Begiven­heds­oversigt

4. Begivenheder

# 87              Juli 1934 - forår 1935
Snedkermester Peter Fixen (1884-1969; fra Odense; ven af Sagen) bygger syv sommerhuse i Klint (type A, hvert hus beregnet til fire personer – planskitse i K-1935-4). Byggeriet muliggøres gennem økonomisk støtte fra flere af Martinus' venner, især Charlotte Olufsberg (K-Å-1955). Placering: i udkanten af plantagebæltet, parallelt med stranden (kortskitse i K-1937-4). Husene kostede 2800 kr. pr. stk. (artikel i Ekstra Bladet, 25. marts 1941).

Sommerhus    Peter Petersen Fixen   

# 96              Forår 1936
Der opføres syv (otte?) nye sommerhuse i Kosmos Feriekoloni. (EGL anfører, K-1936-7: otte huse). Husene, type B, er mindre end A-husene (# 87), og de har kun to sovepladser. De placeres vinkelret på A-husene, ned mod stranden (langs kanalen – jf. kortskitse i K-1937-4). – Senere omdøbes disse huse til "type C" (K-1940-1, omslag).

Sommerhuse    Edith og Sejr Holgersen med gæster i sommerhus   

# 102              Forår 1937
Kosmos Feriekoloni etablerer gartneri (og frugtplantage). Jf. kortskitse i K-1937-4. – Der installeres kakkelovne i A-husene.

Oversigtsbillede over kolonien    

# 104              16. maj (1. pinsedag) 1937
Feriekoloniens første foredragssal (jf. # 103) indvies. Placering: bag A-husene / plantagebæltet (kortskitse i K-1937-4; i dag (2005): Fyrrelunden nr. 4). – Plads til ca. 150 personer. (Ud fra billedmaterialet synes der dog ikke at være plads til så mange; nok nærmere 100 end 150).

Martinus taler i den første foredragssal    Martinus på talerstol