Begiven­heds­oversigt

4. Begivenheder

# 875              14. juli 1998
Knud Højgaard har udarbejdet registreringen "Martinus' bogsamling" (registrering af alle bøger i Mindestuerne) og afleverer den til Martinus Institut. – Som et forarbejde afleveredes 22. juli 1997 en registrant (kun) over de bøger i Mindestuerne, der indeholder personlige hilsener m.v.

# 876              8. aug. (lør) 1998
Mindedagen holdes i Martinus Center, Klint.

# 877              24. - 30. aug. 1998
Poul Dyrholm repræsenterer Martinus Institut med et foredrag ved 90-års jubilæet i esperantobevægelsen i Lodzo (Lodz), Polen.

# 878              27. okt. 1998
Ole Therkelsen genindtræder (jf. # 811) som suppleant i rådet og indtræder som medlem af bestyrelsen (for AF). – Eigil Kristensen indtræder som medlem af rådet (jf. # 821).

# 879              Okt. 1998 - maj 1999
Stefan Perneborg på en ny (jf. # 844) foredragsrejse til Syd- og Mellemamerika. – Også Karin Jansson, Lars Östnäs m.fl. rejser til Syd- og Mellemamerika (K-1999-10 s. 197). – Se også K-2011-1 s. 31.

# 880              13. dec. (søn) 1998
Martinus Institut holder for første gang julereception for medarbejdere og interesserede. – Holdes herefter hvert år.

# 881              1998
Henry Hedegaard (Martinus Institut) og Sigfred Løvstad (Herning) påbegynder arbejdet med at oprette et billedarkiv på Martinus Institut.

# 882              1998
DEV-1 og 2 udkommer (i ét bind) på esperanto (DEV-1: jf. # 831). Oversat af Ib Schleicher.

# 883              1998
DEV-1 udkommer på spansk ("El Tercer Testamento. La Imagen Eterna del Universo 1"). Oversat af Martha Font (i samarbejde med Bente Christensen m.fl.).

# 884              1998
"Logik" udkommer på tjekkisk ("Logika"). Martinus Center Olomouc (Tjekkiet); copyright Martinus Institut. Oversat af Josef Vašek.

# 885              1998
"Martinus' Erindringer" (# 725) udkommer som et hæfte på spansk – uden illustrationer. Oversat af Martha Font.

# 886              1998
H-fonden (# 837) udgiver (på Zinglersens Forlag) to lydbånd (kassettebånd) med (Martinus-)erindringer af hhv. Sam Zinglersen og Ingrid Okkels.

# 887              1998
Per Bruus-Jensen: "I begyndelsen var tomheden. Om virkelighedens ansigter set i lyset af en nutidig mystikers fascinerende visioner". Nordisk Impuls.

# 888              1998
Knud Højgaard: "Martinus' sags historie i Indien. Et tilbageblik i anledning af 25-året for Erik Gerner Larssons død". Temahæfte nr. 7 fra forlaget Kosmologisk Information.

# 889              1998
Nils Kalén: "Vi och våra gener. En kritisk syn på ärftlighetsläran". Världsbild Förlag. – Forf. baserer sine synspunkter på Martinus' beskrivelse af reinkarnations- og talentkerneprincippet, og han omtaler Martinus' kosmologi (generelt) i kap. 10 og 11. – Bogen / emnet debatteres i DnV-1999-1- 4 og 2000-1.

# 890              1998
Karl Aage Kirkegaard: "New Age – religion eller videnskab? En introduktion til et nyt verdensbillede". Forlaget Modtryk. – Bringer en del tekstuddrag fra Martinus' værker og har desuden en del henvisninger til Martinus' kosmologi.

# 891              1. feb. 1999
Henrik Hedegård (1957-) vælges som suppleant i rådet og som suppleant i bestyrelsen (for AF).

# 892              15. marts 1999
Hans Vinter forærer Martinus Institut 1. udg. af sin "Ordbog over Martinus Det Tredie Testamente" (cd-rom, 1. udg. 1999).

# 893              27. marts (lør) 1999
Ole Therkelsen deltager i et quiz-program i dansk TV2. Han får her lejlighed til at give en kort omtale af Martinus og Martinus Institut. – If. K-1999-3 var udsendelsen programsat til d. 24. marts; men en programændring medførte at det blev d. 27. i stedet (e-mail fra Ole Therkelsen, 13. juni 2005).

# 894              Primo aug. 1999
Martinus Institut deltager med fire foredrag (Ole Therkelsen) og en informationsstand på esperanto-verdenskongressen i Berlin.