M1669
Mental hygiejne og den offentlige mening
Af Martinus
1. Hvad er fysisk hygiejne?
Ligesom det er den fysiske hygiejnes opgave at skabe legemlig sundhed og velvære, således er det den mentale hygiejnes opgave at skabe mental eller sjælelig sundhed og dermed et tilsvarende bevidsthedsmæssigt velvære, en fundamental glæde og lykke i sin tænkning. Når man er glad og lykkelig i sin tanke eller bevidsthed, er man jo fuldkommen lykkelig. Man har jo ikke ret megen glæde af at have et tilsyneladende sundt og stærkt fysisk legeme, når man bevidsthedsmæssigt eller i sine tanker går med sjælekvaler eller er nedtrykt.
Hvad er da fysisk hygiejne? – Er denne form for hygiejne ikke det samme som loven for fysisk renlighed? – Vil fysisk hygiejne ikke netop sige et forhold til al fysisk materie omkring sig, i hvilket al slags for vor fysiske sundhed og velbefindende skadelige urenheder er fjernet? – Skrives der ikke netop store bøger om kropslig hygiejne og den heraf følgende legemlige sundhed og velvære? Fysisk hygiejne er en udstrakt vanemæssig renlighed. Den, der ikke vasker sig, skifter undertøj eller linned, er ikke hygiejnisk. Han kommer endog til at lugte grimt af sine uddunstninger, som opsummerer sig i undertøjet og skjorten. Den grimme og stramme lugt af gamle uddunstninger, der er gået i gæring, kan den uhygiejniske til sidst slet ikke mærke, da han går i den hvert døgn og time, han lever. Men for hans omgivelser er det ikke rart. De må næsten holde sig for næsen, men vil nødigt tillade sig dette, da det strider imod deres takt. Hvis den urene selv var klar over, hvorledes hans stramme uddunstninger afslører ham, ville han sikkert føle det ubehageligt eller blive flov, hvis han da ikke helt er forsumpet.
2. Den manglende mentalhygiejnes uddunstninger
Med hensyn til mental hygiejne da gør det samme principmæssigt sig gældende, endog i en endnu stærkere grad. Her kan man også ved forsømt renlighed komme til at afsløre sin bevidstheds eller tankes urenlighed, hvis man ikke sørger for at udskifte de urene og snavsede tanker. Og her eksisterer der endda det særsyn, at der er mange, mange flere, der ikke er mentalt rene, end der er fysisk urene. Her er mange væsener, der endnu lever på naturmenneskets urene, ukultiverede og stinkende tankestadium, selv om de fysisk er nået frem til at repræsentere en høj renlighed eller hygiejne.
Mange mennesker lever på det fysiske plan i en meget stor gennemført renlighed, ja lever ligefrem i stor luksus med spisegrejer af sølv og guld, har et stort personale til at vaske og feje, skure og skrubbe omkring sig. Sådanne væseners hjem er en drøm af renlighed og hygiejne. Omkring disse væsener er der en duft af renlighed. Men samtidig kan de bag en ydre tankefacade have et indre stinkende mentalt område. Her kan eksistere al slags tankemæssig urenhed, der på det mentale plan gør disse væsener til så urene og stinkende væsener, at alle virkelig rene og kultiverede på dette plan helt går langt uden om dem, da de ikke kan udholde deres stinkende eller rådnende mentale snavs.
3. Mentale pestinfektionsstoffer
Hvad mener man om såkaldte gullaschfolk*? – Var de ikke mennesker, der på det fysiske plan prøvede på at give partiet** i en ydre luksusham, men afslørede en tankeprimitivitet, der afslørede disse væsener som tragikomiske. De dummede sig over for de virkelig tankemæssigt kultiverede og hygiejniske. De eneste, sådanne væsener kan imponere, er væsener, der er på samme mentale primitive trin som dem selv. Over for alle, der befinder sig på et højere tanketrin, vil deres mentale uddunstning afsløre dem, lige meget hvor fine og rene klæder, hus, hjem og luksus de så end er omgivet af. Hvor meget man så end klæder sig med en ydre uægthed eller forloren hygiejne, vil man hjælpeløst hver dag blive set af væsener, over for hvem man uhjælpeligt bliver afsløret, væsener, der næsten må holde sig for næsen mentalt set, fordi der bag den ydre glans kan ligge en tåge af forrådnelsesdampe, som ikke er til for det virkelig tankemæssigt rene væsen at ånde i. Sådanne stinkende tankeuddunstninger forpester andre væseners tanker, så disse også går i forrådnelse. Ja, de kan endog udtrykkes som mentale pestinfektionsstoffer.
4. Sladderen, pressen og den offentlige mening
Derfor findes der også inden for de jordiske kulturmennesker et overordentlig stort pestbefængt tankeområde eller områder, der stinker af giftige forrådnelsesdampe. Hvad forstår man nu ved sådanne mentale forrådnelsesdampe? Denne mentale pestregion og dens giftige dunstarter kan udtrykkes ved de meget kendte ord “bagtalelse” eller “sladder”.
Sladder findes både hos primitive og intellektuelle inden for kulturstaterne. Ja, her er den ligefrem autoriseret som en virkelig lovlig, legal foreteelse. Det er jo ikke blot den almindelige rent private sladder mand og mand imellem, der her er tale om, men det er hele det store og organiserede område, der hedder “pressen”, der også kalder sig den “offentlige mening”, et meget passende navn for øvrigt, idet den offentlige mening ikke er nogen sand kristendom eller sand næstekærlighed. Om offentligheden i længden vil være denne sin mening bekendt, er en anden sag.
Hvis et menneske på en eller anden måde er kommet på kant med loven, har begået et lille tyveri eller en anden konflikt med loven, er det en nyhed og dermed stof for pressen. Og jo mere kendt personen er, desto større er nyheden, ja her vokser den ligefrem til sensation, på hvilken der kan tjenes tykt. Jo flere sensationer eller ufordelagtige nyheder man kan få indsamlet om sine medmennesker, desto bedre stof og desto mere let sælgelig bliver den offentlige mening. Jo, den offentlige mening er en god forretning, så længe den offentlige mening endnu opbygges på sladder.
5. “Hvad I gør imod disse små, dette gør I også mod mig”
Det er rimeligt, at man ønsker orientering, når det drejer sig om de store skabelsesakter for statens midler, det være sig lige så godt, når denne skabelse foregår som sabotage og krig, som når den foregår som fredelige sysler i kulturskabelsen. Men det er jo ikke den slags nyheder, der er de mest eftertragtede af almenheden, det er derimod nyheden om kendte private menneskers liv og færden, der er det store, eftertragtede stof. Det er denne nyhedsudspredelse, der er råddenskab, mentalt underminereringsstof, men som skæpper godt i bladforetagendernes pengekasse.
Hvordan kan det være mentalhygiejne at udsprede for alle vinde sin næstes fejl eller blot formodede fejl? – Er det da ikke tåbeligt at betale penge for sensationer, der kun er en mere eller mindre troværdig, ja undertiden helt falsk viden om sin næstes brist? Hvordan kan det være kultur, så længe “den offentlige mening” er en sådan samling tvivlsomme formodninger om sin næste? Og hvordan kan den offentlige mening være mentalt ren, når den lever af at bringe næstens mentale brist eller svage sider ud for alle vinde, så der kun kan blive en kold skulder til ham, hvor han så end vender sig? Er mennesker med brist ikke de yngste sjæle i kulturen? – Og var det ikke dem, Verdensgenløseren hentydede til, da han sagde, at hvad I gør imod disse små, dette gør I også mod mig, hvilket nærmere udredet vil sige imod Gud.
6. Når næstens fejl gøres til sensation og indtægt
Hvorfor skal alle mennesker i en gabestok? – Hvorfor skal alle mennesker absolut vide besked med, at den eller den har den eller den fejl? Det kan aldrig nogen sinde være udtryk for kultur eller mental hygiejne at være på jagt efter andres brist for at gøre dem til sensation og objekt for profitjageri. Bliver ikke en indtægt og rigdomskilde ad den vej til judaspenge og judasmentalitet?
Det kan kun være mental hygiejne kun at sige godt om sin næste. Og hvis der ikke er noget godt at sige om denne næste, så må man lære at forstå, at så er der ikke noget at sige. Det må være nok, når disse mørke sider ved næsten er indregistreret i politiets og retsvæsenets annaler. At sælge, udbrede og ovenikøbet gøre denne udbredelse til levevej og smykke sig med navnet “den offentlige mening” er at inficere kulturen med mentale sygdomme.
Hvordan skal næstekærligheden bane sig vej igennem denne sladderens forrådnende uddunstninger og ind til det med mentale brister i forvejen befængte væsen? Hvis verden var fuld af engle, ville denne art nyhedsspredning om næsten være storartet, for det ville inspirere disse engle til at hjælpe den fra fængslet frigivne forbryder, men verden er ikke fuld af engle. Den er derimod mere befængt med væsener, hvis rettelige navn er farisæere, der takker Gud, at de rigtignok ikke er en sådan forbryder, en sådan horkarl, tyv eller røver, og går gerne med til at hjælpe aviserne eller den offentlige mening med endnu yderligere oplysninger om brist og skavanker ved den eller den. Så længe den offentlige mening i form af pressen er en levevej baseret på udbredelse af ufordelagtig viden om ens næste, da er denne presse en infektionskanal for en mental undermineringsstrøm af kulturopbygning og skabelse af fred og sikkerhed, tryghed og velvære.
Manuskriptet slutter med disse ord:
Vejen til mental sundhed går kun igennem forståelse af sin næste og ikke gennem mangfoldiggørelsen af kendskabet til hans brist.
Lad den rene kaste den første sten.
Noter
* Person, der under 1. verdenskrig opnåede hurtig rigdom ved at eksportere madvarer (fx gullasch) af ringe kvalitet til Tyskland og dets allierede. Overført betydning: Person, der er blevet hurtigt rig, især på uhæderlig måde eller på andres bekostning. (ordnet.dk)
** At “give partiet” betyder at “optræde på en vis måde (især med bibetydningen af uægthed, vigtighed, flothed o.l.)”. (ordnet.dk)
Artiklen er en gengivelse af et uafsluttet manuskript, som Martinus skrev til forberedelse af et foredrag på Martinus Institut, søndag den 7. maj 1950. Renskrift og stykoverskrifter af Torben Hedegaard. Godkendt i rådet 29.03.2023. Artiklen har ikke tidligere været bragt i Kosmos. Artikel-id: M1669.
Artiklen er et af de mange eksempler på de foredragsmanuskripter, Martinus skrev som forberedelse til sine foredrag. Rådet vil gerne have så mange som muligt af Martinus' endnu ikke udgivne tekster publiceret, også en tekst som denne, hvor Martinus ikke har færdigskrevet og redigeret sin tekst bagefter. Denne tekst skal derfor ses som et indblik i, hvordan Martinus skriftligt forberedte sine foredrag og ikke i sig selv sammenlignes med de tekster, som han har skrevet med et andet formål og selv har redigeret færdigt.
© Martinus Institut 1981, www.martinus.dk
Du er velkommen til at linke til artiklen med angivelse af copyright og kilde. Du er også velkommen til at citere fra artiklen, når det sker i overensstemmelse med loven for ophavsret. Kopiering, eftertryk eller andre former for gengivelse af artiklen kan kun ske efter skriftlig aftale med Martinus Institut.