Men det betød ikke, at de havde kosmisk bevidsthed, for det havde de ikke. De havde fået et kosmisk glimt. Kosmiske glimt får man, når man begynder at arbejde på at forbedre sig selv, når man begynder at bekæmpe sin mørke bevidsthed eller sine onde tanker og begynder at stræbe efter at være kærlig, efter at tilgive sin næste osv. Når man begynder at træne i den retning, så kan man en skønne dag opleve et kosmisk glimt. Det vil sige, at man kommer i en slags stemning, hvis vibrationer kommer i kontakt med de kosmiske energier, der slår ned i hjernen, og så får man en oplevelse af en eller anden kosmisk art. Denne oplevelse kan være, at man pludselig oplever, man er udødelig. Man kan ikke forklare, hvordan det går til, men man ved, man er udødelig. I et andet tilfælde kan man opleve reinkarnationen. Man kan føle, at man har levet flere liv, altså som kendsgerning. Sådan kommer disse kosmiske glimt, når man selv begynder at arbejde på en højere moral. Når man begynder at vende sig bort fra alt det almindelige jordiske, hvis man f.eks. undlader at dræbe dyr og spise kød osv., så kan man regne med efterhånden at opleve sådanne kosmiske glimt. Disse glimt vil komme oftere og oftere for til sidst at blive permanent bevidsthed, når mennesket er helt færdigudviklet.

Det er det, jeg kalder kosmisk bevidsthed, og den bæres af intuitionsevnen. Denne evne befordrer et helt system af sanseevner, som alle har til opgave at give mennesket bevidsthed på det kosmiske plan. Det er disse evner, jeg taler ud fra. Jeg har jo aldrig læst bøger eller fået noget at vide af andre. Jeg har hele min viden i mig selv ved hjælp af denne evne. Videnskaben mangler intuitionsevnen, og de forstår ikke, at menneskets sanseevne er under udvikling. Menneskene har instinktenergi, der er degenereret. Så har de tyngdeenergi, den eksplosive energi, der vil myrde og dræbe. Og så har de følelsesenergien, der ligger til grund for sansningen. Vi føler lyset med vore øjne, vi føler lyden med vore øren. Vi føler maden med vores smagsevne, med vor tunge. På denne måde er følelsesenergien grundlag for al sansning.

Med denne følelse kan man kun opleve fysiske ting. Videnskabsmænd og andre intellektuelle mennesker har intelligens, men intelligensen er ikke en sanseevne. Man kan ikke opleve verden, landskabet, byer, tog eller nogen ting med intelligensen. Den har en helt anden mission. Intelligensen er en analyseringsevne. Når man igennem sine sanser har haft mange oplevelser, kan man med intelligensen analysere dem og finde ud af, hvad de betyder. Med intelligensen får man et billede, en oplysning, en analyse af de følelsesoplevelser, man har gjort. Al den viden, De sidder inde med her, har De oplevet gennem Deres følelse, og med Deres intelligens har De sat det hele sammen, så det bliver til visse kendsgerninger, erindringer osv. Dette gøres med intelligensen.

Selvom videnskabsmænd har en stor intelligens, kan de ikke sanse kosmisk. Når de skal sanse kosmisk, skal de have intuition. Der er enkelte tegn på, at nogle har intuition. Jeg vil tro, at professor Bohr og Einstein, havde noget intuition. Derfor blev de fremragende videnskabsmænd. Men når de almindelige forskere ikke har den intuition, så kan de jo ikke opleve noget kosmisk. De kan ikke opleve noget åndeligt. Når de ikke kan opleve åndelige realiteter og få åndelige erfaringer, kan de kun bruge intelligensen til at sortere og analysere det materielle. En ting, de ikke kan opleve, kan de ikke analysere med intelligensen. At have en stor intelligens betyder ikke, at man kan opleve. Med intelligensen kan man derimod analysere og gøre sig begribelig, hvad det er, man oplever.