Ældre årgange af Kosmos mv.

 

 

Tankens magt

 

af Martinus

 

Tanken er bindeled mellem Jeg'et og livet

De jordiske mennesker har i almindelighed den opfattelse, at de lever og oplever livet i en fysisk verden, fordi de identificerer sig selv med den fysiske organisme og mener, at det, de oplever, også er noget fysisk. Det er imidlertid en stor fejltagelse. Kosmisk set er det ganske udelukket, at vi kan opleve noget på det fysiske plan. Hele den fysiske verden er blot kombinerede bevægelsesarter, som vi oplever som det, vi kalder "himlen", "jorden", "et træ", "en stjerne" osv. Vor oplevelse er alt sammen "billeder", som de specielle energikombinationer i den ydre verden gennem vore fysiske sanser projicerer ind i vor bevidsthed eller indre verden. Vor oplevelse er en verden af billeder, tankebilleder, det er en åndelig verden, og det jordiske menneske er et åndeligt væsen, selvom det måske i øjeblikket tror, at det blot er fysisk.

Vi kan ikke leve et eneste øjeblik uden denne åndelige realitet, vi er indhyllet i åndelig materie, i tankematerie, som er et bindeled mellem Jeg'et og livet. Al oplevelse er manifestation af tanke; de seks grundenergier, som er en væssentlig del i mine analyser af verdensaltet og det levende væsen, er seks forskellige former for tanke, og de er forbundet med væsenets begær og vilje. Man kan ikke tænke noget som helst, uden at der er en form for begær bagved. Tanken er den del af det levende væsen, som det, når det har en fysisk organisme oplever som en indre verden, og hvis den verden ikke fandtes, ville en "ydre" verden overhovedet ikke kunne opleves.

Vi er en »guddom« i vor egen tankeverden

I kraft af vor bevidsthed og tankeverden er vi alle en del af en åndelig verden, som er noget primært, ligesom vi i kraft af vor fysiske organisme og dens sanseredskaber [slut på side 187] er en del af en fysisk verden, som i forhold til den åndelige verden er noget sekundært. Vi bestemmer i vor indre eller åndelige verden, hvorledes vi vil reagere over for den fysiske verden. Alt, hvad vi ser, alt, hvad vi overhovedet oplever, vil vi stadig arbejde med i vores tankeverden, vi får daglig en masse indtryk og tager stilling til disse indtryk, vi har i virkeligheden meget travlt i vor åndelige verden. Tankerne fungerer, fordi vi skal bruge dem i vore reaktioner på den ydre verden. Inde i vor indre verden har vi en slags "fysisk verden" bestående af de tankebilleder, vi har gjort os af verden "udenfor". Det er det, vi kalder erfaringer og forestillinger, og al udvikling er en udvidelse af disse erfaringer og forestillinger. Den vekselvirkning af energi, der foregår mellem den ydre verdens energikombinationer og vor indre tankeverdens energier er det spil, der bliver vort Jeg's livsoplevelse. I den indre verden er vi selv en guddom, der hersker i et univers: vor egen tankeverden. I dette univers lever millioner af mikrovæsener, som vi opbygger vor tankematerie med, ligesom vi opbygger vor fysiske organisme med fysiske mikrovæsener. De mikroindivider, som vore tankearter består af, er blevet tiltrukket af os, fordi de passer til vort udviklingstrin. Der findes mikroindivider på alle udviklingstrin i underliggende spiralkredsløb, og vi tiltrækker og anvender sådanne, som befinder sig på nogenlunde samme trin i deres udviklingsspiral, som vi, deres makrovæsen, befinder os på i vor egen spiral. Vor udvikling og livsfornyelse er derfor også naturligt forbundet med, at vi efterhånden tiltrækker mikroindivider af en højere væsensart, så de kan "leve, røres og være til" i den åndelige verden, for hvilken vi er en guddom.

Tanke og handling

Alt, hvad vi tænker, er udtryk for begær. Det kan være selvisk eller uselvisk. Dette begær opleves, som det, vi kalder vilje, og denne vilje er igen udtryk for magt, for den magt, vi har i vort eget indre. Når denne magt skal manifesteres og komme til udtryk spiller to af de seks grundenergier en meget væsentlig rolle: Tyngde- og følelsesenergien. Al magt beror på en spænding mellem disse to energier, der er kontraster til hinanden, idet de udgør universets ild og kulde. Tyngdeenergien er ilden eller varmen, den udadgående kraft, og følelsesenergien er kulden, den indadgående kraft. Det er et spændingsforhold, der skal overvindes. Derved bliver det muligt at gøre sin tanke tilgængelig for omgivelserne. Tanken bliver fra at være et ønske til en udløsning af de kræfter, vi har om os. Man gør sin tanke synlig udelukkende ved at man handler. Handlingen ville ikke kunne forekomme uden et ønske, en viljesakt, som foregår i menneskets indre verden. Vi sætter altså en kraft, en overvindelse af et spændingsforhold i gang, når vi ønsker, tænker og handler. Vore hænder kan ikke åbnes og lukkes, uden at der må anvendes en kraft. Sådan er det med alle vore bevægelser. Men det er jo ikke alt hvad vi ønsker og begærer, som vi også er i stand til at realisere i handling. Tænk f.eks. på sætningerne: "Han talte, så skete det, han bød, så stod det der." Det gælder ikke for det jordiske menneske; det er ikke alt, hvad vi kan ønske, vi også kan få opfyldt. Hvis vi f.eks. ønsker at flytte solen eller bevæge verdensaltet, så er det udtryk for en abnormitet. Der er grænser for vore ønskers opfyldelse. Vi kan ganske vist gå imod den lovbundethed, der hersker i naturen, ved fejlagtige begær og ønsker, men så vil vi også opleve, at livet bliver besværligt, og vore længsler og begær vil igen gå i retning af at følge [slut på side 188] lovene. Det betyder altså, at vor tankeverden også beriges ved fejltagelser. Det gælder om at lære lovene for tænkning at kende, og naturen er vor største læremester.

Tankens udvikling

Men hvordan er vor tanke blevet til? Allerede i spiralkredsløbets første zoner opstår den første primitive form for tænkning: anelse. Det er en underbevidsthedsfunktion. Planternes liv består af tænkning i form af anelse af behag og ubehag. De tiltrækkes af det behagelige og frastødes af det ubehagelige. Planten begynder at ane stærkere og stærkere, og den har i sin evige kosmiske struktur talentkerner, der engang vil bringe den frem til samme stadium, som vi står på. Vinden, stormen, regnen, kulden, varmen, alt, hvad planterne aner af naturens forskellige former for energiudfoldelse udvikler hos dem et begær efter at blive helt bevidst i disse oplevelser. Og da begær og vilje – hvis de følger lovene – er begyndelsen til al udvikling og skabelse, begynder planten så småt at kunne skabe noget på det fysiske plan helt efter sin vilje: en mere følsom og bevægelig organisme, gennem hvilken en større oplevelsesrigdom og erfaringsdannelse bliver mulig. Selvopholdelsesdriften er den første form for udviklet tænkning, og denne kraft fører væsenet igennem overgangsstadier mellem plante- og dyrerige. Lidt efter lidt er planten blevet til et dyr. For dyret bliver det efterhånden en livsbetingelse at skulle dræbe for at leve, dyrets verden bliver en drabets verden, og i dyreriget, som de jordiske mennesker endnu tilhører, oplever de kulminationen af det dræbende princips udfoldelse i form af krig, vold, terror og fysiske og åndelige kriser og lidelser, som vi kalder sygdomme. Den ydre verden vil blive præget af den indre verden. Menneskene kan ikke manøvrere rigtigt i den fysiske verden, før end de har lært at beherske deres indre verden, deres tankeverden. Det er nødvendigt at lære, hvordan man skal ønske og derved, hvordan man skal tænke. Vi kan ønske mange ting, men disse ting kan være med eller imod livets love. Gennem vore ønsker kan vi sætte kræfterne i forskellige kombinationer. Hvis spændingen er for svag, kan mennesket ikke manifestere sig tilstrækkelig kraftigt. Hvis den bliver for stærk, bliver man for aggressiv, hidsig og opfarende og beherskes af det dræbende princip. Måske myrder man, måske fører eksplosionerne blot med sig, at man ødelægger sine omgivelsers naturlige livsudfoldelse og livsglæde og gør dem ulykkelige; men det er også en form for "mord". Det jordiske menneske befinder sig i udviklingen på et nyt overgangsstadium, nemlig fra dyr til menneske, derfor må det nu lære at ønske og tænke i menneskelige baner.

Højintellektuel tænkning

At de jordiske mennesker i nogen grad har lært at tænke logisk, dvs. i overensstemmelse med livslovene, er den moderne videnskab og teknik bl.a. udtryk for. Men at de former for tænkning, der findes bag de videnskabelige og tekniske manifestationer endnu ikke er tilstrækkeligt menneskelige eller humane, kan hele verdenssituationen fortælle os om. Verdenskrige og verdenskrise er resultatet. Millioner af jordmenneskers ønsker og begær er derfor nu rettet mod kontrasten til denne krigs- og krisetilstand, mod en fredens og næstekærlighedens verden. Derfor skal de ikke opgive den intellektuelle tænkning, tværtimod, de skal lære at bringe den op på et højere plan. Med længslen efter fred og aktiv næstekærlighed er jordmenneskene ved at komme på bølgelængde med rigtig menneskelig tænkning, som ikke blot er intellektuel, men også etisk og moralsk, hvilket vil sige, at de er ved at komme i kontakt med selve den guddommelige [slut på side 189] tænkning. Det er den form for tænkning, der opfylder alle lovene, det er højintellektualitet. I denne tankekombination spiller intuitionsenergien en meget stor rolle. Intuitionen er den kraft, gennem hvilken verden bæres frem til viden. Hvis det ikke var tilfældet, var mine kosmiske analyser og symboler aldrig blevet til. Selve "facitterne" får man først, men man kan ikke analysere dem ud, det har den fysiske hjerne hos jordmenneskene hidtil ikke været beregnet til.

Kristus kom med de store facitter til den jordiske menneskehed, og det var man i lange tider tilfreds med udfra dogmet, at "Herrens veje er uransagelige", men nu går det ikke mere. Ikke fordi Kristus kom med forkerte facitter, de er rigtige og fuldkomne, oplevet som de er gennem hans intuition; men fordi flere og flere jordmenneskers intellekt nu er udviklet så meget, at tro og anelse på så mange områder er afløst af viden og forståelse. Derfor vil man nu også gerne vide noget om de højeste ting. Jeg ville aldrig kunne have skabt et fuldkommen matematisk verdensbillede, hvis jeg ikke havde haft facitterne i forvejen, men samtidig er mine kosmiske analyser og symboler udtryk for, hvordan man ved hjælp af intellektuel og etisk tænkning kan komme gennem udregninger til facittet.

Kosmisk bevidsthed

Jeg lever i en anden verden end den, der er synlig. Jeg ser med et kosmisk syn. Det er ikke et clairvoyant syn, men et åbent syn, hvorved jeg ser hele verden. Ved at få facitterne gennem intuitionen og bearbejde dem med intelligensen, kommer man til den fuldkomne tænkning. Man skal træne sig op til at kunne tænke i kontakt med universet.

I moderne tekniske virksomheder, i store fabrikker, er der en instrumenttavle, hvorfra så at sige hele virksomheden styres. Den menneskelige hjerne kan sammenlignes med en sådan instrumenttavle, igennem hvilken Jeg'et kan indstille sin bevidsthed. Hvis en stor virksomhed skal kunne gå uden vanskeligheder, kortslutninger, ulykker osv., må man tænke på, hvad der er til gavn for helheden, hvilket betyder, hvad der er til gavn for hver enkelt af de faktorer, som helheden består af. At det måske ikke endnu er sådan på vore fabrikker, er fordi man endnu ikke har lært at tænke rigtigt, dvs. i moralsk retning uden tanke om at få fordele på andres bekostning. Sådan må de jordiske mennesker lære at bruge deres egen "instrumenttavle", hjernen, thi kun gennem humanitet og kærlighed opstår den rigtige, den højintellektuelle tænkning. Kærlighed er den åbne kosmiske bevidstheds manifestation.

Når jeg siger, at jeg har udviklet min tænkeevne, så den er kommet i kontakt med livslovene, kan det måske se ud som om, jeg ville prale af denne evne. Men det er ikke pral. Jeg ved også, at det ikke er en særlig begunstigelse eller favorisering fra Forsynets side, det er, hvad alle, der har været før mig, har oplevet, og hvad alle efter mig vil opleve. Hvert eneste jordisk menneske vil engang opleve det. Det er en naturlig udvikling. Gennem udviklingen af denne form for tænkning og moral kommer man til at se lige så levende ind i den åndelige verden som i den fysiske verden. Det er hos mig blevet C-viden at være i kontakt med livets love, og jeg har evne til at være det. Efter at intuitionen har gennemstrømmet min bevidsthed, er jeg meget lang tid om at symbolisere og udarbejde i tekst, hvad jeg i en eneste brøkdel af et sekund har oplevet. Intuitionsoplevelsen giver ikke udregninger men facitter, som jeg må bruge min intelligens til at udrede i detaljer. At få intuitionen under sin viljes kontrol er det mål, de jordiske mennesker skal [slut på side 190] nå frem til for at blive ét med guddommen. Endnu er det en energi, som de fleste kun sjældent er i kontakt med, kun glimtvis, når de er i en særlig lykkelig tilstand, men engang vil den blive permanent og hjælpe menneskene til at hæve sig over en primitiv tilværelse.

Hvorfor vi befinder os i jordens organisme

Der er ikke noget som helst i naturen og verden omkring os, der ikke på en eller anden måde er udtryk for tanke. Når man ser kosmisk og lever med sin vågne dagsbevidsthed i den åndelige verden, bliver det klart, at alt, hvad der omgiver os, er ét stort væsens forskellige tankeformer. Det er jordklodevæsenets vilje og tankeformer, vi oplever. Tyngdekraften, der bevirker, at tingene og legemerne ikke falder ud i universet men indad mod jorden, er udtryk for jordens viljekraft, der holder sammen på det hele. Det samme princip gør sig gældende for vort eget vedkommende. Hvis vi ikke havde viljekraft, ville vore mikroindivider kunne springe ud af vort legeme. Det kan de ikke, fordi vor koncentrerede viljekraft holder sammen på det univers, som vor organisme kosmisk set udgør. At denne vilje til at holde vor organisme sammen er en automat funktion, således at vi ikke behøver bestandig at koncentrere os bevidst om dette, er en anden sag. Det er også et ønske og begær hos os, at vort legeme skal være sundt, normalt og naturligt, men i almindelighed går vi ikke rundt og ønsker det, det er også blevet til C-viden eller automat funktion hos os. Vi ønsker det ikke bevidst til daglig, men bliver vi syge, ønsker vi det stærkt.

Universet er gennemsyret af former for vilje og tænkning, og det er disse vilje- og tankeformer, der betinger, at universet holdes sammen i mælkevejssystemer, solsystemer, kloder, menneske-, dyre- og planteorganismer, og i mikrokosmos i organer, celler, molekyl- og atomsystemer osv., hvilket betyder, at det alt sammen er levende væsener, der danner eller udgør universer og stoffer for hverandre, hvilket også betyder, at de lever inden i hverandres tankeverdener eller åndelige verdener. Alle levende væsener lever, røres og er til i den evige guddoms tankeverden, hvor de oplever kontrastprincippet i evige spiralkredsløb og derved får fornyet deres bevidsthed og tankeverden. De jordiske mennesker befinder sig på et sådant stadium i et af disse spiralkredsløb, hvor de er ved at blive mætte af at høste selviskhedens og egoismens virkninger, som de har sået gennem årtusinder og derved sat i gang som årsager. Derfor er de "havnet på", dvs. tiltrukket som mikroindivider i jordens organisme, fordi jordklodevæsenet er et makrovæsen, hvis tankevirksomhed og vilje er indstillet på den samme bølgelængde, længselen efter fred, harmoni og kærlighed.

Samarbejde med jordklodens vilje og guddommens vilje

Jordklodevæsenet vil i sin nuværende inkarnation komme til at opleve kosmisk bevidsthed, hvilket er ensbetydende med, at dette væsen nærer en koncentreret længsel efter harmoni i sin bevidsthed og organisme. Det har sat sin bevidste viljekraft ind derpå. Det vil for samme jordklodevæsens "hjerneceller", og det er de jordiske mennesker, betyde, at der virkelig kommer "fred på jorden og blandt menneskene et velbehag", som det er forjættet i juleevangeliet. Det betyder "det rigtige menneskerige"s udvikling på jorden. Men det er en organisk udvikling, som, selvom den kun tager kort tid set i jordklodevæsenets tidsperspektiv, vil vare ca. 3.000 år set i jordmenneskenes tidsperspektiv. I dette tidsrum vil menneskenes tankeverden forvandles fra egoistiske, nedbrydende og negative tankearter til positive, kærlige [slut på side 191] og logiske tanker, som vil forene den jordiske menneskehed i samarbejde mellem staterne, så de bliver ét rige eller jordens forenede stater, hvilket jo allerede eksisterer som ønske og længsel i tusinder af menneskers tankeverden. Hvert eneste menneske samarbejder altså med jordklodens vilje og guddommens vilje, som naturligvis er bagved, når vi indstiller vor egen viljekraft og tankeverden på næstekærlighed, humanitet og logisk tænkemåde.

Noget, der ikke er logisk, kan ikke være kærligt eller nyttigt, og i samme grad som det ikke er det, vil det nedbryde og ødelægge. Det, der er opbygget i overensstemmelse med den byggemåde, der er den herskende i universet, er logisk. Når humanitet er udtryk for den højeste logik, er den udtryk for højintellektualitet, der er det samme som guddommens tænkemåde. Guddommen tænker i kontakt med de samme energier, som vi gør, de seks grundenergier, men vi skal lære at blande dem på guddommelig måde, det er det, jeg kalder at blive en "kosmisk kemiker". I øjeblikket blander de fleste jordmennesker de samme energier på en sådan måde, at resultatet bliver det, jeg kalder "djævlebevidsthed", der er det samme som overgangsstadiet mellem dyr og rigtigt menneske. I junglen kan det ikke nytte at beordre tigre og løver til, at de ikke må overtræde det femte bud, thi for dem er det en livsnødvendighed at dræbe for at leve. Men for det jordiske menneske er det ikke mere nødvendigt, og det er ikke blot ikke nødvendigt, men efterhånden som jordmenneskets længsel og ønske begynder at koncentrere sig om en mere human verden, er det direkte nedbrydende for dets organisme og dets bevidsthed at rumme og arbejde med dræbende og negative tankearter, der kan blive medvirkende årsager til både psykiske og fysiske sygdomme.

Kosmisk kemi

Det er blevet min opgave at give menneskene oplysning om lovene for den kosmiske kemi og vise, at logik og kærlighed er ét og det samme. Kristus gav de store facitter og var med sin væremåde model på, hvad det vil sige at udgøre mennesket i Guds billede efter hans lignelse. Og han er stadig forbillede for menneskene. Min opgave er at vise udregningerne, der fører til de facitter, Kristus har givet, bl.a. at vise, at reinkarnationsprincippet og karmaloven er naturlige følger af det kosmiske kredsløbsprincip og må være et naturligt led i kristendommen. Men kristendom skal jo være en daglig tænkemåde og handlemåde, ikke en dogmereligion. Tankens magt og den deraf følgende handling opfylder vort daglige liv, og derigennem kan vi være med til at forvandle hele verdensgangen ved at tænke og handle i mere humane og kærlige baner. Har Kristus ikke sagt, at man skulle tilgive, ikke syv gange, men halvfjerdsindstyve gange syv gange daglig, hvilket vil sige altid. At sige: "Fader forlad dem, thi de vide ikke hvad de gøre", betyder, at man ikke mere skal vælge hævnens og hadets og vredens vej, men kærlighedens.

Jeg ved, at der findes væsener, der ønsker at leve i en bedre og bedre verden, og som er ulykkelige, fordi de ikke gør det gode og synes, det hele er håbløst. Men alle kan efterhånden lære at gøre det gode, når de virkelig vil. Det er min opgave at fortælle, hvordan man kan blive salig.

Så længe der er noget, De ikke kan lide, så længe bliver De ikke salig på det felt, så kan De ikke få Deres "instrumenttavle" til at fungere rigtigt. Når De når til at forstå, at intet menneske i øjeblikket kan være anderledes, end han er, så får De fred i Deres sind og kan tilgive. Når De så oven i købet kan lære at forstå, at han, der er ubehagelig [slut på side 192, start på side 203] imod Dem, udløser den karma, De selv er årsag til, er det lettere at tilgive, han ved jo virkelig ikke, hvad han gør. Freden må skabes inde fra i det enkelte menneskes tankeverden og sås som handling, så vil den også blive høstet som fred og harmoni engang i fremtiden. Man må vænne sig til at se på menneskene, som man ser på planterne, én er en rose, én er en tidsel, og ingen af dem kan være anderledes end de er. Hver står på toppen af sin udvikling og sin erfaringsdannelse og vil blive helt anderledes i fremtiden. Man må vænne sig til at være i kontakt med øjeblikket, med nu'et, fordi en hvilken som helst erfaring er den mest fuldkomne i øjeblikket i forhold til fortiden og med henblik på fremtiden. Man kan kun afskaffe krigen ved at afskaffe den i sin viljeføring og tankeverden og skabe freden dér. Derfor kan det ikke understreges nok, at det er kærlighed, humanitet, intellektualitet, logik og harmoni, der skal til fra nu af og fremefter. Ved hjælp af mine analyser og symboler vil jeg vise, at det er logisk at være kærlig. For at nå frem til den guddommelige verden, må De lære at følge kærlighedens og logikkens love i alt, hvad De foretager Dem, så kan De ikke andet end få fred i Deres indre, så bliver Deres indre verden lysende.

Fra et foredrag i Glahns allé torsdag den 6. juli 1941.