32.1 Årtusinders kamp mod det onde
Vi har alle sammen oplevet, at der forekommer noget i menneskenes væremåde, vi kalder "det onde".
Og hele den menneskelige tilværelse har igennem utallige årtusinder været en kamp imod dette onde.
Dette onde giver sig til kende i væsenernes væremåde som en sabotage imod andre væseners liv.
Og så længe menneskets væremåde er inficeret med denne tendens til i større eller mindre grad at skabe sabotage imod andre levende væsener, må de levende væsener således frygte hverandre.
De må danne sig værn imod hverandre.
De levende væsener er de levende væseners fjender.
Og hvem har i virkeligheden ikke grund til at frygte sine medvæsener?
Selv om et væsen i dag kan vise en væremåde, der er overordentlig elskværdig, kan det senere hen skifte sind, og "det onde" komme frem i væremåden.
Og væsenet kan da i værste tilfælde blive en dødsfjende, der gør alt for at ødelægge livet for mennesker, der før var dets ualmindelig gode venner.
At denne tendens i den menneskelige væremåde i første instans må være et "onde" for de levende væsener selv, er selvfølgeligt.
Men hvori har dette onde sin oprindelse? –
Er det noget man kan gardere sig imod? –
Tilbage til forsiden
Forrige