M1908
Pilatus og Simon af Kyrene
Af Martinus

1. Jesus hos Pontius Pilatus
Vi kender alle den bibelske beretning, der omhandler Jesu korsfæstelse, og hvori det udtrykkes, at Jesus blev dømt af den romerske kejsers stedfortræder for kejseren i Palæstina, Pontius Pilatus. Ligesom så at sige alle de øvrige bibelske beretninger er historiske begivenheder, der udtrykker en højere okkult sandhed, således skjuler der sig også bag beretningen om Jesus hos Pilatus langfredag morgen en stor okkult sandhed. Foruden at være en historisk begivenhed er denne beretning således tillige et symbol på hele menneskehedens forhold til den absolutte virkelighed eller sandhed.
Pilatus er ikke blot den romerske vicekonge i Palæstina for omtrent to tusinde år siden. Pilatus er udtryk for alle ufærdige eller uindviede mennesker. Pilatus var et menneske i den situation, som den store intellektuelle del af menneskeheden i dag er stedet i. Han var ikke hildet i nogen særlig religion. Han så, at jøderne havde deres opfattelse af sandheden. Han så, at grækerne havde deres særlige opfattelse af sandheden. Han så, at alle de religiøse bevægelser hver især havde deres egen specielle opfattelse og udlægning af den evige sandhed og dermed påberåbte sig alle de øvrige bevægelsers opfattelse af sandheden som fejlagtig og uvirkelig.
Det var derfor ikke så mærkeligt, at han kom med sit berømte spørgsmål til Verdensgenløseren: “Hvad er sandhed, er du jødernes konge?” – Jesus svarede: “Taler du dette af dig selv, eller er der andre, der har sagt dig det?” – Så svarede Pilatus: “Er jeg en jøde? – Dit folk og ypperstepræsterne har overgivet dig til mig. Hvad har du gjort?” – Jesus svarede: “Mit rige er ikke af denne verden, var mit rige af denne verden, havde vel mine tjenere stredet for mig, at jeg ikke var blevet overgiven til jøderne, men nu er mit rige ikke af denne verden.” Da sagde Pilatus til ham: “Så er du dog en konge?” – Jesus svarede: “Du siger det, jeg er en konge. Jeg er dertil født og dertil kommen til verden, at jeg skal vidne om sandheden. Hver den, som er af sandheden, hører min røst.” Pilatus sagde: “Hvad er sandhed?” – Og da han havde sagt det, gik han ud til jøderne igen og sagde til dem: “Jeg finder ingen skyld hos ham.”
Han foreslog dem at give Jesus fri, fordi det var skik at give en fange fri i anledning af påsken, men de råbte, at de ønskede Barabbas fri.
2. Pilatus som symbol for alle sandhedssøgere
Pilatus blev udtryk for det moderne intellektuelle menneske, der er vokset ud over dogmerne og derfor ikke tror på noget. Men han var altså betaget af Jesus og så, at han var uden skyld. Han ville meget nødig dømme ham til døden. Han følte, at han i virkeligheden var højt hævet over jøderne. Han var virkelig deres konge. Han forsøgte at blive fri for at dømme ham. Han var hermed i virkeligheden en begyndende Jesus-tilhænger. Men han var endnu ikke så stærkt ét med Jesus eller sandheden, at han ville ofre noget af sin egen position for at frelse ham. Da han fik valget enten at dømme ham til døden eller at miste sin stilling, ofrede han Jesus.
Det er denne hans mentale indstilling og forhold til sandheden eller de højeste problemer i tilværelsen, der gør ham til symbolet for alle andre sandhedssøgere eller uindviede mennesker. Alle åndsforskere, alle sandhedssøgere eller alle de væsener, der er vokset ud over dogmerne og begynder at have med åndsvidenskaben at gøre og heri ser “jødernes konge”, hvilket vil betyde den absolutte sandhed, er alle “pilatusser”. De har fået i deres magt at kunne dømme dette nye. Alle, for hvem mine kosmiske analyser eller åndsvidenskaben betyder det højeste udtryk for sandheden, men som alligevel, når det kommer til stykket, dømmer sandheden eller jødernes konge til døden, når det drejer sig om, at det kan forvolde dem stor ulempe at forsvare denne sandhed, og at de ligefrem mister deres position og den højagtelse, de er vant til at besidde hos omgivelserne. De hænger jødernes konge, den absolutte sandhed, på korset, er “pilatusser” af første udviklingsstadium.
3. Simon af Kyrene
I Simon af Kyrene har vi en “pilatus” af senere udviklingsstadium. Her ser vi et menneske, der ønsker at bære korset for Jesus, hvad det så end måtte koste, hvilket vil sige at tage alle besværlighederne i stedet for at dømme sandheden til døden. Han ville hellere selv dø end at dømme sandheden til døden. Simon af Kyrene er mennesket, der er på tærskelen til indvielse. Alle apostlene blev til “Simon af Kyrene”. De døde alle for deres tro på Jesus med undtagelse af Johannes, som fik lov til at undgå korsfæstelsen. Han var endnu længere fremme, han var selve den inkarnerede kærlighed. Børnlille elsker hverandre.
Manuskriptet slutter med disse håndskrevne ord:
Kristus og Barabbas inde i væsenet selv og det selv som Pontius Pilatus.
Det maskinskrevne manuskript slutter brat med den sidste sætning, “Børnlille elsker hverandre”, som ikke uden videre hænger sammen med resten af afsnittet. Martinus Institut ønsker imidlertid at publicere manuskriptet, som Martinus skrev det. Så må enhver – som med alt andet Martinus skrev – selv tolke den.
Artiklen er en gengivelse af et uafsluttet manuskript, som Martinus skrev til forberedelse af et foredrag på Martinus Institut, søndag den 25. maj 1952. Renskrift og stykoverskrifter af Torben Hedegaard. Godkendt i rådet 20.03.2023. Artiklen har ikke tidligere været bragt i Kosmos. Artikel-id: M1908.
© Martinus Institut 1981, www.martinus.dk
Du er velkommen til at linke til artiklen med angivelse af copyright og kilde. Du er også velkommen til at citere fra artiklen, når det sker i overensstemmelse med loven for ophavsret. Kopiering, eftertryk eller andre former for gengivelse af artiklen kan kun ske efter skriftlig aftale med Martinus Institut.