# 235 29. juli 1951
Martinus køber bil nr. 2 (nr. 1: # 106), en Opel Olympia, af gårdejer Axel Jeppesen, Korup. Købet blev formidlet af Peter Zacho; men handelen gik hurtigt tilbage, da bilen var (mere eller mindre) defekt. – 16. maj 1951 ansøgte Martinus i øvrigt Direktoratet for Vareforsyning om indkøbstilladelse til en motorcykel, men direktoratet kunne ikke imødekomme ansøgningen. Alligevel er Hi-Ar i besiddelse af en købekontrakt (6. juni) på en AJS-motorcykel. Ingen andre arkivalier omtaler en motorcykel, og ingen mundtlige kilder har kunnet bekræfte købet.
# 236 17. sep. 1951 - 18. marts 1952
Martinus overfører alle sine foredrag i København til Studenterforeningens store festsal (Vestre Boulevard 6; plads til 550 tilhørere. I dag (2005) har bygningen adressen Studiestræde 50 – hjørnet af H.C. Andersens Boulevard og Studiestræde). Han holder i alt 12 foredrag dér i vinterhalvåret 1951-52 (Oversigt i K-1951-7/8). – Peter Zacho refererer efterfølgende foredragene i K. – Foredragene fortsætter i sæsonen 1952-53 med sidste foredrag d. 12. jan. 1953 (B-26/1952-53 (9. jan. 1953)). Hermed synes foredragene i Studenterforeningen at slutte. – Martinus genoptager sine søndagsforedrag på Martinus Institut i efteråret 1952 (K-1952-7, omslag).
# 237 Efterår 1951
En omfattende gruppe af Sagens interesserede opretter "Martinus Kulturfond". Fonden ledes af afdelingschef (i Frederiksberg Kommune), cand.jur. Eigil Hansen. Den modtager og administrerer enhver understøttelse til Martinus. – I B-1958-3 anføres (formodentlig en fejlskrivning): 1957. – Regnskab for 1951 bringes i K-1952-4. Ultimo 1965 overgår fonden til Martinus Institut. (Bestyrelsesmøde 13. dec. 1965). – Dette tiltag er medvirkende til at imødegå den økonomiske krise, EGL beskriver i K-1951-7/8.
# 238 1951
For at forbedre økonomien udstykkes endnu et område i Kosmos Ferieby: Skovarealet bag Klintsøgaards park bliver til 17 nye grunde.
# 239 11. jan. 1952
EGL udsender med B-1/1952-53 første portion af sit korrespondancekursus "Åndsvidenskab for hvermand". Over 400 modtagere. – Fortsættes i B-2-21, 24-40/1952-53. – Jf. # 260.
# 240 Jan. 1952
Mogens Munch er trådt ud af K's redaktion (jf. # 229). Han erstattes af Tage Buch (1911-2016). – Forklaringen er, at Munch havde måttet forlade Sagen. Dette var en følge af private problemer (hans hustrus sygdom og død (# 232); økonomiske problemer i forbindelse dermed – der gjorde, at han måtte vælge erhvervsarbejde). – KC-1 (afs. 7, s. 43-44) og KC-2 (app. D, s. 9) har en (alternativ) forklaring om misforståelser Munch og Martinus imellem, (måske) forårsaget af EGL. KC anfører i øvrigt, at Munch forlod Sagen omkring årsskiftet 1950/51 (men han figurerer som medlem af K's redaktion hele året 1951).
# 241 April 1952
EGL oplyser, at Jørgen Knudsen og frue (to af Sagens venner gennem mange år) har overtaget ledelsen af Klintsøgaard (hvorved EGL aflastes meget). – Jørgen Knudsen er gift med EGL's søster.
# 242 Maj - aug. 1952
Paul Brunton (og frue) bor på Martinus Institut (i EGL's lejlighed) og modtager undervisning af Martinus. Ingrid Okkels tolker.
# 243 4. aug. 1952
Gretar Fells (præsident for teosofferne i Island) og frue opholder sig i sommeren 1952 nogen tid i Kosmos Ferieby. Den 4. aug. holder Fells en tale for Martinus – en hyldest til Martinus og det arbejde, Martinus udfører. Talen bringes i K-1952-6. – Af talen fremgår, at teosofferne for en del år siden sendte Martinus et telegram fra et teosofisk årsmøde i Island. I B-1955-15 (gengivet i K-2007-1 s. 27) omtaler Martinus dette telegram og nævner, at "Det var den første hjertelige sympatitilkendegivelse, jeg har fået fra en åndelig eller religiøs bevægelse". - Martinus gengiver i øvrigt telegrammet, der er dateret 15. sep. 1936, i en notits i K-1936-9. Telegrammets originaltekst kan ses i instituttets brevdatabase: nr. 32196.
# 244 7. sep. - 4. okt. 1952
Martinus besøger Island for 1. gang, inviteret af Gretar Fells (præsident for teosofferne i Island). Martinus holder foredrag i Reykjavik og Akureyri – og beser landet.
# 245 Sep. 1952
K bringer (dansk oversættelse af) Paul Bruntons forord til den påtænkte engelske udgave af "Menneskeheden og verdensbilledet" (jf. # 220). – Bogen blev dog ikke udgivet på engelsk (og er endnu, 2005, ikke udgivet); men en forkortet version af forordet blev anvendt i esperantoudgaven fra 1953; jf. i øvrigt K-1953-9 s. 136. – Den fuldstændige engelske originalversion findes i engelsk K, "Special Issue", 1990-4. – Bestyrelsesmøde 23. maj 1967: "Martinus' bøger skal udkomme uden forord af andre".
# 246 Nov. 1952 - jan. 1953
K bringer (indhæftet) kosmosbog nr. 7c: "Gavekultur" (jf. # 107). Nr. 7a (# 252), 7b (# 255) og 7c indbindes i ét bind. Udgivelsesår anføres til: 1953, 1953 og 1952.
# 247 1. dec. 1952
Fabrikant C.C. Hansen, Roskilde, dør. Martinus skriver nekrolog i K-1952-10.
# 248 1952
Martinus planlægger at holde seks foredrag i Oslo i feb.-marts (K-1952-1). I M-1 (s. 124) fortæller Martinus, (formodentlig ukorrekt), at han holdt disse foredrag i foråret. If. notits i K-1952-2 måtte foredragene udsættes til efteråret (pga. lokaleproblemer i forbindelse med vinterolympiaden). – Det synes tvivlsomt, om foredragene blev afholdt: 1) Arkivalierne omtaler ikke afholdte foredrag. 2) If. telefonsamtale mellem Henry Hedegaard og Anne Brostigen (Oslo), feb. 2004, kan (ingen af) de ældre Martinus-interesserede i Norge erindre, at Martinus nogensinde skulle have været i landet.
# 249 1952
Sigbritt Therner (1915-2009) åbner "Kosmos Studiehem" i (nærheden af) Varnhem i Västergötland. (Betegnelsen "Kosmos Feriehem" anvendes også). – I pinsen 1953 besøger EGL centeret, holder foredrag og knytter forbindelse til stedets kreds af Martinus-interesserede (B-36/1952-53, 29. maj 1953).
# 250 1952
LB-6 begynder at udkomme (separat subskription). Udgives i bogform med udgivelsesåret anført som 1952. (Korrekt: copyright-året). Figurerer første gang på litteraturlisten i B-1960-24 (25. nov.). Brochure "Martinus Institut", nov. 1960, anfører, at LB-6 udkom ultimo 1960. – I øvrigt besluttedes det først på et sent tidspunkt at dele det påtænkte bd. 6 (der var blevet for omfangsrigt) op i to bind. Pagineringen kunne ikke ændres, hvorfor indholdsfortegnelsen for bd. 6 måtte pagineres separat (romertal).
# 251 Jan. 1953
Ib Schleicher (1924-2010) oplyser, at der er oprettet en arbejdsgruppe, "Esperanto-Sekcio", som er økonomisk uafhængig af Martinus Institut. Formålet er at gøre Martinus' verdensbillede tilgængeligt på esperanto. – Fremtrædende medarbejdere udefra: C. Graversen, Esbjerg, og (senere) Edward Ockey (London). (K-Å-1957). – Jf. i øvrigt K-1951-1 s. 13.
# 252 Feb. - april 1953
K bringer (indhæftet) kosmosbog nr. 7a: "Omkring mine kosmiske analyser" (jf. # 88). Nr. 7a, 7b (# 255) og 7c (# 246) indbindes i ét bind. Udgivelsesår anføres til: 1953, 1953 og 1952.
# 253 16. - 19. og 23. - 26. marts 1953
Martinus holder otte-timers-kursus "Sygdom og helbredelse i kosmisk belysning" i Odense og Århus. Kurset gentages i april på Martinus Institut. Endvidere gentages det væsentligste af kurset i Klint om sommeren.
# 254 1. april 1953
Klintsøgaards hovedbygning (+ gartnerboligen, # 119) overdrages til overlæge [Cai] Ankerbye og frue, således at der kan etableres helårsdrift (kursted, rekreationshjem) baseret på vegetarisk kost. – Senere (1954) overtages bygningen af det offentlige (Holbæk Amt), idet den bliver rekreationshjem for patienter fra sygehuset i Nykøbing Sj. – Inspektørparret (Jørgen Knudsen og frue; jf. # 241) overtager administrationen af pavillonerne og af gartneriet.