# 95 April 1936
K bringer Martinus' artikel "Omkring min missions fødsel". – Udgives senere i bogform (# 136).
# 96 Forår 1936
Der opføres syv (otte?) nye sommerhuse i Kosmos Feriekoloni. (EGL anfører, K-1936-7: otte huse). Husene, type B, er mindre end A-husene (# 87), og de har kun to sovepladser. De placeres vinkelret på A-husene, ned mod stranden (langs kanalen – jf. kortskitse i K-1937-4). – Senere omdøbes disse huse til "type C" (K-1940-1, omslag).
# 97 31. maj (1. pinsedag) 1936
Feriekoloniens (Sagens) flag indvies (kl. 12). Martinus taler og hejser flaget. Jf. # 93 og 94.
# 98 Forsommer 1936
Feriekoloniens første badebro (36 m lang) bygges. – Egentlig blev der bygget en badebro allerede i 1935, men en storm ødelagde den, inden den nåede at blive taget i brug (K-1935-9).
# 99 1. halvår 1936
"Nielsens hus" (bondehus lige bag Kosmos Feriekoloni) købes. Påtænkes anvendt som administrationsbygning for kolonien. – Senere kendt som "Svenskehuset" (jf. # 295).
# 100 1. sep. 1936
Mogens Munch (1913-2010) tilknyttes Martinus' arbejde (som studiekredsleder).
# 100-A 1936
Gretar Fells udgiver på islandsk: "Nútíma spámaður. Fyrirlestur fluttur i Reykjavik haustið 1936". Magnúsarprent, Reykjavik. – Hæfte (20 s.) om ["den nutidige spåmand" ] Martinus Thomsen, særlig om Livets Bog.
# 101 1936 - 1937
Feriekoloniens område udvides betydeligt, idet et stort areal bag ved plantagen erhverves. Kolonien vokser dermed til i alt 17½ td. land. Planer: (plads til) foredragssal, gartneri, frugtplantage, pensionat, flere sommerhuse. – Kortskitse i K-1937-4.
# 102 Forår 1937
Kosmos Feriekoloni etablerer gartneri (og frugtplantage). Jf. kortskitse i K-1937-4. – Der installeres kakkelovne i A-husene.
# 103 23. april (store bededag) 1937
Arbejdet med at bygge feriekoloniens første foredragssal påbegyndes. Det udføres hovedsageligt gratis af frivillige under ledelse af N. Rye Jacobsen. Jf. # 104.
# 104 16. maj (1. pinsedag) 1937
Feriekoloniens første foredragssal (jf. # 103) indvies. Placering: bag A-husene / plantagebæltet (kortskitse i K-1937-4; i dag (2005): Fyrrelunden nr. 4). – Plads til ca. 150 personer. (Ud fra billedmaterialet synes der dog ikke at være plads til så mange; nok nærmere 100 end 150).
# 105 1937
Forfatteren Holger Rosenbergs ejendom "Rødhætte" ved Klint (i dag (2005): Klintvej 70) erhverves. Omdøbes til "Villa Rosenberg" (K-1938-6 s. 71) og tages i brug i foråret 1938 som administrationsbygning.
# 106 1937?
Martinus køber en brugt bil (Chevrolet) af "nogle af mine venner" – og tager kørekort. – KC-1, 5. afs., s. 29 (jf. KC-2, appendiks E, s. 7) anfører, at Martinus fik bilen foræret i 1938. – If. Tage Buch (KC-2, appendiks E, s. 7) måtte bilen sælges lige efter krigen pga. behov for kapital.
# 107 Jan. - marts 1938
K bringer Martinus' artikelserie "Gavekultur". – Udgives senere i bogform (# 246).
# 108 April - nov. 1938
K bringer Martinus' artikelserie "Den længst levende afgud". – Udgives senere i bogform (# 149).
# 109 Forsommer 1938
Martinus åbner for rekreationsophold (1. maj-15. juni) i Kosmos Feriekoloni for aldersrentenydere og rekonvalescenter (inden for Sagen).
# 110 Efterår 1938
Overassistent Henrik Voss og kontorchef N. Christensen går ind i arbejdet med at lede studiekredse – idet Mogens Munch skal i militærnægterlejr og derfor kun i begrænset omfang kan fortsætte sit arbejde som studiekredsleder. Også fru Thora Gerner Larsson er parat til at gå ind i dette arbejde. – Nikolaj Christensen førte i en årrække Livets Bogs Bureaus regnskab (K-1941-12).
# 111 1938
"Logik" udkommer. Jf. # 90.
# 112 1938
Helmer Fogedgaard (1907-2002): "Tilværelsens mysterium. Livets og dødens gåder i åndsvidenskabelig belysning". Eget forlag. – Baserer sig delvis på Martinus' åndsvidenskab. – Bogen er genudgivet adskillige gange.
# 113 Udgår.
# 114 Jan. 1939
K begynder at bringe 16 s. af LB-2 (indhæftet) i hvert nr. (hvorfor formatet reduceres lidt). LB-2 afsluttes i K-1941-3. – Man begynder desuden at bringe en esperantospalte. – Sidetal: 8 sider ud over de 16 s. m. LB.