Begiven­heds­oversigt

4. Begivenheder

# 124-A              11. aug. (søn) 1940
Martinus fylder 50 år. Fødselsdagen markeres (bl.a.) med en indsamling (ved kontorchef N. Christensen) blandt K's abonnenter. Beløbet overrækkes på fødselsdagen til Martinus – der vil anvende det til Sagens fremme. – Christensen holder, i Villa Rosenberg, hovedtalen for Martinus (KC-2, appendiks D, s. 11; se også KC-1, afs. 5, s. 35-38).

Fødselsdagen fejres på Villa Rosenberg    Martinus og Erik Gerner Larsson   

# 158              Marts 1945
Den tyske besættelsesmagt beslaglægger (en del af) Kosmos Feriekoloni – og Villa Rosenberg. Fem af de små sommerhuse fjernes. Da besættelsen ophørte (maj), flyttedes sommerhusene tilbage, og kolonien blev klar til sommersæsonen.

# 345              Forår 1959
Sagen erhverver et stykke af det areal, der ligger på begge sider af landevejen mellem feriebyen og Villa Rosenberg. Udstykkes i 24 grunde.

# 409              Ultimo 1963
Kosmos Ferieby består nu af i alt 85 bungalower. To pavilloner med i alt 27 lejligheder og seks værelser. "Svenskehuset" med seks lejligheder og seks værelser. "Annekset" med 14 værelser. Administrationsbygningen "Villa Rosenberg". Foredragssalen med bibliotek og læsestue. Ungdomshus samt hobbyværksted etc. Garagekompleks. Købmandshandel. Keramisk værksted.

# 545-A              Sommer 1973
Martinus holder nogle "gardenparties" i Villa Rosenbergs have. Ved et "gardenparty" får kursisterne i Kosmos Ferieby lejlighed til samvær med Martinus og til at stille spørgsmål vedr. kosmologien. – En del spørgsmål og svar bringes i K-2009-8. – Allerede i 1959 anvendes betegnelsen i et par billedtekster i K-Å-1959 (s. 45 og 50).

# 641              Sep. 1982
Kirkeministeriet giver afslag på rådets ansøgning om at måtte etablere en privat begravelsesplads i Klint (mhp. at opføre et mausoleum for Martinus). – Martinus ønskede oprindelig at blive stedt til hvile på en grund over for Villa Rosenberg (jf. M-2 s. 90). Grunden tilhører i dag (2002) den afdøde præst Tulinius' to døtre (samtale med Sam Zinglersen, nov. 2002). – I øvrigt udarbejdede bestyrelsen for Martinus Institut allerede ca. 1970 konkrete planer for et mausoleum på Villa Rosenbergs grund (bestyrelsesmøde 9. dec. 1969 m.fl.).

# 655              1. marts 1983
Willy Kuijper bliver fuldtidsmedarbejder som inspektør i Martinus Center, Klint (leder af / i samarbejde med Klint-medarbejdergruppen) og overtager tjenesteboligen i Villa Rosenberg (efter Birte Gerner Larsson, der fratræder pr. 1. marts).

# 732              Sommer 1988
Willy Kuijper oplyser, at han ophører med sit arbejde som inspektør i Klint (jf. # 655) og flytter til København, hvor han aflaster Grethe Brinkhard (der går ned på halv tid) med Martinus Instituts regnskaber. Ledelsesfunktionen i Klint overtages af Annegrethe og Knud Kronborg (der fra 1. marts 1989 bor i Villa Rosenberg).

# 829              1995
"Martinus' lille hus" i Klint (anneks til Villa Rosenberg) renoveres. Påtænkes anvendt i 1995 til møder og undervisning, men ikke til beboelse (rådsmøde 17. jan. 1995). – Det viste sig dog alligevel, at der var behov for at anvende huset som medarbejderbolig (K-1995-3; i perioden 1997-2001 bor Ole Therkelsen (daglig leder af undervisningen i Klint) i huset i undervisningsperioderne; under renoveringen af Villa Rosenberg (# 952) anvendes huset også som medarbejderbolig).

# 952              2001 - 2002
Villa Rosenberg renoveres.

# 971              1. marts 2003
Eigil Kristensen ansættes (på fuld tid) som bestyrer i Martinus Center, Klint (jf. # 954). Flytter til Villa Rosenberg d. 1. april. – Charlotte Anderson ansættes i perioden juli-sep. i køkkenet. I 2004: marts-aug.; 2005 og 2006: feb.-sep. Helårsansættelse fra og med 1. jan. 2007. (Bestyrelsesmøde (AF) 24./25. maj 2003 m.fl.; SU-møde 7. dec. 2006).