Side 1 ud af 2

Her ses en liste over brevene fra opdateringen den 20-03-2025:


Martinus  har sendt til  Strandfredningskommissionen
Tilladelsen til at opføre 5 træhuse med tilhørende grund agtes benyttet. Kontrakten på opførelsen af husene skal afsluttes i dag, grundet en prisforhøjelse. Udvidelsen er en enhed, og der er derfor anmodning om, at valget af farve til husene kan indgå i tilladelsen.

Helmer Fogedgaard  har sendt til  Erik Gerner Larsson
Helmer Fogedgaard spørger Erik Gerner Larsson om, hvilket navn Martinus’ arbejde skal have. Der kommer en længere serie om arbejdet i bladet Okkultisten.

Helmer Fogedgaard  har sendt til  Martinus
Helmer Fogedgaard takker for brevet, og lover så lidt som muligt at omtale Martinus’ Åndsvidenskab i “Okkultisten”. HF er bedrøvet over, at det blev opfattet som om, han gik sine egne veje. HF prøver at lære af sit fejltrin. HF takker for det kommende besøg i Rudkøbing.

Martinus  har sendt til  Hr. og fru Nielsen
Gartner Johansen overtager forpagtningen af Kosmos Feriekoloni, og derfor beder Martinus om at Koloniens værktøj bliver afleveret til Johansen. Johansen har ansvaret og opsynet med Kolonien. Martinus beder fru Nielsen om rengøring af husene A, B og C, og en pris på rengøringen pr. hus.

Martinus  har sendt til  Erik Gerner Larsson
Til foredraget i Esbjerg var der 35-40 mennesker, og det gik godt. Martinus skal til Vejle i dag. Han håber, det går lige så godt. Mogens får mange hilsener fra Esbjerg. Martinus glæder sig til at komme hjem til vennerne.

Martinus  har sendt til  Charles Nielsen
Martinus nedlægger en protest om et referat af hans foredrag i Esbjerg og omtalen af ham i “Spiritistisk Tidende”. Martinus håber, at denne protest må blive taget til følge.

Martinus  har sendt til  Emil Borkfelt
Martinus skriver til Emil Borkfelt, at det tilsendte referat af foredraget i Esbjerg ikke skal optages i Spiritistisk Tidende. Martinus har også protesteret mod trykningen af referatet over for trykkeriet.

Alf Lundbeck  har sendt til  Martinus
For at undgå misforståelser meddeler Alf Lundbeck, at de beløb, han har betalt til støtte til Sagen, er gaver, som ikke skal tilbagebetales.

Emil Borkfelt  har sendt til  Martinus
Emil Borkfelt er forbavset over afslaget af hans eget omhyggeligt udførte referat. EB mener, at hans opgave er at vise læserne de forskellige åndelige bevægelser og deres forhold over for spiritismen. EB beder derfor Martinus at sende sit referat eller komme med kommentarer til EB’s referat.

Martinus  har sendt til  Emil Borkfelt
Martinus ønsker ikke Emil Borkfelts referat af foredraget i Esbjerg publiceret. Referatet viser tydeligt, at EB ikke har forstået foredraget. For at forstå foredraget er det nødvendigt at gå i studiekreds og sætte sig ind i stoffet. Foredraget har copyright og er beregnet for studiekredse. Der er kun givet adgang til foredraget af venlighed. Foredragene i København er derimod offentlige. Martinus frabeder sig at blive kaldt den nye Messias – hvem det bliver, vil historien afgøre.

Martinus  har sendt til  Erik Gerner Larsson & Mogens Munch
Martinus er bekymret over, at Erik og Mogens arbejder alt for meget for sagen. Martinus er ked af, at han ikke kan give dem bedre kår, men kun sin kærlighed. Gud har store planer med Sagen, og det er en stor ting, at de er med til at deltage og bygge Sagen op. Martinus glæder sig til gensynet til pinse og i Kolonien til sommer.

Fru Søren Nielsen  har sendt til  Martinus
Bordene er ikke blevet færdige, da Søren Nielsen er blevet mere syg og er på hospitalet. Fru Søren Nielsen beder Martinus om kraft og styrke. Fru S. N. vil bede snedkeren om at færdiggøre bordene.

Martinus  har sendt til  Fru Søren Nielsen
Martinus udtrykker den dybeste medfølelse med Fru Søren Nielsens krisetid. Martinus kan kun støtte hende mentalt og give hende håb om, at der igen vil komme solskin i livet. Martinus kan ikke svare på hendes spørgsmål, men minder om ikke at miste håbet. Mennesker kan være alvorligt syge længe og senere komme til kræfter og sundhed. Fru Søren Nielsen må ordne med snedkeren, at der mangler 7 borde.

Erik Gerner Larsson  har sendt til  Fru Søren Nielsen & Søren Nielsen
Erik Gerner Larsson takker for de solide borde, taburetter og altanborde. EGL beder om en regning. Opfordring til omgående at melde tilbage, om de kommer til Klint til sommer. Hvis ikke, kan huset lejes ud til anden side. Ønsker god bedring til Søren Nielsen.

Martinus  har sendt til  Fru Søren Nielsen
Da fru Nielsen ikke hurtigt havde meldt tilbage, om de skulle bruge det lejede hus, er det lejet ud til andre. Der er skaffet et andet gratis nyt hus til dem, hvis de ønsker det. Omgående tilbagemelding er nødvendig.

Helmer Fogedgaard  har sendt til  Martinus
Helmer Fogedgaard ønsker Martinus til lykke med 50 års dagen og ønsker, at det arbejde, Martinus udfører for Sagens vækst, må være uden ubehag. HF takker for det dejlige ophold i feriekolonien. HF håber på tilgivelse for enhver sorg, som han har måtte været årsag til.

Johan Georg Hannemann  har sendt til  Martinus
Johan Hannemann ønsker tillykke med de 50 år. JH uddyber udførligt sine tanker om, hvad han vurderer, der er fundamentalt i missionen, og hvilken indflydelse det har på hans liv. JH ønsker, at Martinus må se sit bygværk vokse. En lille spire er der allerede i form af Kosmos Feriekoloni.

Martinus  har sendt til  Alf Lundbeck
Martinus undskylder for sen besvarelse af det kærlige brev, som var blevet lagt til side. Martinus takker for alt, hvad Alf Lundbeck har gjort for sagen. Selvom AL har trukket sig fra Sagen, er han velkommen i Kolonien eller i København.

Martinus  har sendt til  Ingeborg Ivert
Martinus undskylder for den sene besvarelse grundet travlhed. Martinus forklarer sin økonomiske situation og forsikrer om, at han vil overholde alle sine økonomiske forpligtelser til punkt og prikke. Sagens stærke udvikling har kun kunnet lade sig gøre ved forærede midler, hvoraf der skal betales livsvarige renter. Disse midler er anbragt i Kolonien.

Martinus  har sendt til  Fru Søren Nielsen & Søren Nielsen
Martinus takker for pengegaven. Han er godt nok lidt bekymret for, at de selv kommer til at mangle pengene. Der er stor aktivitet med at indrette studielokale til 100 mennesker. Sagen har haft stor fremgang i vinter.

Johan Georg Hannemann  har sendt til  Martinus
Johan Hannemann skriver i sit julekort om kontrasterne i denne mørke tid. Det glæder JH at se, at arbejdet med værket vokser stille og roligt. JH fyldes med taknemmelighed og ærbødighed over at eje den nye viden, som giver ro og tillid for fremtiden. JH har et ønske om, at værket må være færdigt til rette tid.

Grete Hannemann & Johan Georg Hannemann  har sendt til  Martinus
Julehilsen fra Grete og Johan Hannemann med tak for kærlig og livgivende viden. Denne viden har stor betydning i denne svære tid.

Martinus  har sendt til  Helmer Fogedgaard
Martinus takker for det kærlige brev. Martinus blev glad, og samtidig beder han om, at Helmer Fogedgaard undlader at sende flere numre af bladet “Okkultisten”.

Martinus  har sendt til  Helmer Fogedgaard
Martinus forklarer, hvorfor han ikke vil modtage bladet “Okkultisten”, og heller ikke vil være medarbejder på andres blade. Martinus udtrykker sin glæde over Helmer Fogedgaards sympati for Martinus’ arbejde.

Helmer Fogedgaard  har sendt til  Martinus
Helmer Fogedgaard uddyber meningen med “Okkultisten” og dens indhold. HF svarer læserne med sin private holdning, som er Martinus analyser. Antroposofferne har modstand på dette. HF opfordrer ikke Martinus som medarbejder, men vil gerne have et interview eller en udtalelse fra Martinus med i sit blad. HF mener, det er vigtigt, at “Sagen” kommer ud til offentligheden og ikke bliver opfattet som en sekt. HF har bestilt og fået et feriehus i Kolonien i en uge i juli og beder om en skriftlig bekræftigelse på det medfølgende Postkort.

Martinus  har sendt til  Helmer Fogedgaard
Martinus takker for Helmer Fogedgaards brev og understreger, at hans arbejde og bevægelse er rettet mod dem, der finder liv og mening i det. Han afviser at spilde tid på at engagere sig med modstandere eller fortolke analyserne for dem, der allerede har fastlagte meninger, da det kun vil føre til konflikter. I stedet er vejen åben for dem, der føler sig draget af arbejdet og har mistet troen på deres egne synspunkter. Martinus glæder sig over HF’s ferieophold i kolonien og håber, at medbragte venner deler samme positive indstilling til arbejdet for at bevare den gode ånd.

Helmer Fogedgaard  har sendt til  Martinus
Tanker som Helmer Fogedgaard gør sig om åndelige bevægelser og deres skepsis over for hinanden. HF vil fremover oplyse om, at signerede artikler i “Okkultisten” kun udtrykker forfatterens anskuelser. I HF’s studiekreds har de ofte drøftet, om det er ny vin på gamle læderflasker, når Martinus ofte nævner Bibelen i sine analyser. HF glæder sig til opholdet i Kolonien og tager kun venner med, der sympatiserer med analyserne. HF føler sig som et bedre menneske efter et ophold i Kolonien.

Martinus  har sendt til  Helmer Fogedgaard
Martinus skriver til Helmer Fogedgaard, at de er for forskellige til et direkte samarbejde. Det er et evnespørgsmål at få samarbejde til at bero på tillid og forståelse. Det er derfor bedre at arbejde hver for sig.

Tage Buch  har sendt til  Martinus
Tage Buch takker for det dejlige ophold i Kolonien, der som sædvanligt var herligere end sidst. TB skriver om sine ægteskabelige besværligheder og sine foreløbige løsninger. Else vil gerne have en samtale med Martinus, når hun kommer til Klint. Hvis det er muligt at rejse, og hvis der er plads, vil TB og Else komme til indvielsen af det nye hus. TB takker for at de må komme til Martinus og få hjælp. TB har noget korrekturarbejde sammen med Hr. Gaarde.

Martinus Simson  har sendt til  Martinus
Hr. Simson har startet den første studiegruppe i åndsvidenskab på Island og vil overrække en bog, som han har skrevet på islandsk med symboler og analyser til Martinus. Simson vil gerne komme til Kosmos Ferieby, men det er kun hustruen og døtrene, der kommer. Simson beder om, at der bliver sendt nogle Kosmos-hæfter, som han mangler. “Livets Lovsang” side 18 medfølger.

Martinus  har sendt til  Erik Gerner Larsson
Martinus beskriver sine ture i naturen og nævner mange samtaler. Det første foredrag måtte gentages, da der var mange fremmødte, ifølge avisen ca. 360. En større sal er lejet. Den 18. går turen til Akureyri. Til lykke til Erik, som skal giftes.

Martinus  har sendt til  Erik Gerner Larsson
Martinus har dårlig tid til at skrive hjem, et længere brev vil komme senere. Der er lange naturture, velbesøgte foredrag, præsidentbesøg og modellering af en buste. Martinus længes hjem og beder Erik Gerner om at hilse alle vennerne. Der er solgt en masse bøger fra boghandleren, som har søgt valutatilladelse.

Martinus  har sendt til  Erik Gerner Larsson
Martinus skriver om den fantastiske natur og de mange ture i bil og rutebil rundt i Island. Skriver om foredrag, om fælles venner, Klintsøgaard og om modellering af sin buste. Beder om flere brochurer og bogfortegnelser. Martinus ønsker tillykke med Erik Gerner Larssons bryllup. Martinus har meget travlt og glæder sig til at komme hjem og fortælle mere om sin rejse.

Martinus  har sendt til  Jens Cavling & Vera Cavling
Martinus beskriver den fantastiske natur, han har set, især nordlys. Han har været på besøg hos præsidentparret og talt med mange mennesker. Martinus har holdt foredrag med stor succes.

Martinus  har sendt til  Erik Gentsch & Ingrid Okkels
Martinus beskriver naturen, som han har oplevet på sine ture. Martinus bliver modelleret af Einar Jonsson. Takker for oversættelsen af Bruntons brev. Hils alle vennerne.

Martinus  har sendt til  Ellen Knudsen & Jørgen Knudsen
Martinus har mødt stor gæstfrihed i Island, og han har set bjergtagende natur. Martinus har hørt om de små folk, som folk har set, talt med mange mennesker og er blevet inviteret til te hos præsidenten. Martinus bliver modelleret hos kunstneren Ejnar Jonsson. Der var mange mennesker til alle foredrag. Martinus glæder sig til at komme hjem til arbejdet og vennerne. Godt at Ankerbye har overtaget Klintsøgaard.

Martinus  har sendt til  Peter Zacho
Martinus beskriver den fantastiske natur, han har set, og beretter om naturvæsener, som mange islændinge har set. Der er stor interesse for foredragene og bøgerne. Præsidenten, som Martinus var til te hos, og præsterne er også meget interesseret. Martinus skal modelleres af den store kunstner Ejnar Jonsson, hvis værker er symbolet på lysets sejr over mørket. Martinus mener, at kunstneren vil blive meget kendt.

Vignir Andrésson  har sendt til  Erik Gerner Larsson
Vignir kommer alene til København den 6. juni og tager rundt og ser gamle venner. Omkring 1. juli kommer Vignir til Klintsøgaard.

Vignir Andrésson  har sendt til  Martinus
Vignir skriver om vejret, gode gamle minder og om kendskabet til Verdensbilledet. Vignir har holdt to foredrag om verdensgenløserne i Teosofisk Selskab. Han vil holde 3-4 foredrag mere, selvom han er meget nervøs og ikke føler sig god nok. De første foredrag gik dog godt med indre ro. Vignir vil til Martinus sende nogle symboler, som Vignir bruger til foredrag. Han har skrevet om dem til Gerner. Hilsener fra syge Thorlakur og frue. Thorlakur er til stor hjælp ved oversættelser. Hvornår kommer Martinus igen til Island? “Blade af Guds billedbog”, som er oversat af pastor Nielsson, skal udgives. Send venligst “Menneskeheden og verdensbilledet” til oversættelse. Vignir kommer ikke i gang med studiekreds i vinter. Som tak for alt, kommer der et vægtæppe til Martinus med skib.

Martinus  har sendt til  Einar Jónsson
Martinus takker for busten sendt af Einar Jonsson. Hvad er prisen? På grund af travlhed er brevet først sendt nu her i påsken, som holdes i Klint. Måske kommer Martinus til Island til næste år, hvor de så kan mødes igen. Den Islandske præsident blev taget godt imod i København.

Martinus  har sendt til  Vignir Andrésson
Martinus har haft meget at gøre, derfor er svaret forsinket. Han har afholdt mange foredrag, bl.a. et 8 timers kursus i Odense, Aarhus og København. Derudover samtaler med syge og artikler til Kosmos. Erik Gerner Larsson har 3 studiekredse om ugen på Martinus Institut, og foredrag i Odense og Malmø. Villa Rosenberg er nu helt til rådighed, og Klintsøgaard er købt af amtet, som bruger det til rekreationshjem. Lejlighederne i Klint udlejes uden for sæsonen til fattige mennesker, hvor lejen er betalt af indsamlede midler. Martinus vil komme til Island næste år i juni og give en total gennemgang af emnet “Verdensbillede og skæbneområder”, så man selv kan arbejde på sin sundhed. Rejsen kan betales, hvis der kommer 150 til foredragene, hvor hver betaler 20 kr. Islandsk præsidentpar blev godt modtaget af Danmark, nu mangler kun de gamle skrifter at blive returneret. Præsidenten har fået 5 bind af Livets Bog af Martinus som tak for besøget på Island. Martinus sender bogen “Menneskeheden og Verdensbilledet” til Vignir og beder ham at hilse alle vennerne.

Þorvaldur Árnason  har sendt til  Martinus
Thorvaldur takker for julehilsen og billeder, og glæder sig til Martinus’ besøg til næste sommer. Thorvaldur rejser næste sommer på en spændende rejse til Amerika.

Martinus  har sendt til  Erik Gerner Larsson
Martinus skriver om den lange rejse fra Japan til Kotagiri i Indien. Martinus filmer en del, og han vil vise filmen, når han kommer hjem. Han beskriver den skønne natur og Anna Ørnsholts smukke villa. Der er stor interesse for Martinus’ foredrag, derfor blev 12 dages visummet forlænget. Martinus er spændt på, hvordan det går derhjemme, og har lidt hjemve. Folkeånden i Indien og Japan har givet stof til en bog. Der er behov for at oversætte Martinus’ arbejde til engelsk, da verden har brug for det. I Adyar skal Martinus holde foredrag og har mulighed for igen at møde Krishnamurti. Hvis der er problemer hjemme, må Martinus have det at vide, for han kan hurtigt komme hjem. Det er en stor rejse at tage, men Martinus har helt tiltro til Gud. Martinus har købt små gaver med hjem.

Martinus  har sendt til  Erik Gerner Larsson
Martinus er ikke sikker på, at brevet fra i går når frem, derfor gentages noget af brevet med rejsebeskrivelser. Takker rørt for de tilsendte breve, og tænker på dem derhjemme. Der er søgt om visumforlængelse, da Martinus skal holde flere foredrag forskellige steder sammen med Anna Ørnsholt, som er tolk. Takker for de tilsendte tryksager på engelsk. Beskriver Annas have og møder med kæmpeedderkopper.

Martinus  har sendt til  Mogens Møller
Manglende modtagelse i Tokyo, manglende tolk, behovet for engelske oversættelser, og de unge japaneres interesse. Der er søgt forlængelse af visummet, da der er stor efterspørgsel på foredrag. Rejsen er et stort eventyr, som vil udkomme i en bog. Der er gamle vismænd, Buddhaer, templer, rismarker, smuk natur og folkeliv. Toldvæsenet i Calcutta.

Martinus  har sendt til  Erik Gerner Larsson
Erik Gerner Larsson er glad for brevene hjemmefra. Ansøgning om forlænget visum og beretning om afholdte foredrag. Beskrivelser af omgivelser, parker, huse og alderdomshjem for gamle dyr, alt er fotograferet. Besværligheder med at fremskaffe et lysbilledapparat og dets opstilling. Martinus fortæller om de mennesker, han har mødt, om de mange afholdte foredrag og om nye foredrag bl.a. der hvor Krishnamurti opholder sig. Anna Ørnsholts fremtrædende position hos Nehru m.m. beskrives. Fremtidsudsigten for et center, hvor der kan tales engelsk. Stort behov for at oversætte bøgerne til engelsk. Fattigdommen i Japan og Indien er enorm. Rejseoplevelserne vil udkomme i bogform. I en artikel i avisen Deocan Herald Bangalore nævnes Martinus’ besøg.

Martinus  har sendt til  Erik Gerner Larsson
En fodtur i junglen gør Martinus urolig. Den tynde luft tærer på hjertet. Rejsen til Bangalore beskrives, især landskabet. Tanker om de foredrag Martinus har holdt, og de kærlige mennesker han har mødt i Kotagiri og Coonoor. Togrejsen byder på en hellig mand, hans disciple, digtsamling og folkemængde. Martinus holdt foredrag, som var annonceret i avisen, og Anna Ørnsholt tolkede hos Venka. Der var stort fremmøde. Tanker om teosofien, dens pionerer og Guds plan. Planer for hjemrejsen.

Martinus  har sendt til  Erik Gerner Larsson
Kunsteksperten Venka havde en stor udstilling af meget smukke indiske stoffer, som Martinus og Anna Ørnsholt var inviteret til. Der var også andre smukke indiske ting. Bruntons skæbne i Indien blev fortalt af en ældre indisk dame. Venka har skænket udgiveretten til to af sine bøger til Martinus. Der er beskrivelse af, hvordan man bor i byen og i den teosofiske loge. Her er myrer, aber, køer og krager. Der blev holdt et foredrag i en lille spiritistisk cirkel; der var efterspørgsel på bøger. Martinus beskriver rejsen til Rhisi Valley med dens mange oplevelser.

Ernst Brandt  har sendt til  Martinus
Svar på Martinus’ anmodning om at se pyramiderne.

Martinus  har sendt til  Erik Gerner Larsson
Martinus skal holde foredrag i teosofisk verdenshovedkvarter. Han skal tale med Krishnamurti på torsdag.
Forrige
   1   2

Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.