24.19 Hvis Gud ikke var til stede i alt og alle
Når hele vor daglige væremåde og forhold til vore omgivelser og medvæsener udgør vort forhold til Gud, vil det ene fornødne for det ufærdige menneske naturligvis blive dette, hurtigst muligt at blive ekspert i at gøre sin væremåde til en hundrede procents opfyldelse af Guds vilje, hvilket kun kan gøres i kraft af at elske sin næste som sig selv.
Det, vi gør imod denne næste, gør vi netop mod Gud.
Men at være i kontakt med Gud er netop alle loves fylde.
Bibelens ord: Det, I gør imod disse små, det gør I også imod mig, bliver således her til virkelighed.
Som vi her har set, er Gud både inden i og uden om os, han er i vor næste, han er overalt og i alt.
Den hurtigste vej til kosmisk bevidsthed eller det evige lys er at lære at kende ham i vore fjender.
Hvis Gud ikke således var til stede i alt og alle, var der intet liv, ingen manifestation.
Intet som helst væsen ville nogen sinde være kommet til at eksistere som et levende væsen.
Livets oplevelse ville være en umulighed.
Der, hvor livet i dag blomstrer og folder sit solskin ud, ville ruge en evig tomhed, et evigt absolut intet.
Men nu er det modsatte tilfældet.
Livet er en kendsgerning.
Døden kan derfor kun eksistere som en tænkt modsætning til vort evige liv i Guds stråleglorie.
Skrevet som artikel til Kosmos 1951 (9-10).
Tilbage til forsiden
Forrige