# 635 Ca. 1981 - 1985?
Per Thorell udarbejder et (upubliceret) manuskript "Testamentet" (udateret). Det er baseret på dagbogsnotater vedr. samtaler med Martinus i årene 1977-81 (+ et enkelt notat fra 1970). – Det fremgår af ms.et, at Martinus' sidste besøg hos Thorell fandt sted søndag d. 1. marts 1981, en uge før Martinus' død. – Kopi af ms.et haves i Hi-Ar. – Thorell forsøgte at få ms.et udgivet på Borgens Forlag, men fik afslag (brev fra Jarl Borgen til Per Thorell, 2. sep. 1985).
# 636 Jan. 1982
K omlægges til at blive månedsblad. Sidetallet øges fra 12 til 20 s. pr. nr. Der nedsættes en redaktionsgruppe: Tage Buch, Aage Hvolby (ansv.), Max Käck, Henning Laug, Lars Lundell, Karin Brant Nielsen, Svend Åge Rossen, Ole Therkelsen, Erik Weihrauch.
# 637 Jan. 1982
Gunner Frederiksen / Boe Seest begynder at udsende "studieplaner" (dvs. arrangementsoversigter) vedr. Martinus' kosmologi. Studieplanerne udsendes to gange om året, indtil de i aug. 1987 afløses af tidsskriftet "Kosmologisk Information" (# 720).
# 638 Primo 1982
Undervisningsgruppen ved Martinus Institut består af: Rolf Elving, Willy Kuijper, John Nielsen, Karin Brant Nielsen, Svend Åge Rossen. Primær opgave: foredrag, kurser og studiekredse på Martinus Institut og i Martinus Center, Klint.
# 639 25. maj 1982
Bestyrelsen / rådet vedtager nye love (jf. # 452) for Martinus Institut. Lovene er udformet efter Martinus' personlige direktiver. De udsendes med K-1983-7 (med rådets kommentarer). – Rådet skal på sigt bestå af fem medlemmer (+ to suppleanter). Nye rådsmedlemmer indtræder for fem år, uden mulighed for forlængelse. – Fra denne dato er den officielle betegnelse for Sagens ledelse altså: rådet.
# 640 14. aug. (lør) 1982
Martinus' mindedag afholdes på Hotel Sheraton. Knap 350 deltagere. – Rolf Elvings tale bringes i K-1983-4/5.
# 641 Sep. 1982
Kirkeministeriet giver afslag på rådets ansøgning om at måtte etablere en privat begravelsesplads i Klint (mhp. at opføre et mausoleum for Martinus). – Martinus ønskede oprindelig at blive stedt til hvile på en grund over for Villa Rosenberg (jf. M-2 s. 90). Grunden tilhører i dag (2002) den afdøde præst Tulinius' to døtre (samtale med Sam Zinglersen, nov. 2002). – I øvrigt udarbejdede bestyrelsen for Martinus Institut allerede ca. 1970 konkrete planer for et mausoleum på Villa Rosenbergs grund (bestyrelsesmøde 9. dec. 1969 m.fl.).
# 642 18. - 19. dec. 1982
Walter Christiansen påbegynder foredragsvirksomhed i Tyskland (i samarbejde med Albert Schweitzer Haus (Emma Schubmehl) i Bad Godesberg / Bonn). – Også Gerard Oude Groen holder foredrag i Tyskland.
# 643 1982
LB-2 (# 127) genudgives (Borgens Forlag) med hovedtitlen DTT.
# 644 1982
LB-3 (# 148) genudgives (Borgens Forlag) med hovedtitlen DTT.
# 645 1982
4. kap. af LB-1 (jf. # 73) genudgives som særtryk, med hovedtitlen DTT (på omslaget). Forlag og udgivelsesår vedr. genudgivelsen er ikke anført, men Dansk Bogfortegnelse 1981-85 angiver 1982 som udgivelsesår.
# 646 1982
LB-7 udkommer på svensk. Stiftelsen Martinus Institut i Sverige; Hälsans Förlag, Lidingö. Oversat af Nils Kalén.
# 647 1982
Per Bruus-Jensen: "Eksistens og udødelighed. Om erkendelseslæren i Martinus' kosmologi". 2 bd. Borgens Forlag.
# 648 1982
"Håndbog i verdens religioner". Redigeret af Johs. Aagaard. Politikens Forlag. – Side 147: Martinus' åndsvidenskab. – I nyudgivelsen i 2000 ("Politikens håndbog i verdens religioner") er afsnittet om Martinus' åndsvidenskab udgået. (Rimeligt nok i et religionsoversigtsværk).
# 649 1982
Asger Lorentsen: "Menneskets åndelige rejse. Indføring i okkultismen". Shan Forlaget. – Bogen rummer en del henvisninger til Martinus, og den bringer desuden citater fra Martinus' værker. – Beskrivelsen baseret på 2. udg., 1985 (Borgen).
# 650 1982
Peter Zacho: "Martinus". Udateret hæfte, udgivet af forlaget Perspektivo. – If. Det Kgl. Biblioteks database skulle udgivelsesåret være 1982. – En forkortet version findes i M-2 s. 253-261.
# 651 1982 - 1985
John Engelbrecht: "Den intuitive tanke", 4 bind. Borgens Forlag. Bd. 1 og 2 har undertitlen "Fra Lao-Tse til Martinus". I bd. 2 (1982) giver forf. (s. 159-234) en udførlig omtale af Martinus og af intuitionens rolle i Martinus' verdensbillede.
# 652 Jan. 1983
Redaktionsgruppen (jf. # 636): Henning Laug og Karin Brant Nielsen er udtrådt.
# 653 3. feb. 1983
"Martinusgruppen i Oslo" dannes – af Reidun Tollefsen og Ellen Nordahl.
# 654 13. - 20. feb. 1983
Der holdes syv Martinus-foredrag i Totnes (Devon, England). Endvidere er der studiegrupper i weekenden. Både danske og svenske foredragsholdere. Mary McGovern (især) står for arrangementet.