M4038
Hvordan naturvidenskaben og åndsvidenskaben kan blive forbundet
Af Martinus

SPØRGSMÅL
På hvilken måde kan den fysiske videnskab nærme sig åndsvidenskaben?
SVAR
Den fysiske videnskab kan ikke nærme sig åndsvidenskaben, uden at dens ophav bliver udviklet og får kosmisk bevidsthed. Nogle generationer længere fremme vil vi komme til at opleve, at videnskaben ikke består af så vældigt hårdkogte materialister og gudløse væsener, som den store part er i dag. Der vil være væsener, der har oplevet kosmiske glimt, og væsener, der måske mere eller mindre har stor intuitionsevne, og derved kommer de ind på at se de virkelige årsager til mange af de ting, de i dag arbejder med, men som de ikke kan se årsagen til, fordi årsagerne er på det åndelige plan. Når videnskaben således efterhånden kommer til at bestå af udviklede væsener på det åndelige område, så bliver den materielle videnskab og den åndelige videnskab forbundet med hinanden, de bliver til én stor videnskab, der omspænder hele universet, hele verdensaltet.
Spørgsmål nr. 212 fra den nye bog Martinus svarer på spørgsmål. Fra en spørgetime den 22. april 1970. Artikel-id: M4038.
© Martinus Institut 1981, www.martinus.dk
Du er velkommen til at linke til artiklen med angivelse af copyright og kilde. Du er også velkommen til at citere fra artiklen, når det sker i overensstemmelse med loven for ophavsret. Kopiering, eftertryk eller andre former for gengivelse af artiklen kan kun ske efter skriftlig aftale med Martinus Institut.