Livets Bog, bind 1
Intuitionslegemet i fostertilstand hos jordmennesket
196. Med hensyn til intuitionslegemet da er det hos jordmennesket endnu kun eksisterende som latent eller som fosterkerne, netop fordi følelses- og intelligensenergierne i nævnte væsens manifestationer endnu ikke i nær tilstrækkelig grad er forfinede eller harmoniserede nok til, at nogen i renkultur virkelig eller fremragende intuitionsoplevelse kan finde sted. De oplevelser, som hist og her hos enkelte individer indenfor jordmenneskeheden kommer til udløsning, er endnu kun ganske elementære eller primitive og udenfor de pågældende individers bevidste viljekontrol. Men de er jo også intuitionslegemets allerførste spæde tilkendegivelser eller livstegn.