Begiven­heds­oversigt

4. Begivenheder

# 1001              Juni 2004
"Medarbejdernyt. Martinus Institut & Martinus Center". Nr. 1, juni 2004. Redigeret af Tune Laug. – En enkel og visuel medarbejderinformation. – Jf. i øvrigt # 706. – Kun dette nr. udkommer. På SU-møde 2. juni 2005 oplyses at "Medarbejdernyt" udgår. I stedet forbedres og udvides "mindedagsbreve" og "julebreve" (= rådets rundskrivelser juli og december). Jf. # 1035.

# 1002              7. aug. (lør) 2004
Mindedagen holdes i Martinus Center, Klint. Den fejres desuden i Sindal (11. aug.) samt i Fredericia (22. aug.).

# 1003              Sep. 2004
Hans Lybecker Larsen: "Kristendommen ifølge Martinus. En undersøgelse af Martinus' kristendomsforståelse med udgangspunkt i hans kosmologi". Speciale, Københavns Universitet.

# 1004              Efterår 2004
Pga. bortfald af den offentlige portostøtte udsendes årets sidste fire nr. af K som to dobbeltnumre. Til gengæld udvides sideantallet (fra og med nr. 8) fra 24 til 32. – Fra og med 2005 udkommer K med 10 nr. pr. år. (÷ juli og dec.).

# 1005              19. okt. 2004
"Fonden Det Tredie Testamente" stiftes. Stiftere: Tage Buch, Kurt Christiansen, Jan Langekær, Ibrahim Ballout, Birgit Mørup Madsen. Formål: at danne skole, at lave informationsbrochurer og undervisningsmateriale, at afholde offentlige studiekredse og foredrag i Danmark samt i udlandet, at [osv.]. Fondens hjemsted: Krogagervej 3, Brøndby (Jan Langekærs adresse).

# 1006              21. okt. 2004
Forlaget Nordisk Impuls (Per Bruus-Jensen) udgiver seks dvd'er (dvd-audio): "Mennesket og virkeligheden. En guide til Martinus' kosmiske virkelighedsbeskrivelse". – Dvd'erne er baseret på interviewudsendelserne i 1990-91 (# 764 og 785) i (daværende) Radio Lotus.

# 1007              28. okt. 2004
Martinus Institut begynder at udsende "MI Nyhedsbrev". Nyhedsbrevet er et e-mail-brev. Det udsendes efter behov, uden faste terminer. Redaktør: Tune Laug. Jf. i øvrigt # 706. – De følgende numre (jan. og april 2005, feb. 2006) betegnes: "Medarbejder-nyhedsbrev".

# 1008              25. nov. 2004
Ole Therkelsen opretter egen hjemmeside: www.oletherkelsen.dk. Pr. 10. okt. 2005 ligger der ca. 100 foredrag (på seks sprog) til fri afbenyttelse.

# 1009              Nov. 2004
TV2 Østjylland bringer et 30 minutters samtaleprogram, hvor Sébastien Vesterlund giver en introduktion til Martinus' verdensbillede.

# 1010              31. dec. 2004
Jan Marsfeldt (jf. # 819) ophører som bestyrer af Martinus' barndomshjem, "Moskildvad". Det tidligere bestyrerpar, Aksel og Marianne Kristensen (jf. # 740), tager over pr. nytår.

# 1011              Dec. 2004
"Den Intellektualiserede Kristendom. Efterladte manuskripter" udkommer (med hovedtitlen DTT). Borgens Forlag. – På titelsiden: Den intellektualiserede, udødelige kristendom som menneskehedens kommende livsfundament. – Oplag: 1000.

# 1012              2004
Ny udgave (3.) af LB-4 (jf. # 663). Borgens Forlag. – Nyt layout med bl.a. smallere tekstspalte og retskrivningsmæssig opdatering.

# 1013              2004
DEV-1 og 2 genudgives på spansk (jf. # 883 og 985), i ét bind. Oversat af Martha Font.

# 1014              2004
DEV-3 og 4 udkommer på kinesisk, i ét bind.

# 1015              2004
"Logik" udkommer på kroatisk ("Logika"). Forlaget Teledisk, Zagreb. Davorin Gruden har oversat fra engelsk og fra Martin Marinkovićs serbiske oversættelse. – På bindet: "Treći Zavjet" [DTT]. – Gruden opretter d. 20. aug. 2005 et Martinus-center i Karlovac. ("The Short History of Martinus Cosmology in Croatia", Davorin Gruden, (2007); www.martinus-cro.net, besøgt 26. maj 2008).

# 1016              2004
"Menneskehedens skæbne" udkommer på italiensk ("Il destino dell' umanità"). Oversat af Bo Edvinsson. – Første Martinus-bog på italiensk.

# 1017              2004
Rolf Kenneth Aristos: "Det guddommelige Kosmos – en innføring i Martinus' kosmologi". [Eget forlag], Sarpsborg. – Rolf Kenneth Aristos: alias Rolf Kenneth Myhre.

# 1018              2004
Harry Rasmussen: "H.C. Andersens seksualitet". Artikel i "Anderseniana", 2004 (årsskrift udgivet af Odense Bys Museer). – Artiklen er delvis skrevet på basis af Martinus' analyser af polprincippet og polforvandlingen.

# 1019              2004
Lars Steen Larsen: "Religioner i Danmark". Frydenlund. – Bogen henvender sig til folkeskolens ældste klasser samt til eleverne i gymnasiet og HF. – Side 69-73: Martinus' kosmologi.

# 1020              2004
Vic Sparrow: "Alt om magi og okkultisme". Forlaget Nevskij Prospekt, Skt. Petersborg. – Vic Sparrow: pseudonym for Victor Vorobjov. – Martinus er omtalt s. 124-130 samt nævnt s. 353-354 ifm. en profeti om "manden fra Norden" (jf. K-1990-7/8).