Ældre årgange af Kosmos mv.

 

 

Frihed – frigjorthed og fred

 

af Martinus

 

Frihed og fred

Frihed er det mål, som alle mennesker higer imod og længes efter i mange forskellige former og afskygninger. Gennem politik, videnskab, religion, kunst og meget andet søger menneskene mod frigørelsen. Men samtidig med at menneskene længes efter frihed, længes de også efter fred, og gang på gang kommer de til at opleve, at når de søger at frigøre sig for ydre bånd, bliver det på bekostning af freden. Og er der en tid mere fredeligt udadtil i verden, er der store grupper af mennesker, der er mere eller mindre undertrykt af magthavere og diktatorer. Det medfører naturligvis, at oprøret og trangen til frigørelse vokser i de undertryktes sind, og så er det blot et spørgsmål om tid, hvornår freden er forbi. Hvad er årsagen til disse skiftende tilstande, hvor der hverken eksisterer virkelig fred eller virkelig frihed blandt menneskene.

Ingen mennesker kan være helt frie, så længe de ikke er i kontakt med naturens og universets kræfter. De er tværtimod ofte i direkte disharmoni med disse kræfter, hvilket medfører, at de kommer til at opleve triste skæbner, sygdomme og lidelser. For at kunne blive frie, må menneskene først og fremmest vide, hvad det er for bånd, der binder dem. Først da vil de kunne befri sig og opleve virkelig fred – og da vil de også komme til at opleve freden.

Menneskelige begær søges tilfredsstillet efter dyrerigets principper

Mennesker har i almindelighed den opfattelse, at det er ydre bånd, der hindrer deres frigørelse, og de er meget ofte fulde af kritik mod de ydre forhold, mod andre mennesker, mod omgivelserne i det hele taget. De ved ikke, at så snart et menneske udøver kritik, er det bundet. For at blive frie må menneskene nå frem til at hæve sig op over alle begær og al kritik. Menneskene er i en vis form for unatur, så længe de begærer. Herfra selvfølgelig undtaget urbegæret, dvs. begæret efter livet. Begæret efter friheden [slut på side 43] og freden er naturlige afskygninger af selve livs- eller urbegæret, men da menneskene ikke kender livet og dets love, forsøger de at nå frem til frihed og fred ad veje, der gang på gang fører dem frem til nye bånd og lænker, til krig og ufred i mange variationer. Derigennem gør de erfaringer, og ad erfaringens vej vil de også nå frem til frihed og fred, fordi de vil blive frigjort af alle – menneskeligt og kosmisk set – unaturlige begær.

De nuværende mørke tilstande i verden er resultatet af sådanne unaturlige begær, dvs. begær, som er naturlige i dyreriget, men ikke i menneskeriget. Det er begær efter at eje og begær efter at udøve magt. Der står skrevet, at mennesket skal gøre sig jorden underdanig, men så længe det er slave af sine egne begær, kan dette ikke lade sig gøre. Så kan man jo indvende, at det jordiske menneske tilhører dyreriget, og altså må det også være naturligt, at det har samme slags begær, som dyrene blot med den forskel, at det besidder større eller mindre intelligens til brug ved tilfredsstillelsen af sine begær, hvor dyrene kun har instinkter. Men paradoksalt nok er det netop menneskenes intelligens, der fører dem bort fra kontakt med naturen og livet og den kan afspore dem, mens dyrene netop gennem deres instinkter har en sådan kontakt, omend den er ubevidst. Konflikten bag den jordiske menneskeheds skæbne, som der er i øjeblikket, er, at de jordiske mennesker er begyndt at nære et naturligt menneskeligt begær efter frihed og fred, men de søger at tilfredsstille dette naturlige menneskelige begær efter dyrerigets principper, og det gør de, fordi de udviklingsmæssigt repræsenterer en overgangstilstand mellem det rigtige dyrerige og det rigtige menneskerige.

Intuitionen og friheden

Den guddommelige almagt fører menneskene frem mod den evige fred. Men, vil nogle så spørge, hvorledes står det så til med friheden? For når menneskene bliver ført af en guddommelig magt, har de jo ingen frihed. Det er netop friheden, menneskeheden bliver ført frem imod. Det er tilsyneladende paradoksalt, men også kun tilsyneladende. Menneskene bliver ført ved at gøre erfaringer, og erfaringerne frigør dem, idet de udvikler ikke blot deres intelligens, men også deres følelse og deres intuition gennem disse erfaringer. Så længe de jordiske mennesker endnu ikke har udviklet deres intuition, hvorigennem de dagsbevidst vil være i kontakt med universets evige love og principper, indespærrer de i større eller mindre grad dem selv i mentale fængsler. Men intuitionen vil frigøre dem, og gennem den vil også freden blive en kendsgerning, idet den som en indre fred vil stråle ud fra menneskesindet og så fred og kærlighed omkring sig. Man må så fred for at høste fred, og så længe mennesker sår krig, kan de heller ikke høste andet end krig. Virkningerne af handlingerne og de skabte årsager skal nok komme, og gennem de erfaringer, de skaber, vil den menneskelige medfølelse frigøre dem fra det dræbende princip og dets virkninger. En virkelig frigjorthed opnås ikke for et menneske, før det kun ønsker at være til glæde og velsignelse for sine omgivelser, og før det hellere selv vil lide end være årsag til andres lidelser. Det er i almindelighed svært at fatte for jordiske mennesker, som tror, at frihed opnås ved at gøre sig fri af ydre bånd. Naturligvis spiller de ydre forhold også en rolle i tilværelsen, men det er jo gennem sin kommende karma, gennem det man sår, man skal skabe de bedst mulige ydre betingelser for fremtiden, og det gør man ikke gennem oprør og krig. Men så længe man vil oprør og krig, gør man de nødvendige erfaringer, der efterhånden får én til at ville noget andet. Salig er den rigtige frigjorthed, thi den er baseret på menneskets kontakt med den hellige ånd.

Den hellige ånd er en bevidsthedstilstand

Nutidens mennesker, der i almindelighed [slut på side 44] er så bange for udtryk, der har med "Gud" eller "det hellige" at gøre, vil mene, at de ikke har nogen kontakt med "den hellige ånd", og så er sandheden dog den, at hver gang et menneske glæder sig, fordi det har været muligt for ham eller hende at glæde et andet menneske, er det et lille glimt af "den hellige ånd", vedkommende oplever. Den hellige ånd er ikke en person eller en ting, men en bevidsthedstilstand. Når et menneske bliver helt og ikke blot glimtvis opfyldt af denne bevidsthedstilstand, er det frigjort og bliver Gud lig. Den hellige ånd er den højeste kundskab om livet, og med den ophører tilværelsen at være et mysterium. Gennem denne bevidsthedstilstand ved man, at frihed ikke er noget, man tager eller kræver, thi derved binder man blot sig selv med nye bånd. Frihed er noget, man giver ved en kærlig måde at tænke og leve på. Man kan jo så mene, at hvis menneskene på én gang en bestemt dag ville give frihed til alle væsener, så ville den store fred opstå. Men det vil ikke kunne ske. Man kan ikke springe en udviklingsperiode over, den store fred kan ikke komme på en gang. Ligesom et æble må gennem det sure stadium, før det kommer frem til det modne, må menneskeheden også gennem sit sure stadium, inden den er moden til større fred og frihed. Det betyder naturligvis ikke, at den enkelte, der måske er nået lidt længere frem end gennemsnittet af menneskene er det (og det er jo kun på grund af lidelseserfaringer i tidligere inkarnationer, hvis nogen er det), skal vente på at alle de andre får lignende erfaringer. Der er jo netop brug for, at der findes mennesker, der kan være vejvisere for de andre – ikke gennem fanatiske forsøg på "omvendelse", eller intolerant væremåde fordi man tror, man ved mere end de andre, men gennem eksemplets magt. Et jordisk menneske begynder at blive modent som menneske, når det opdager, at det har frihed til at tilgive andre og til at undlade at blive hævngerrig, bitter, skuffet, deprimeret eller irriteret over andres væremåde. Man bør give frihed til andre væsener, dette må menneskene lære af livet, idet man ikke kan diktere menneskene kærlighed. Der kræves stor forberedelse for at nå frem til en kærlig indstilling. Den væsentligste del af denne forberedelse er lidelseserfaringerne eller den mørke karma, en anden del af forberedelsen er åndsvidenskaben, som kan blive en vældig hjælp og støtte i det daglige liv for den, der gennem lidelser og vanskeligheder er nået frem til et vist udviklingsniveau. Men en tredje og også væsentlig del af forberedelsen til kærlighedens tilstand, og dermed til frigørelsen og freden, er andre menneskers eksempel, deres kærlige væremåde, forståelse, imødekommenhed og hjælpsomhed. Man får lyst til at blive lige som de er, og det er en vældig ansporing og inspiration på vejen mod lyset.

Religion og videnskab skal ikke vedblivende være modsætninger

Gennem de sidste 2000 år har stærke kræfter virket for at hjælpe menneskeheden ud af dyrezonen og frem imod menneskeriget. Der prædikes jo hele verden over, at man skal vogte sig for at gøre det onde og bestræbe sig for at gøre det gode. Man har indført sakramenter og dåb for derved at føre menneskene ind i en lykkeligere tilstand af tro og håb. Og det har på samme måde været nødvendigt at give menneskene håb om "syndernes forladelse" gennem dette at tro, ligesom de kirkelige handlinger har kunnet få mennesker til bagefter – en kort tid – at leve i en slags opløftet tilstand eller stemning. Men menneskene er ikke blevet klogere derved, og verdensgenløsningen må nu benytte nye kræfter. Millioner af mennesker kan ikke mere føres fremad af kirker og religioner, hvis dogmer ikke taler til deres logiske sans. De har fået større bevidsthed og ny viden og kan ikke mere tro. At tro er ikke noget, man kan lære, det er en evne, der svinder, samtidig med at evnen til at tænke logisk udvikles.

Det er videnskabens opgave at vise menneskene, hvad der kan betale sig, og [slut på side 45] hvad der ikke kan betale sig. Det kan lyde kynisk, men er det ikke, hvis man forstår, at det ikke er et spørgsmål om penge, men derimod om hvad der er positivt og hvad der er negativt for menneskene. Videnskaben og teknikken er begyndelsen til et nyt tankeområde for den jordiske menneskehed, som lærer at tænke i nye tankebaner. Disse nye tanker er tilsyneladende i modstrid med den gamle religiøse indstilling. Det er nu verdensgenløsningens opgave at vise menneskene, at det kun er en tilsyneladende modsætning, og at religion og videnskab er lige nødvendige for menneskene og absolut ikke behøver at være i modstrid med hinanden. Verdensgenløsningens opgave bliver da gennem åndsvidenskaben at vise menneskene, hvad der kan betale sig, og deriblandt dette, at man har frihed til at vende den højre kind til, når man bliver slået på den venstre. Kultur har intet med våben og magtudfoldelse at gøre, det er en livsbetingelse for dyrene at slå ihjel, men for mennesket er det fuldkommen meningsløst at dræbe for at leve. Det kan ikke betale sig. Dette kan man naturligvis ikke lære mennesker, der ikke kan forstå det, fordi de endnu ikke har gjort de nødvendige erfaringer og netop må gøre dem gennem deres kommende handlingers tilbagevenden som karmabølger. Så må man prøve at forstå, at disse mennesker netop må have frihed til at så den sæd, der skal give dem erfaringer, som de mangler, og som hæmmer deres udvikling. Set i det kosmiske perspektiv er det kærligt, at de får den erfaring, selv om det kan være svært at forstå det, når man ser det i det enkelte livs lille, lokale perspektiv.

Fredens begyndelse

For de mennesker, der af hele deres sind ønsker at få fred, kan det ofte være vanskeligt at se, hvor de i en tid som denne skal sætte ind for at virke i den rigtige retning, og mange giver rådvildt op. Men man skal ikke give op, man skal ikke lægge hænderne i skødet og mene, at man ingenting kan gøre. Det enkelte menneske må arbejde på at skabe freden i sin egen bevidsthed, og først derefter får det evne til at smitte sine omgivelser og dermed være med til at skabe fred og harmoni omkring sig. Men det er en forudsætning, en absolut nødvendighed, først at have fred i sit eget indre, så man ikke føler antipati mod nogen eller noget. Men hvordan kommer man fri af antipatiens snærende bånd? Ved at forstå at alt er led i en guddommelig plan, der fører de levende væsener frem mod lyset, mod freden og friheden, og at hvert eneste levende væsen i dette øjeblik står på det trin i sin udvikling, hvortil det er nået gennem fortidens erfaringer og hverken kan tænke eller handle anderledes, end dets erfaringer giver det frihed til. Hvor andre bærer sig ondt og negativt ad imod os, er de redskaber eller bud bærere for vor egen negativitet fra fortiden. Men hvordan svarer vi dem, hvorledes reagerer vi på deres negative tanker og handlinger? Ved at formere krigen i vrede ud fra krænkede følelser? Det har vi frihed til, men er vi frigjort af vrede, forfængelighed og lignende umenneskelige tankearter, har vi frihed til noget endnu bedre, at så et fredens frø, et frø, der som lignelsens sennepskorn vil vokse sig stort og opfylde hele jorden.

Sandheden og de mange opfattelser

Ufreden i verden er for en meget stor del baseret på, at de jordiske mennesker ønsker at lave hinanden om. Man har en bestemt opfattelse, en slags recept på, hvordan livet og menneskene skal være, og de mennesker, der ikke følger den recept, er "forkerte", mener man, og altså må de laves om. Mennesker kan ligefrem gribes af såkaldt hellig vrede og retfærdig harme over, at der er andre mennesker, der har en helt anden religiøs eller politisk tankegang end de selv. Og da der er mange slags "recepter" blandt menneskene, der alle rummer en eller anden lille ingrediens af sandheden, kommer de meget let op at slås om, hvordan man skal skabe fred i verden. Det lyder tåbeligt, men sådan er det, og sådan må det [slut på side 46] være, fordi menneskene må have frihed til at gøre de erfaringer, der virkelig skal frigøre dem.

Frigøre dem af hvad? Af alt det i deres forestillingsverden, der ikke er i overensstemmelse med sandheden, dvs. med livets evige love. Livet selv læser korrektur på menneskenes tanker og ideer gennem den proces, vi kalder skæbnen, og livet, der er det samme som Guddommen eller Forsynet, bruger det mest nærliggende redskab eller instrument til den korrektur, og det er vor næste eller andre levende væsener. Hvis man binder andre, bliver man selv bundet. Giver man andre fri, bliver man selv fri. Hele tilværelsen er én stor kærlighedsproces, og det er min opgave at forsøge at vise Dem dette gennem mine analyser. Jeg ønsker ikke, at De skal tro på mig og på, hvad jeg siger, men det kan få den allerstørste betydning for Dem, hvis De kan lære at forstå, hvordan jeg er kommet til disse sandheder gennem oplevelse af selve naturen og af selve livet. Bibelen er sandhed i sine store facitter, men det er i livet og naturen selv, man må finde udregningerne til disse facitter. En sådan udregning må blive en ny form for videnskab, der er en naturlig fortsættelse og udvidelse af den fysiske videnskab.

Teori og praksis

Når det ikke har betydning, at De tror på mig og mine analyser, hvordan kan De da komme til kundskab om, at analyserne er rigtige? Det kan de ved at bruge Deres logiske sans og Deres kærlighedsevne. Og i forhold til som De besidder disse bevidsthedskræfter, vil De efterhånden ved egen kraft nå frem til en virkelig forståelse og oplevelse af det store slutfacit "alt er såre godt"! Mange tror, at jeg har læst mig til min viden, men det har jeg ikke. Mit liv er en levende demonstration af, at man kan komme til viden ad andre veje end gennem bøger og undervisning. Al viden må opstå et sted, fremspringe som et kildevæld. Jeg er min egen kilde, jeg har oplevet, hvad jeg fortæller Dem i selve livet. Det er en frihed, enhver af Dem engang vil kunne nå til. Deres trosevne er degenererende og Deres logiske sans er ved at vågne, ligesom Deres kærlighedsevne er det, og dér, hvor De mangler noget, vil Guddommen hjælpe Dem til de nødvendige erfaringer gennem Deres karma. Men hvilken nytte kan mine analyser da være til?

I den tilstand, hvori De netop nu befinder Dem, er det muligt, at kosmologien kan være Dem til stor nytte, fordi den hverken er en sekterisk religiøs bevægelse, gennem hvilken de skal "frelses", eller et parti, som ønsker at påtrykke Dem en mening, der er intolerant mod andre meninger. Arbejdet med kosmologien stiller visse krav til den studerende ikke blot rent intellektuelt, den side af sagen er ikke den vanskeligste. Hvis man tilegner sig stoffet lidt efter lidt, efterhånden som man har brug for det, vil hjerneceller, der endnu ligger latent i ens hjerne, udvikles, og man vil mærke, hvordan evnen til at forstå tingene gradvis vokser, og ligesådan evnen til at forklare analyserne for andre, der virkelig er hungrige efter en sådan viden og indsigt. Men selv om man koncentrerer sig om det teoretiske studium, må den praktiske væremåde ikke glemmes, den er endnu mere vigtig, for den er helt ens egen. Og man kan virkelig tale om praktiske øvelser, for ligesom ingen kan blive geni inden for nogen kunstart uden at øve og træne og have tålmodighed og arbejde og atter arbejde, er der heller ingen, der kan blive geni i kærlig livsudfoldelse til gavn og glæde for omgivelserne uden at træne og øve sig og gøre fejl, men lære af det og efterhånden udvikle et virkeligt menneskeligt kærlighedstalent.

Mennesket er ét med Gud

At de kosmiske analyser er rigtige, vil den studerende kunne komme til kundskab om gennem sin kærlighedsevne og sin logiske sans. Begge disse bevidsthedskræfter må bruges, og jo mere man arbejder med disse kræfter i sit eget sind [slut på side 47] og søger at afbalancere dem, desto større muligheder er der for intuitionsenergiens indtrængen i dagsbevidstheden. Og gennem intuitionen kommer man i kontakt med det universelle hav af viden, som er Guds bevidsthed eller den hellige ånd. De kosmiske analyser er et forsvar for alt og angriber ikke nogen eller noget. De giver et overblik over, hvorfor forholdene og de levende væsener er, som de er, og de viser vejen mod freden. De vil gennem studiet af mine analyser altid finde frem til det ene slutfacit: Alt er såre godt. Jeg har ikke fået disse ting fortalt af nogen, men jeg har ved egen kraft og ved eget syn kunnet lære disse ting af livet selv, og det er blevet min opgave at vise verden, at livet ikke er et mysterium. Alt hvad vi oplever, er Guddommens direkte tale til os. Menneskene er ustandseligt i direkte kontakt med Gud, selv om de i øjeblikket ikke er bevidst i det. Men det skal de blive. De skal komme til at opleve, at De er ét med Faderen. Jeg er ét med Faderen, fordi jeg er ét med livets love, idet min tænkeevne går med og ikke imod lovene, og mit ord vil derfor være sandhed. Men det er jo ikke noget, jeg skal roses for, det er ikke noget, der gør mig mere værd end andre. Hvis jeg troede det, ville mine tanker absolut ikke være på bølgelængde med livslovene. Det er en tilstand alle, der har været før mig, har haft, og som alle, der er efter mig, vil få. Det er et bevidsthedsstadium, som hvert eneste jordisk menneske før eller senere vil nå.

Mørket må vendes til lys i det enkelte menneskes sind

De har til opgave at studere mine analyser. De skal udforske disse ting og livet vil afsløre sig for Dem. Men samtidig med studiearbejdet må man indstille sig rigtigt. Man må være ren af hjertet for at se Gud. Kærlige tanker er rene. Den der udspreder kærlige tanker, vinder andre menneskers tillid. De skulle blot vide, hvor meget det kan betyde, at De sender kærlige tanker mod de mennesker, De ikke kan lide, og som De også fornemmer ikke kan lide Dem. Hvad er det i Dem, der ikke kan lide disse mennesker? Det er ikke mennesket i Dem. Tværtimod, mennesket i Dem taler somme tider gennem Deres samvittighed, når De har været vred eller bitter i tanke og væremåde. Nej, det er dyret i Dem, junglebevidstheden, der ikke kan lide de andre og giver dem skyld for en masse, som de også tilsyneladende kunne se ud til at være skyld i. Men det ER kun tilsyneladende. Det er her analyserne kan hjælpe Dem. Hvis De kan forstå, at De ikke på nogen måde ville være udsat for andre menneskers sladder, vrede, intriger eller andre ubehageligheder, hvis ikke det var noget, De selv har sået engang i fortiden og ikke er helt færdig med eller frigjort af endnu. Hvis De kan forstå, at frigørelsen og dermed vejen til frihed og fred går gennem Deres bevidsthed, Deres evne til at tilgive, til at overvinde had, vrede, bitterhed, jalousi og lignende tankearter i Deres sind. Nogen må begynde at vende mørket til lys, og der vil aldrig blive fred og frihed for Dem, før denne nogen bliver Dem. De må ikke forvente, at menneskene skal være anderledes, end de er, og De må heller ikke tro, at De kan lave dem om. Et menneskes karakter kan ikke pludselig laves om, der skal udvikling til. Hvis et andet menneske begår uret mod Dem, er det en gammel uret, De har begået, som møder Dem, men hvis De nu kan tilgive vedkommende og tænke "han ved ikke, hvad han gør", så er De af egen fri vilje på bølgelængde med Kristi væremåde og tankegang, og større forbillede end Kristus kan menneskene ikke få, når det gælder at vise kærlighed. Men nu må menneskene lære, at det er logisk af tilgive og sende kærlige tanker også mod dem, der hader og forfølger én. Naturligvis må man bruge sin fornuft og sin omtanke, der skal logik til at leve livet og til at forstå andre mennesker. Det skal kunne betale sig at handle rigtigt både for de mennesker man gerne vil hjælpe og for én selv. Kærlighed er ikke alene kærtegn, og det er ikke kærligt at være tossegod. Det er ikke kærligt [slut på side 48] af forældre at forkæle deres børn, men det er kærligt at opdrage dem til at forstå, at frihed ikke er at gøre, hvad man vil, hvis det er til gene og fortræd for andre mennesker eller andre levende væsener. Menneskelig frihed er frihed til i alle situationer og over for alle væsener, hvad de end gør imod én selv, at sende kærlige tanker imod dem. Der kan være situationer, hvor man må være bestemt både over for børn og voksne, hvor det netop er det kærligste at være det. Men så må man have kærlige tanker og ikke vrede eller indignation bag sin holding.

Jordmenneskenes nuværende tilstand er led i en gigantisk udvikling

Det er tåbeligt at være indigneret på et andet menneske, fordi det har en anden indstilling til tingene, end man selv har. Hvert væsen står hele tiden på toppen af sin udvikling og danner sig derudfra sin mening om livet. Livet er det mest fuldkomne, det kan blive i øjeblikket, det er ikke som det skal blive i morgen eller i kommende år, århundreder eller årtusinder. Der skal opstå "en ny himmel og en ny jord", som der står skrevet, dvs. en ny bevidstheds indstilling, hvor livet og dets mening ikke mere er et mysterium, og en ny form for økonomi og administration i verden, så alle væsener får det nødvendige til livets behov uden at skulle slide for det gennem et arbejde, der ikke har deres interesse. De skal tværtimod arbejde med det, de har lyst til, hvor deres evner frit kan komme til udfoldelse til gavn og glæde for helheden. Alle mennesker vil gennem kosmisk klarsyn få indsigt i livslovene og få frihed til at opleve livet langt rigere og skønnere end nu.

Det lyder måske fantastisk for Dem, men tænk på, hvad der er sket, siden menneskene var primitive stenaldervæsener, ja, siden de var dyr og planter. Årmillioner har ført de jordiske mennesker frem til deres nuværende udvikling, og om blot 3000 år eller deromkring vil der her på jorden være et samfund af højt udviklede væsener, der er nået så langt i frihed og frigjorthed af materien, at de er i stand til at materialisere og dematerialisere fysiske legemer, så de ikke mere skal inkarnere og diskarnere på den lidt besværlige måde, vi kalder fødsel og død. Det er tåbeligt at tro, at udviklingen standser på et så primitivt trin, som jordmenneskene endnu repræsenterer. Tilværelsen vil blive bedre og bedre. Energierne vil engang komme i ligevægt, og det vil betyde, at den evige fred er en kendsgerning. Alle åndelige kræfter søger mod denne ligevægt og harmoni, akkurat som alle vandløb, store og små, søger ud mod ligevægten i det store hav. Den politiske kamp er også energiernes løb mod ligevægt, og de høstede erfaringer vil bringe den harmoni, der er friheden og freden.

Det enkelte menneskes indsats i verdensudviklingen

Der er mange, der nok har en vis tro på, at det kan blive bedre for menneskene engang i fremtiden, men der er så lang tid til, synes de, og kender de ikke reinkarnationen, tror de ikke, de selv skal opleve det. Men det er Dem selv, der har været plante, dyr og primitivt menneske, det er Dem, der skal være med til at forvandle jorden til et menneskerige, og det behøver ikke at vare 3000 år for Dem. Den hellige ånd kan komme som en tyv om natten, ingen kender dagen eller timen. Mit arbejde fremskynder denne udvikling. De skal gennem mine analyser lære at forstå, hvad der kan betale sig rent menneskeligt set. Den rette forståelse og sympatiske indstilling over for omgivelserne vil fuldstændig ændre menneskets tilværelse. Men alt er afhængigt af menneskets daglige væremåde. Det er de menneskers opgave, der er interesseret i disse ting, at fremskynde væksten af det gode her på jorden. Menneskelig frihed er frihed til at vise en kærlig indstilling til alt og alle uanset hvad man møder fra andre. Det er det eneste, der frigør mennesket fra dyrerigets jungle, og det er den kraft, der skaber freden først i menneskesindet og så her på jorden. Det er målet for mit arbejde at inspirere mennesker [slut på side 49] til at lyse som sole, udstråle guddommelig kærlighed til deres medvæsener, og universets skabende kræfter, den hellige ånd eller Guds bevidsthed står hjælpende bag Dem, når De indstiller Deres bevidsthed på næstekærlighedens bølgelængde.

Fra et foredrag holdt i oktober 1940.
Bearbejdet af Mogens Møller.
Bearbejdelsen godkendt af Martinus.
Senest bragt i Kosmos nr. 5/1979.