# 295 1955
Sven Johansson (1910-1958; direktør for Hälsokostcentralen i Malmö) er primus motor i at købe, betale og modernisere det gamle bondehus (jf. # 99), der fremover kendes som "Svenskehuset" i Kosmos Ferieby. – Huset udlejes fortrinsvis til svenske gæster, men det indgår som en del af feriebyen. – Cirka 1997/98 går man igen over til at anvende betegnelsen "Bondehuset" (udlejningsoversigt i helårsprogrammet 1998 for Martinus Center, Klint).
# 296 1955
Der etableres en vegetarisk restaurant i Kosmos Ferieby, med plads til ca. 70. Den ledes af hr. og fru Borensjö fra Mora i Sverige – og etableres i "salen" i pavillon II (jf. grundplan i B-1958-5). – Pavillon II nu (2005): B.
# 297 1955
Første Martinus-bog på engelsk udkommer (jf. # 291): "Pages from God's Picture Book" ("Blade af Guds billedbog", # 206). Oversat af Anna Ørnsholt. – I B-1957-18 anfører EGL fejlagtigt, at "Discourses I" er Martinus' første bog på engelsk.
# 298 1955
Kontaktbreve udkommer på fransk (duplikeret). Hi-Ar har: 1955-2 og 17.
# 299 1955 - (medio) 1967
Kosmos udkommer (da "vi simpelthen ikke magtede at opretholde begge disse organer" (K og B)) kun som årsskrift ("Julekosmos"). I alt udkommer 12 hæfter (i A4-format), idet 1960-61 blev udgivet som ét hæfte (jf. B-1960-20 s. 3 og K-Å-1960/61 s. 63).
# 300 1. jan. 1956
Martinus opretter den selvejende, almennyttige institution "Martinus Åndsvidenskabelige Institut". Martinus Instituts formue består ved oprettelsen af de aktiver og passiver, som Martinus skænker ved gavebrev af 30. okt. 1956 (med påtegning af 14. marts 1957). Den første bestyrelse består af Martinus (præsident), EGL (vicepræsident) og kontorchef (og jurist) Eigil Hansen (1903-1988). – Institutionens første love (dateret 14. marts 1957) anføres at gælde fra 1. jan. 1956 (jf. endeligt skøde af 30. okt. 1956 § 2). – Martinus Institut optages i Foreningsregisteret 18. feb. 1957 (reg. nr. 2168). – Oprettelsen offentliggøres i Statstidende d. 21. feb. 1957. – Jf. i øvrigt # 179.
# 301 2. marts 1956
Erik Darsø oplyser, at engelskgruppen (jf. # 291) opretter (på linje med esperantogruppen) en støtteordning, hvor interesserede kan yde støtte til de påtænkte udgivelser. Fru Mogens Møller [Vibeke Møller] påtager sig arbejdet som gruppens sekretær og kasserer. – Gruppen arbejder i øvrigt også med planer om at skabe en undervisningsafdeling for de engelskkyndige inden for Sagen.
# 302 Juni 1956
Martinus indlægges på Skt. Lukas Stiftelsens Hospital og opereres d. 11. juni for mavekræft. Operationen lykkes, og Martinus kan inden længe genoptage sit arbejde (i reduceret omfang; bl.a. indstiller Martinus indtil videre alle sine foredrag).
# 303 Sep. 1956
Paul Brunton besøger Martinus for tredje gang. – Jf. KC-1, afs. 9, s. 127. – Første og andet besøg: # 221 og 242.
# 304 26. okt. 1956
Den første studiekreds i Canada (Vancouver) oprettes – af Diane Jansen (der desuden arbejder med korrekturlæsning af Martinus Instituts engelske oversættelser).
# 305 Okt. 1956
Sam Zinglersen tager initiativ til (og er primus motor i arbejdet med), at der optages en film (ca. 15 min.) af Martinus som foredragsholder.
# 306 9. nov. 1956
B bringer Martinus' artikel "Gethsemane Have". Foredrag af Martinus på Martinus Institut d. 23. nov. 1947. Bearbejdet af EGL. – Udgives senere i bogform (med titlen Getsemane Have) (# 506).
# 307 23. nov. 1956
B bringer Martinus' artikel "Det psykiske tempel". Foredrag af Martinus på Martinus Institut d. 25. og 26. okt. 1946 [fejl? 25. og 26. nov.?]. Bearbejdet af EGL. – Udgives senere i bogform (# 443).
# 308 1956
Sam Zinglersen køber ejendommen Ternevej 5 (hvis have støder op til Martinus Instituts have) og bliver dermed, fra d. 30. nov., Martinus' nabo i Martinus' sidste 25 leveår.
# 309 1956
Fru [Gunnel] Dunnewolt, Wassenaar (Holland), begynder at holde foredrag om Martinus i Holland.
# 310 1956
K-Å bringer Martinus' artikel "På kærlighedens alter". – Udgives senere i bogform (# 448).
# 311 15. marts 1957
EGL fylder 50 år. I anledning af fødselsdagen foranstaltes en indsamling blandt Sagens venner i hele Skandinavien. Indsamlingsbeløbet dækker EGL's rejseudgifter vedr. rejsen til Indien (# 318).
# 312 19. marts - 2. april 1957
B bringer Martinus' artikel "De levende væseners udødelighed". – Udgives senere i bogform (# 442).
# 313 13. juni 1957
Lilli Nordrup dør. Martinus skriver nekrolog i K-Å-1957. – Kort før sin død skænker hun sin ejendom "Fyrrebakken" ved Klint (Klintvej 55) til Martinus' arbejde.
# 314 Sommer 1957
Fabrikant Robert Petersen (1911-2010) modellerer buste af Martinus. Kopier kunne købes på Martinus Institut. Robert Petersen skænker hele overskuddet til Sagen. – Jf. # 130.