Ældre årgange af Kosmos mv.

 

Spørgetime med Martinus – på Terrassen i Klint den 26. marts 1978

 

Hvad er det bedste vi kan gøre for den store verden, når krigen og katastroferne kommer?
 

Ja, det vil jo vise sig, det kan jeg ikke sige Dem i øjeblikket. Det må vise sig for hver især, hvad man kan gøre. Men det bedste, man kan gøre, er selvfølgelig at få sig selv på ret køl eller holde sig på ret køl.

Man må nå frem til et stadium, hvor man må bede. Det gør folk normalt ikke så gerne. Dengang jeg holdt mine store foredrag, og jeg havde mange mennesker, der kom med deres problemer, spurgte jeg dem: "Beder De aldrig til Gud?"

"Nej, det er jo sådan noget ud i luften, tomt i luften". –

"Men, det er det slet ikke"! –

"Mit Fader Vor, det kan jeg heller ikke".

"Jeg har aldrig bedt mit Fader Vor". –

"Jamen, De behøver heller ikke at bede Fader Vor. De behøver bare at tænke på det, som De gerne vil have hjælp til. Så får De hjælp! – Det gør de! – Det betyder ikke noget om De tror på det eller ej".

Forsynet er ikke så smålig, at det siger: "Kan du så komme ned på knæ"! – De væsener, der hører bønnerne, ved godt, hvordan mennesker er. At tro er ikke en viljesakt, enten så tror man, eller så tror man ikke. Det er ikke noget, man kan ville. Man kan nok ville det, men derfor tror man det ikke. Det kan ikke hjælpe, at jeg siger til Dem, at to og to det er syvogtyve. De vil gerne tro det, men De kan jo ikke. De ved alt for godt, at det ikke er det. Men det gør ikke noget, at man ikke tror, man bede alligevel.

Jeg beder for eksempel mange gange om dagen. Det at bede er slet ikke det, at man skal folde hænder eller ligge på knæ. Så får man bare ondt i knæene, og det er jo synd for mikrovæsenerne. Nej, man skal bare være helt almindelig og snakke til hinanden, til venner og bekendte, og bare tænke på Gud eller det, man vil have hjælp til. Hver eneste gang jeg mærker en mørk impuls nærme sig, så har jeg mine tanker på Gud, og jeg får hjælp til alt. Sagen havde fødselsdag i fredags (24.03.78), da blev den 57 år gammel. Da var det 57 år siden, jeg havde min kosmiske oplevelse, og lige siden har jeg haft fuldstændig Gudskontakt. Jeg laver ikke noget, som jeg ikke får impulser om. Jeg må have impulserne fra oven, om jeg skal gøre det eller det. Selv om det ser tosset ud, så gør jeg det, og senere viser det sig at være rigtigt.

Folk tror, at det er naivt og primitivt at bede, men det er det slet ikke. Vi er omgivet af åndelige væsener, de er ikke et sted ude i verdensrummet. Der kan godt være en stor forsamling her midt iblandt os. De, som hører vore bønner, er kristusvæsener. Når et menneske når op til dobbeltpolethedens fuldkommenhed og får kosmisk bevidsthed, smelter dets bevidsthed sammen med alle andre kristusvæseners bevidsthed, og så er de [slut på side 51] ét. De er fuldstændig ét, og så er det ikke sådan, at den ene siger: "Nej, sådan er det ikke! – Dér er du galt på den! – Det forstår du ikke! – Det er ikke rigtigt!". – Men de er alle sammen fuldstændig ens, og når de er ens, er det én bevidsthed. Denne ene bevidsthed er Guds bevidsthed. Men alle jegerne eksisterer stadigvæk. Væsenernes jeg eksisterer som Guds bevidsthedsredskaber, så vi er lige så vigtige for Gud, som Gud er for os. Gud kunne ikke eksistere og opleve uden de enkelte jeger, han oplever ved os.

Nu siger jeg han, det er jo en gammel ordbrug. Gud er jo hverken en han eller en hun, men netop dobbeltpolet eller fuldkommen. Guds primære bevidsthed består af alle kristusvæsenerne, og denne bevidsthed er hele tiden på toppen, for efterhånden som menneskene bliver fuldkomne eller kristusvæsener, går de op og bliver Guds primære bevidsthed, og danner de højeste riger, hvorfra Gud styrer verden. Derefter degenererer de og går ned, mens der er andre, der vokser op. Det er derfor, der bliver kredsløb, men det bliver ikke cirkelkredsløb, men derimod spiralkredsløb. Vi bliver ikke det samme igen i næste spiralkredsløb, hvor vi kommer ind i klodeområdet, dér bliver vi ikke mennesker, men planeter. Her fra jorden kan vi ikke iagttage nogle eksempler, men det er altså minikloder, der først opstår. Det er meningen, at jeg vil skrive mere om det, hvis jeg bliver gammel nok. Jeg har lavet noget materiale, men så fik jeg impulser om, at det måtte vente, for det kunne menneskene undvære, hvis jeg ikke nåede det. Der er andre ting, der er meget vigtigere. Det med de højere spiraler, det kan De selv undersøge, når De får kosmisk bevidsthed.

Fra en spørgetime på Terrassen i Klint med påskearbejdsholdet
søndag den 26. marts 1978.
Båndafskrift bearb. af Ole Therkelsen.
Bearbejdelsen er godkendt af rådet.
Har ikke tidligere været bragt i Kosmos.