Ligesom det er den fysiske hygiejnes opgave at skabe legemlig sundhed og velvære, således er det den mentale hygiejnes opgave at skabe mental eller sjælelig sundhed og dermed et tilsvarende bevidsthedsmæssigt velvære, en fundamental glæde og lykke i sin tænkning. Når man er glad og lykkelig i sin tanke eller bevidsthed, er man jo fuldkommen lykkelig. Man har jo ikke ret megen glæde af at have et tilsyneladende sundt og stærkt fysisk legeme, når man bevidsthedsmæssigt eller i sine tanker går med sjælekvaler eller er nedtrykt.

Med hensyn til mental hygiejne da gør det samme principmæssigt sig gældende, endog i en endnu stærkere grad. Her kan man også ved forsømt renlighed komme til at afsløre sin bevidstheds eller tankes urenlighed, hvis man ikke sørger for at udskifte de urene og snavsede tanker. Og her eksisterer der endda det særsyn, at der er mange, mange flere, der ikke er mentalt rene, end der er fysisk urene. Her er mange væsener, der endnu lever på naturmenneskets urene, ukultiverede og stinkende tankestadium, selv om de fysisk er nået frem til at repræsentere en høj renlighed eller hygiejne.

Hvad mener man om såkaldte gullaschfolk*? – Var de ikke mennesker, der på det fysiske plan prøvede på at give partiet** i en ydre luksusham, men afslørede en tankeprimitivitet, der afslørede disse væsener som tragikomiske. De dummede sig over for de virkelig tankemæssigt kultiverede og hygiejniske. De eneste, sådanne væsener kan imponere, er væsener, der er på samme mentale primitive trin som dem selv. Over for alle, der befinder sig på et højere tanketrin, vil deres mentale uddunstning afsløre dem, lige meget hvor fine og rene klæder, hus, hjem og luksus de så end er omgivet af. Hvor meget man så end klæder sig med en ydre uægthed eller forloren hygiejne, vil man hjælpeløst hver dag blive set af væsener, over for hvem man uhjælpeligt bliver afsløret, væsener, der næsten må holde sig for næsen mentalt set, fordi der bag den ydre glans kan ligge en tåge af forrådnelsesdampe, som ikke er til for det virkelig tankemæssigt rene væsen at ånde i. Sådanne stinkende tankeuddunstninger forpester andre væseners tanker, så disse også går i forrådnelse. Ja, de kan endog udtrykkes som mentale pestinfektionsstoffer.

Derfor findes der også inden for de jordiske kulturmennesker et overordentlig stort pestbefængt tankeområde eller områder, der stinker af giftige forrådnelsesdampe. Hvad forstår man nu ved sådanne mentale forrådnelsesdampe? Denne mentale pestregion og dens giftige dunstarter kan udtrykkes ved de meget kendte ord “bagtalelse” eller “sladder”.

Det er rimeligt, at man ønsker orientering, når det drejer sig om de store skabelsesakter for statens midler, det være sig lige så godt, når denne skabelse foregår som sabotage og krig, som når den foregår som fredelige sysler i kulturskabelsen. Men det er jo ikke den slags nyheder, der er de mest eftertragtede af almenheden, det er derimod nyheden om kendte private menneskers liv og færden, der er det store, eftertragtede stof. Det er denne nyhedsudspredelse, der er råddenskab, mentalt underminereringsstof, men som skæpper godt i bladforetagendernes pengekasse.

Hvorfor skal alle mennesker i en gabestok? – Hvorfor skal alle mennesker absolut vide besked med, at den eller den har den eller den fejl? Det kan aldrig nogen sinde være udtryk for kultur eller mental hygiejne at være på jagt efter andres brist for at gøre dem til sensation og objekt for profitjageri. Bliver ikke en indtægt og rigdomskilde ad den vej til judaspenge og judasmentalitet?

* Person, der under 1. verdenskrig opnåede hurtig rigdom ved at eksportere madvarer (fx gullasch) af ringe kvalitet til Tyskland og dets allierede. Overført betydning: Person, der er blevet hurtigt rig, især på uhæderlig måde eller på andres bekostning. (ordnet.dk)