet. Nogle organismer i planteriget er forsynet med torne og pigge, som er årsag til, at dyrene ikke vil æde dem, eller med fine små hår, som brændenælden, der ved berøring udskiller en gift, der f.eks. er højst ubehagelig for menneskenes hud. Og hvad angår artens formering, ser man hos mange forskellige planter de mest geniale tekniske konstruktioner i forbindelse med de frø, der skal garantere artens udbredelse. Nogle er forsynet med vinger, så de af vinden kan føres vidt omkring, andre med pigge eller kroge, der sætter sig fast i dyrenes pels, så disse kommer til at virke som befordringsmiddel, der måske fører frøene til egne, hvor denne planteart får helt nye muligheder for at udvikle sig. Frøene kan også være omgivet af frugtkød, som er velsmagende for dyr og fugle, der nedsvælger frøene eller kærnerne sammen med det øvrige, og oven i købet efterlader dem forsynet med gødning for et stykke tid. Alle disse geniale kombinationer viser, at der er logik og omtanke bag naturens fænomener, selvom mange mennesker mener, at det blot er meningsløst og tilfældigt.
Livsbeskyttelse og livsgaranti i dyreriget
I dyreriget kan man også blive vidne til mange forskellige variationer af livsbeskyttelse og livsgaranti. Nogle væsener er beskyttet på grund af deres voldsomme kræfter og skarpe tænder og kløer, som ikke blot beskytter dem mod andre dyrs angreb, men også garanterer dem føden, idet de har let ved at dræbe andre dyr og ernære sig ved deres kød og blod. Men der er også dyr, hvis overlegenhed ikke viser sig gennem deres evne til angreb, men tværtimod ved deres evne til flugt, eller fordi de er dækket bag et panser eller en skal, og nogle er beskyttet i kraft af, at deres organismes farve eller form fuldstændig falder sammen med omgivelsernes, så det næsten er umuligt at få øje på dem. En sådan camoufleringsevne kan være gavnlig, både når det gælder om at skjule sig over for en angriber, og når dyret ligger på lur for at overraske et bytte.
Det jordiske menneske anvender snedighed, list og bedrageri i kampen for tilværelsen
Ved at studere naturen kan man således blive vidne til mangfoldige måder, hvorpå de levende væsener søger at beskytte sig selv og sikre artens beståen i kampen for tilværelsen. Men hvad gør nu det væsen, som er i stand til selv at studere naturen, altså det jordiske menneske, for at beskytte sig og stræbe efter livsgaranti? Jordmennesket er jo selv en del af naturen, og det viser sig da også, at mange af de principper for livsbeskyttelse, man finder i alt fald i dyreriget, også gælder for det jordiske menneske, blot at de hos dette væsen er forenet med en evne, som dyrene ikke har, evnen til at tænke og i sin tankeverden forbinde årsager og virkninger til logiske slutninger, hvorved begreberne snedighed, list og bedrageri har fået et omfang, så de må siges at være de dominerende principper for livsudfoldelse på jorden i dag.
Jordmenneskene anvender intelligens og skabeevne for at gardere deres liv
De jordiske mennesker søger også at gardere deres liv efter dyrerigets principper, og det vil sige: gennem magt eller "den stærkeres ret", gennem evnen til at camouflere sig og til at være hurtigere end noget andet væsen. Men hos mennesket er disse egenskaber ikke noget, der udfoldes direkte gennem deres fysiske organismes struktur på basis af deres instinkt, sådan som det er hos dyrene. Hos det jordiske menneske er det intelligensen og skabeevnen, der er de ledende faktorer, både når det gælder magt, camouflage og hurtighed. Naturligvis spiller de jordiske menneskers fysiske organismer en vigtig rolle, men ikke på grund af skarpe tænder og klør eller en vældig stærk muskulatur, thi på disse punkter er dette væsen kun ringe udrustet i forhold til så mange andre væsener i dyreriget.
I kraft af sin intelligens har jordmennesket gjort sig jorden underdanig
Hos jordmennesket er det blevet hjernen og den gennem hjernen og nervesystemet fungerende tænkeevne, der er det fundamentale, og det med en sådan virkning, at dette væsen har gjort sig jorden underdanig og har taget både dyrene, planterne og naturkræfterne i sin tjeneste. Det betyder dog ikke, at samme jordmenneske derfor er uden frygt. Tværtimod, man må vist sige, at dets frygt og angst på mange måder er vokset samtidig med, at det har forvandlet sig fra at være et naturvæsen til at blive et civiliseret kulturvæsen. Det må stadig væk frygte naturkræfterne, fordi disse kræfter af og til volder katastrofer, som selv det menneskelige snilde ikke kan gardere sig imod, men det er dog så lidt i forhold til, hvad fortidens mennesker var udsat for. Dyrene behøver det næsten ikke mere at frygte, selvom der er egne på jorden, hvor det må være forsigtig, fordi der endnu lever vilde dyr, som er farlige for mennesker. Nej, det, som det jordiske menneske frygter mest af alt, er: andre mennesker. Således har det været gennem årtusinder, og således er det endnu. Frygten for naturens kræfter og dyrene er næsten overvundet, men frygten for andre mennesker er kun blevet større.
Langtrækkende våben er skabt som livsbeskyttelse, men skaber angst hos mennesket
De jordiske menneskers verden er en intellektualiseret jungle, hvor den skarpe intelligens er trådt i stedet for tænder og kløer, hvor pengemagt og våbenmagt har afløst fysisk overlegenhed i styrke og kraft, og hvor bedragerisk reklame og propaganda er mentale camouflagemidler sammen med hykleri og listig forstillelse. Teknikkens udvikling har bevirket, at hurtigheden eller farten også er blevet årsag til frygt. Jeg tænker her ikke blot på den moderne trafik og alle dens faremomenter, men på de hurtige og langtrækkende våben, bombemaskiner, raketvåben m.m. De er skabt af mennesker som en form for livsbeskyttelse og livsgaranti, og de er samtidig blevet årsag til, at menneskene er begyndt at ængstes for muligheden af, at disse atomvåben, brintbomber og måske endnu værre våben, som er skabt for at beskytte og garantere, kunne blive årsag til hele jordens udslettelse og tilintetgørelse, hvilket altså vil sige det modsatte af livsgaranti og livsbeskyttelse.
Pengemagten
De jordiske mennesker begynder at indse, at de med deres våbenmagt og evne til at bevæge sig lynhurtigt gennem rummet har skabt den allerstørste fare for dem selv. Men der er endnu en form for magt, som mange mennesker begynder at se anderledes på end tidligere, og det er pengemagten. Det er pengene, som regerer verden i dag, siger man, og set i et særligt perspektiv kan det jo være rigtigt nok. Selv bag om våbenmagten viser det sig, at økonomiske interesser og spekulationer gør sig gældende. Det er afsløret, at et lands våbenfabrikanter endda har været i stand til at sælge våben, som er blevet brugt af køberne mod landets egne soldater. Inden for samme kultur er man stolt af at have medvirket til slaveriets ophævelse, som om det var mere hæderligt at tjene penge på dødbringende våben, hvormed mennesker lemlæstes og dræbes, end at tjene penge på at sælge samme mennesker som arbejdsdyr til den højstbydende. Dette kan ikke bebrejdes nogen, men det viser, at den jordiske menneskehed endnu har en del erfaringer at skulle gøre, inden man kosmisk set kan tale om en menneskelig kultur på jordkloden.
Det åndeligt søgende menneske kan hjælpes til forståelse med hensyn til sin livsbeskyttelse
På deres nuværende udviklingsstadium må man nærmest sige, at jordmenneskene udgør et forlænget dyrerige, hvori beskyttelses- og magtprincippet stort set udfoldes som i det egentlige dyrerige, blot med intellektuelle kræfter bag sin udfoldelse og med våben, penge og mere eller mindre camouflerede former for propaganda og suggestion som forsøg på livsgarantier. Der er dog mange mennesker rundt omkring på kloden, som allerede har gjort så mange erfaringer, at deres viden og bevidsthed ikke er på bølgelængde med den almindelige vanetænkning. De lader sig ikke slå til tåls med den almindelige tankegang: "Der har altid været krig, og der vil altid vedblive med at være krig", og "Der har altid været rige og fattige, og der vil altid blive ved med at være rige og fattige". De tænker over, hvorledes disse forhold eventuelt kunne ændres, så mere menneskeværdige tilstande på jorden kunne blive resultatet. Det er mennesker, i hvis bevidsthed rent menneskelige tanker og følelser begynder at få overtaget over de bevidsthedskræfter, der hører den intellektuelle jungle til. Men så er spørgsmålet: hvordan kan forholdene på jorden ændres? For det kan jo ikke gøres ved revolution, det er forsøgt så mange gange, og selvom der måske nok er sket forbedringer, så er resultatet ikke blevet en forandring af principperne, men har blot ført til, at magten er kommet på andre hænder. Det er intet under, at mange mennesker, som egentlig er idealistisk indstillet, synes det er håbløst, for hvad kan de gøre mod den tilsyneladende overmagt, der udelukkende sætter sin lid til penge, våben og propaganda? Hvis ikke de også er indstillet på at finde ud af andre livsspørgsmål end de rent materielle, vil de meget let kunne synke ned i pessimisme og passivitet. Men har de gjort erfaringer, der ikke blot drejer sig om det materielle eller fysiske liv, men også om det åndelige eller psykiske, og er blevet søgende på dette felt, vil de kunne hjælpes til en indsigt og forståelse, som ikke alene vil kunne være en hjælp for dem selv, ved at give dem begreb om den rette livsbeskyttelse, men også for deres omgivelser, idet denne indsigt og forståelse, hvor den virkelig kommer til at betyde noget, også virker forandrende på mentaliteten i det lange løb.
Impulser fra den åndelige verden vil efterhånden ændre forholdene på jorden
Er det da en ny religion, der yder denne livsbeskyttelse og livsgaranti ved, at mennesker bliver "frelst" eller opnår "evig salighed", når blot de bliver dens proselytter og lydige tilhængere? Nej, en ny religion vil ikke kunne blive åndeligt fundament for de tusinder af mennesker, som er begyndt at tænke dybt over tingene. En ny religion ville blot skabe yderligere stridigheder og intolerance, hvis den forlangte, at menneskene skulle omvendes til at tro på dens læresætninger og dogmer. Det, de søgende mennesker trænger til, er dels en basis for forståelse af, hvorfor forholdene på jorden i øjeblikket er, som de er, og dermed en basis for tolerance. Og dels er det et indblik i den verden, hvor den virkelige livsbeskyttelse og livsgaranti for det enkelte menneske som for helheden er at finde. Og det er en verden, hvor hverken penge, våben eller propaganda har nogen indflydelse. Så vil nogle måske tro, at det er ensbetydende med at flygte fra virkeligheden ind i en indbildt fantasi- og drømmeverden. Men for den uhildede og ærligt søgende forsker med erfaringer fra livet omkring sig og i sit eget sind vil det snart vise sig at være indsigt i den virkelige verden, som eksisterer bag ved den fysiske, og uden hvilken den fysiske verden overhovedet ikke ville eksistere. Det er fra denne åndelige verden, der findes bag menneskehedens fysiske eksistens såvel som bag det enkelte menneske, at de impulser skal komme, der lidt efter lidt vil forandre forholdene på denne klode.
Kun med en udstråling af kærlighed til alt levende kan mennesket beskytte sig
Det, det enkelte menneske, som begynder at få indsigt i den åndelige videnskab, først og fremmest har ansvar for, er hans eller hendes egen del af denne åndelige verden, nemlig væsenets egen bevidsthed og tankeverden, fra hvilken handlingerne føres ud i den fysiske verden. Der kan altså af det idealistisk indstillede menneske gøres en indsats til gavn for helheden ved, at vedkommende arbejder med at overvinde de tilbøjeligheder i hans eller hendes eget sind, der endnu hører junglementaliteten til. Det kan naturligvis kun gøres i vekselvirkning med omgivelserne, for det er jo netop i forhold til disse, at egoismen, hidsigheden, surheden, magtbegæret, misundelsen m.m. viser sig: alt det, hvorigennem man søger at beskytte sig ved angreb på andre eller ved hovmod eller list og hykleri. Der er mange måder at forsøge at beskytte sig på både for stater og personer, men der er kun én virkelig beskyttelse, og det er den udstråling af kærlighed til alt levende, der kan udgå fra de levende væsener. Manglende kærlighed vil også altid vise sig at være manglende beskyttelse. "Hver den, der ombringer ved sværd, skal selv omkomme ved sværd", sagde Kristus, for han kendte den kosmiske lov om livsbeskyttelse og om mangel derpå. Han vidste også, hvor den virkelige livsgaranti var at finde, og han lærte menneskene at bede "Fader vor, du som er i himlene".
De jordiske mennesker mangler endnu det åndelige fundament, på hvilket et menneskeligt demokrati kan skabes
Men så er det altså alligevel i noget religiøst, at mennesket skal finde livsbeskyttelse og livsgaranti? Ja, men det er ikke i nogen ny religion, og det er heller ikke i de gamle religioners dogmer og ydre form. Det er i den kærne af sandhed, der ligger i alle de store religioners lære om koncentration på Guddommen eller bøn. Mange moderne mennesker kan ikke bede eller mener, det er formålsløst at bede, fordi de ikke mere tror på en gammel Vorherre i skyerne. Men det er blevet min opgave at forsøge at vise de søgende blandt disse mennesker, der længes efter et fast punkt i tilværelsen, at et sådant findes, og at kendskabet til det kan yde den største livsbeskyttelse og livsgaranti, et menneske kan få. Menneskeheden har været gennem mange udviklingsfaser fra primitiv religion og samfundsdannelse gennem diktatur af både religiøs og politisk art frem til den nuværende udviklingsfase, hvor demokratiet eksisterer af navn og som en længsel og også som visse forsøg, der gøres i praksis. Det jordiske menneske mangler dog endnu det åndelige fundament, på hvilket et virkeligt menneskeligt demokrati kan skabes, nemlig det forhold til den evige Guddom, hvori vi lever, røres og er, som ikke blot er et trosforhold, men et bevidst forhold mellem det enkelte menneskes åndelige verden eller bevidsthed og Guddommens bevidsthed, som er den åndelige verden, hvori alt liv, fysisk såvel som åndeligt, rører sig. Der eksisterer intet i hele universet, som ikke i det kosmiske perspektiv er til gavn for helheden, det er den grundtone, som gennemtrænger alt. Det væsen, som nu har udviklet sig frem til jegbevidsthed og bevidsthed om love i universet omkring sig, må nu også nå frem til at indse, at den livsbeskyttelse og -garanti, man kan opnå, er den livsgaranti og -beskyttelse, man yder andre, og at det evige liv er garanteret hvert eneste levende væsen, fordi livet er noget, det er, og ikke noget, det har.
Fra et foredrag på Martinus Institut
mandag den 12. april 1948.
Bearbejdet af Mogens Møller.
Bearbejdelsen godkendt af Martinus.
P. Brinkhard 20-7-86