Originalmanuskript til Livets Bog

På denne side vises Martinus' maskinskrevne originalmanuskript til Livets Bog, bind 1-7.
Manuskriptet er skrevet på Martinus' første skrivemaskine (mrk. Woodstock), købt i september 1922. Martinus påbegyndte manuskriptet til Livets Bog, bind 1, i 1928 og boede på det tidspunkt på Pile Allé 7 H på Frederiksberg.
Trykningen af Livets Bog, bind 1, påbegyndtes i marts 1930 i Valdemar Pedersens Bogtrykkeri i København. 11. juli 1932 udkom Livets Bog, bind 1, i 2000 eksemplarer.
Det var oprindeligt meningen, at de første kapitler af bind 1 skulle udkomme i hæfteform i 1930, men trykningen trak ud, så det blev først fra bind 2, at Livets Bog publiceredes på den måde. Disse 16-siders subskriptionshæfter blev udsendt til abonnenterne efterhånden som trykningen skred frem, og man kunne så selv samle dem til hele bind og få dem indbundet. Livets Bog, bind 2-7, udkom i perioden 1939-1960. I 1960 havde Martinus i en alder af 70 år dermed afsluttet sit hovedværk.
Stk:
 1053-1590
Side:
 (1078-1085, 1089-1531)

Vejledning til læsningen
Vælg et bind i rullelisten foroven. Herved vises opslagsmulighederne: Angiv enten et tekststykke eller en bestemt side i manuskriptet, og tryk herefter på Vis-knappen.
Du kan bladre fra side til side ved at klikke på knapperne med pile. Du kan også benytte højre eller venstre piletast på dit tastatur. Tip: Bruger du computer, kan du rulle teksten op over skærmen ved at trykke på mellemrumstasten (fungerer som Page Down).
Til orientering kan nævnes, at Martinus brugte understregninger i manuskriptet til at markere, hvad der senere i de trykte bogudgaver skulle kursiveres.
Se også