Artikelsamling 1

Omkring min fortolkning af livets store analyser

1934

8.1  Indledning
Ligesom ved mine tidligere foredrag kunne jeg også ved mit foredrag i Borups Højskole den 22. oktober glæde mig ved at møde stor og venlig, interesseret tilslutning. Denne min glæde bliver så meget desto større, eftersom jeg ikke er blind for den tålmodighed og anstrengelse, det koster mine tilhørere at følge med i mine foredrags store og omfattende emner. Det ville naturligvis være lettere for disse, hvis jeg ikke, som tilfældet er, valgte de store analyser ved livet til mine foredrag, men derimod henholdt mig til mere dagligdags og små emner, der ville ligge nærmere tilhørernes horisont og sædvanlige ræsonneringsevne. Mine foredrag ville da mere virke i retning af underholdning end undervisning, og tilslutningen ville måske blive endnu større, idet de intellektuelle forudsætninger for at forstå mig da ville være mindre krævende. Men det er nu engang ikke min mission at skabe underholdning, beregnet sensation eller forklare emner, der allerede i forvejen fremtræder i en overproduktion af uddybning og fortolkning. Jeg har derimod fået den vanskelige opgave at tale til de absolut "højintellektuelle". Ved "højintellektuelle" skal her forstås individer, der har et overordentligt stort materiale af "følelseserfaringer" med tilsvarende sans for logik.
      Virkelig højintellektuel er et væsen absolut ikke ved blot og bar "intelligenserfaringer". Det kan naturligvis i ren materialistisk henseende være overordentligt fremragende, være både doktor eller professor, og vi må selvfølgelig yde det al den respekt, det tilkommer herfor, men et sådant væsen er i absolut forstand ikke højintellektuel. Dets mangel på følelseserfaringer bevirker, at det midt i dets store intelligensmæssige viden undertiden endog kan være umådelig primitiv.