Livets Bog, bind 1
Intuitionsevnen som basis for genialiteten i enhver form for højere åndsmanifestation
197. Ved et samarbejde mellem individets følelseslegems- og intelligenslegemsfoster og intuitionslegemskernen kan individet udnytte og opleve sine højeste og reneste åndsenergier, hvilket vil sige dets virkelige kærlighedserindringer eller erindringerne efter dets harmoniserede og kombinerede højeste intelligensoplevelser og ædleste følelsesoplevelser, dels til fordel for genkendelsesevnen, der giver individet den højeste videevne, og dels til fordel for dets kunstsans, der giver samme individ den højeste eller fuldkomneste skabeevne. Da den allerhøjeste og fuldkomneste videevne såvel som skabeevne er det samme som genialitet, vil intet væsen således kunne opnå genialiteten i nogen som helst form for højere åndsmanifestation uden på basis af intuitionsevnen.